Skip to main content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Opfølgning på sådemonstration i Lynge

5. november kl. 14:00 - 15:00

Den 5. november inviterer vi til opfølgning på vores sådemonstration der blev afholt den 24. september hos Lars Johnson ved Kollerødvej 72, 3540 Lynge. Sådemonstrationen havde fokus på pløjefri etablering af vinterhvede i mellemafgrøder.

Vi havde besøg af 6 forskellige såmaskiner (Horizon, Claydon, Horsch CO6, Horsch Focus, Amazone Cirrus og en modificeret Gaspardo), der repræsenterede forskellige etableringsteknikker. Maskinerne var sat på prøve, både af den veletablerede mellemafgrøde og vejret der viste sig fra sin våde side.

Den 5. november vil vi gennemgå etableringen som de 6 maskiner har lavet, se på forskelle i fremspiring og ukrudtstryk, og gennemgå de demoparceller vi fik etableret med forskellige udsædsmængder. Vi starter kl. 14 og regner med at være færdige kl. 15.

Det er derfor oplagt for dig som deltog i vores sådemonstration at deltage i dette opfølgningsarrangement, da du kan se resultatet af etableringen, men det er også en super mulighed for dig der ikke deltog til sådemoen, at se hvordan forskellige maskiner har klaret etableringen. Vi gennemgår nemlig principperne bag etableringen igen, og viser samtidigt de første resultater.

Arrangementet kræver ingen tilmelding, så du skal bare møde op på adressen kl. 14. Tag din ven eller nabo med under armen, og få et hurtigt fagligt indspark!

Detaljer

Dato:
5. november
Tidspunkt:
14:00 - 15:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Lars Jonsson
Kollerødvej 72
Lynge, 3540 Denmark
+ Google Maps
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0