Sådan forbereder du dig til mødet med din bogholder
Indberetning af moms:
Saml alle dine bilag
Bogholderen skal bruge alle dine bilag, der har fakturadato i momsperioden, hvad enten den er månedlig, kvartalsvis eller halvårlig. Det gælder samtlige bilag, både indtægter og udgifter, uanset hvornår beløbet er betalt/modtaget. Det er nemlig fakturadatoen, der bestemmer, hvornår momsen skal afregnes.
Hvis nogle af bilagene er private, så husk at notere dette på bilaget, så der ingen tvivl er.
Fakturakrav og fradragsret
Når du opretter en faktura, så sørg for at inkludere følgende information:
- Fakturadato
- Cvr-nummer
- Sælgers navn og adresse
- Købers navn og adresse
- Mængde og art af vare/ydelse
- Momsgrundlag
- Momssats OG momsbeløb
- Evt. beløb på bonus/rabat
- Brug fortløbende fakturanumre
Bankkontoudtog
Du skal sende kontoudtog af alle dine erhvervsbankkonti til din bogholder som CSV-filer. Du kan finde disse på din netbank, men hvis du har problemer med det, kan din bogholder være dig behjælpelig.
Kontoudtog fra leverandører
Kontoudtog fra dine større leverandører skal du sende til bogholder sammen med dine øvrige bilag til brug i afstemningen inden momsangivelsen.
Har du autoriseret din bogholder til Skat.dk/erhverv?
Skal din bogholder indberette moms for dig, når du har godkendt tallene, er det vigtigt, at du har sørget for at autorisere din bogholder til at kunne gøre det.
Samtidig kan du oprette en Leverandørserviceaftale med Skat og underskrive en fuldmagt til, at betalingen kan køre automatisk.
Årsopgørelse:
Saml alle dine bilag
Bogholderen skal bruge alle dine bilag, der har fakturadato i momsperioden, hvadenten den er månedlig, kvartalsvis eller halvårlig. Det gælder samtlige bilag, både indtægter og udgifter, uanset hvornår beløbet er betalt/modtaget. Det er fakturadatoen bestemmer, hvornår momsen skal afregnes.
Hvis nogle af bilagene er private, så husk at notere dette på bilaget, så der ingen tvivl er.
Husk alle kontoudtog og låneopgørelser pr. ultimodato.
Fakturakrav og fradragsret
Når du opretter en faktura, så sørg for at inkludere følgende information:
- Fakturadato
- Cvr-nummer
- Sælgers navn og adresse
- Købers navn og adresse
- Mængde og art af vare/ydelse
- Momsgrundlag
- Momssats OG momsbeløb
- Evt. beløb på bonus/rabat
- Brug fortløbende fakturanumre
Statusseddel
Når året skal opgøres, skal bogholder bruge alle tal på dine beholdninger pr. ultimo dato.
Hos Agrovi fremsender vi en statusseddel ca. 1 måned før årsafslutning, som kan udfyldes elektronisk, eller printes og udfyldes manuelt og fremsendes sammen med øvrigt materiale.
Har du autoriseret din bogholder til Skat.dk/borger?
Skal din bogholder indberette din årsopgørelse for dig, er det vigtigt, at du har sørget for at autorisere din regnskabskonsulent til at kunne gøre det.