Skip to main content

Personaletur til smukke Riga

18. september til 20. september 2024

DEADLINE FOR TILMELDING ER D. 21. JUNI

Kære kolleger, nu kan vi endelig præsentere jer for det fulde program til årets personaletur til Riga i Letland.

Vi har arbejdet hårdt på at få alle detaljer på plads, så vi kan tilbyde jer den bedst mulige tur indenfor de rammer vi har. Turen er planlagt med baggrund i de tilbagemeldinger, som vi fik fra jer ved vores spørgeundersøgelse i august/september sidste år. Det betyder blandt andet, at vi har begrænset bustransporten😊 og at vi har lagt særlig vægt på, at der skal være tid og mulighed for god snak og hygge.

Fest, dans og musik er prioriteret lidt lavere, men vi har sørget for, at der stadig er mulighed for det, for dem der har lyst til det. Vi har skruet op for den gode mad og drikke, og vi har skruet op for indkvarteringsforholdene. Endelig vil turen både rumme kulturelt og fagligt indhold. Vi er selv meget stolte af resultatet, og vi håber meget at I vil synes om programmet og tilmelde jer turen.

Med mange hilsner og håb om en fantastisk tur og et højt deltagerantal

Britta, Lone, Anne, Emil, Thomas og Henrik

praktiske informationer

Overnatning

Vi skal overnatte på Radisson Latvija Hotel, Elizabetes iela, Riga, LV-1010, Letland. 

Det 4-stjernede Radission Blu Conference & Spa Hotel ligger midt i Riga, 400 meter fra den smukke gamle bydel. Samtidig er der kun 300 meter til Frihedsmonumentet og lufthavnen er kun 10 kilometer væk. 

Det elegant indrettede hotel har mange spisesteder, spa-faciliteter og store værelser med gratis Wi-Fi. Alle værelserne har minibar, te- og kaffefaciliteter samt et moderne badeværelse med badekar eller bruser, hørtørrer og toiletartikler. De fleste af dem har opholdsområde. 

I Skyline Bar kan du få dig en drink med kollegaerne og nyde panoramaudsigten over byens skylinje. 

Stedets spa- og wellness center, ESPA Riga, er luksuriøst indrettet og har en swimmingpool med 18m, saunaer og dampbade. Der tilbydes desuden et udvalg af ansigts- og kropsbehandlinger (mod egenbetaling).

Overnatning foregår som udgangspunkt i delt dobbeltværelse, og du vil længere nede i tilmeldingen få mulighed for at ønske en roommate (efter fælles overenskomst😊). Vi har også et begrænset antal enkeltværelser til rådighed, og du har derfor mulighed for at bede om enkeltværelse. Ved anmodning om enkeltværelse betaler du selv prisdifferencen mellem enkeltværelse og delt dobbeltværelse.

ARRANGEREDE TURE

På alle tre dage i Letland, vil der være arrangeret en tur med enten fagligt, kulturelt, naturmæssigt eller kulinarisk indhold. På dag ét er det den smukke gamle del af Riga vi har fokus på, mens vi på dag to skal besøge den største nationalpark i Letland med et areal omfattende 91.745 hektar. Her vil der blive mulighed for at gå en tur i det smukke landskab og man vil desuden kunne vælge mellem to forskellige arrangerede aktiviteter. Desuden skal vi besøge et mikrobryggeri og smage på deres øl. På dag tre vil der være et fagligt arrangement, som endnu ikke er helt på plads, men vi arbejder på at arrangere et besøg på et landbrug.


Guidet byrundtur – gående (onsdag)

Varighed: 2-3 timer

Her skal vi se highlights i byen Riga. Vi skal se domkirken, Peterskirken, Blackheads House, Three Brothers House, Swedish Gate. Derefter skal vi bare nyde den gamle del af Riga. 

Heldagstur til Gauya National Park (torsdag)

Varighed: 8-9 timer (8:30-17:00)

Her kan man enten vælge at prøve svævebanen mellem Sigulda og Krimulda eller besøge Meadieval Castle Ruins i Sigulda. Der er et begrænset antal billetter til svævebanen, og de tildeles efter først til mølle princippet. 

Rundvisning, ølsmagning og frokost på mikrobryggeri (Valmiermuiza Craft Brewery).

Hvis tidsplanen tillader det, besøger vi Gutmans Cave på turen hjem. 

