Mange familie oplever desværre at dødsfald giver anledning til konflikter i familien. Det er en ting at håndtere sorgen, men oftest skal denne håndteres samtidig med en masse praktiske gøremål. Ydermere er man som efterladt måske så uheldig, at den man har mistet, ikke har forberedt sig på, hvad der skal ske med arven.
- Misforståelse – Ugifte samlevende
Nej, din samlever arver ikke dig, når du dør – medmindre du har oprettet testamente til fordel for din samlever. Det er ikke nok, at I har boet sammen i mange år.
- Misforståelse – Ægtefællen arver det hele
Nej, ikke hvis du/I har børn.
Hvis har I fælles børn, arver den efterlevende ægtefælle halvdelen, og børnene arver den anden halvdel. Denne fordeling kan ændres ved et testamente, således at fx ægtefællen sikres bedre.
- Misforståelse – Dine, mine og fælles børn – vi deler til sidst?
Mange tror fejlagtigt, at børnene i en sammenbragt familie automatisk arver fra en fælles pulje, når den sidste ægtefælle dør, bare man er gift.
Nej, dette kræver et testamente. Intet testamente – så er det kun børnene til den længstlevende ægtefælle, der dør, eller fælles børn, som arver fra boet. For at første afdødes særbørn skal arve kræver det, at der er oprettet testamente til fordel for de disse børn.
Hos Ejendom & Jura anbefaler vi, at du kender din situation og gør dig bekendt med, hvad der sker, når du dør. Vi oplever desværre, at mange ikke ved, hvad der sker, når en ægtefælle, en far eller mor dør. Og en ting er sikkert, døden er del af livet og du kan derfor lige så godt forberede dig.
Har du spørgsmål til arv, er du velkommen til at kontakte Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.