Reportage fra regenerativ høstfest: Sådan ser fremtidens landbrug ud
Øm Klostergaard dannede lørdag rammen for en dag med mad, markbesøg og debat om regenerativ dyrkning. Agrovi satte fokus på store jordbrug, som vi har over 20 års erfaring med.
Termometeret har for længst passeret 25 grader, og solen ligger tungt over Øm Klostergaard ved Roskilde. Det er første lørdag i september, og sammen med blandt andre Agrovi, byder klosteret ind til regenerativ høstfest, hvor der både er faglige debatter, regenerativ mad og underholdning for de mindste deltagere.
På scenen i den store lader er Agrovis planteavlsrådgiver Frederik Vilhelm Larsen i gang med at holde oplæg om jordsundhed og fordelene ved regenerativ dyrkning.
”Man kan forestille sig, at planterne på en måde er markens motor, og derfor gælder det om at skabe de bedste vilkår for motoren,” siger han.
Foran sig har han en særdeles engageret forsamling, der er nysgerrige efter at blive udfordret og vide mere om regenerativt landbrug sådan som Agrovi har rådgivet om i mange år.
Folk kommer med mange forskellige baggrunde – eksempelvis fra økologien, fødevarebranchen og det konventionelle landbrug. Arrangementet er skabt i samarbejde med Tænketanken Frej, DM BIO, Lejre Kommune, ICOEL og ROMU.
Frederik Vilhelm Larsen er nu nået til jordsundhed og dermed kernen i det, regenerativt jordbrug handler om.
”Det er jordens sundhed, der skal regenereres. Er din jord sund? Blæser eller regner jorden væk? Og dannes der jordskorpe?,” spørger han.
Dernæst kommer han til de regenerative principper:
”Det handler om at få mest muligt afgrødedække af jordoverfladen, bruge efterafgrøder og sædskifte og minimal jordbearbejdning. Det er ret ligetil,” siger han.
Foruden oplægget om sund jord deltog Agrovi i en demonstration af direkte såning og i debat om vidensdeling, samarbejde og skovlandbrug.
På Agroganic.com kan man læse mere om regenerativt landbrug.
Fakta: Tre kerneprincipper i regenerativt landbrug
Dyrkningsmetoden handler primært om at lade jorden være i fred for at skabe de bedste vilkår for liv i og over jorden.
1: Permanent plantedække
2: Varieret sædskifte
3: Pløjefri dyrkning