PROGRAM

Onsdag d. 18. september

  • Ankomst til Riga, hvor vi bliver kørt til hotellet.
  • Guidet byrundtur – gående. 
  • Et par timer på egen hånd i byen eller hjemme på hotellet (mulighed for spa) inden middagen. 
  • Middag på Restaurant Salve

Torsdag d. 19. september

  • Heldagstur i Gauya National Park inkl. tilvalg til oplevelser (se Arrangerede Ture).
  • Rundvisning, ølsmagning og frokost på Valmiermuiza Craft Brewery. 
  • Festmiddag på Kalku Varti, 3-retters menu.
  • Mulighed for at feste på natklubben Friends Club. Der vil være reserveret borde til os og der vil være en drink til os. Natklubben der ligger i samme bygning, som vores hotel er også åben for andre gæster.

Fredag d. 20. september

  • Mulighed for at sove længe eller gå i spa😊
  • Udtjekning fra hotel senest kl. 10.00.
  • Afrejse fra hotellet kl. 10:30 – 11.00 (præcist tidspunkt tilgår senere)
  • Landbrugsbesøg med frokost (evt. bare en sandwich). Der bliver arbejdet på at arrangere et besøge på et landbrug i samarbejde med Hans Henrik Fredsted. Mere info kommer senere.
  • Efter landbrugsbesøget kører vi direkte til lufthavnen i Riga, hvor der er hjemrejse.

TRANSPORT/REJSE

I søger selv for transport til Københavns Lufthavn onsdag d. 18/9, hvor vi mødes senest kl. 06:15. Transporten til lufthavnen er for egen regning. 

Udrejse: Vi rejser fra Københavns Lufthavn kl. 08:15 og lander i Riga kl. 10:40. 

Hjemrejse: Vi rejser fra Riga fredag  d. 20/9 kl. 18:50 og lander i København kl. 19:20. Hjemtransporten fra Københavns Lufthavn søger I selv for, og det er for egen regning. 

Inkluderet i rejsen er:

  • Flybillet
  • Bagage til check-in á maks. 23 kilo (1 stk. pr. person)
  • Håndbagage á maks. 8 kilo (1 stk. pr. person)

FORPLEJNING

Onsdag:

Morgenmad: Klarer I selv hjemmefra, eller ved egenbetaling i lufthavnen.

Frokost: Ved ankomst på hotellet d. 18. september modtager vi en sandwichpakke bestående af en sandwich, et stykke frugt og en vand. 

Aftensmad: Middag på Restaurant Salve, 2-retters menu (Inkl. 2 øl eller 2 sodavand eller 2 glas vin pr. person).

Torsdag:

Morgenmad: I hotellets restaurant.

Frokost: På Valmiermuiža Craft Brewery – et mikrobryggeri, hvor vi også får rundvisning og ølsmagning

Aftensmad: Festmiddag bestående af 3-retters menu i eget lokale på Restaurant Kalku Varti med fri bar (vin, øl, sodavand, vand), samt kaffe og te.

Fredag:

Morgenmad: I hotellets restaurant.

Frokost: Ikke afklaret endnu, men frokosten vil være inkluderet.

Aftensmad: I bussen på vej mod Riga Lufthavn udleveres en let aftensmad i form af sandwichpakke (sandwich, et stykke frugt og en vand).

Der er en egenbetaling på årets personaletur på 1.600 kr. pr. deltager i delt dobbeltværelse. Beløbet svarer til ¼ af den samlede pris for turen. Personaleforeningen betaler også ¼ af turens pris, og Agrovi betaler resten.

Ved ønske om enkeltværelse, betaler man selv prisdifferencen mellem enkelt- og dobbeltværelse (780 kr. for to nætter).

BEMÆRK: Beløbene der fremgår når du tilmelder dig, er lidt spøjse og skæve. Det skyldes, at tilmeldingsmodulet automatisk tilskriver moms. Vi har derfor regnet tilbage, så beløbet inkl. moms, svarer til den ”rigtige” egenbetaling.

DEADLINE for tilmelding er fredag d. 21. juni. Du kan som udgangspunkt kun tilmelde dig på hjemmesiden og kun ved samtidig betaling af egenbetaling. Hvis det af en eller anden grund er et problem, så kontakt personaleforeningen. Så ser vi, om vi kan finde en løsning. Vi vil jo meget gerne have så mange af jer med, som overhovedet muligt😊

Ønsker du ikke at deltage, skal du sende en mail om dette til Henrik Kruse på hkr@agrovi.dk. 

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0