- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Implementering af præcisionslandbrug på Saltofte Gods
26. oktober 2023 kl. 14:00 - 17:00
FreeKom med til en spændende eftermiddag i præcisionens tegn når vi kigger nærmere på den praktiske implementering.
I løbet af eftermiddagen kommer vi omkring:
- Implementeringen i praksis
- Udfordringer og gode fif
- Økonomiske beregninger
- Demonstration af præcisionsudstyret
Så vil du i gang med præcisionsjordbug, vide mere eller er du bare nysgerrig, så kom forbi.
Der er begrænset pladser, så tilmelding er nødvendig. Tilmeldingsfrist d. 20/10.
Saltofte Gods ved Svebølle på Nordvestsjælland ligger i et af landets mest kuperede områder. Der drives ca. 850 hektar planteavl med et sædskifte bestående af korn, raps og frøgræs. Ejendommen er udstyret med præcisionsudstyr som mangler at få udfoldet sit fulde potentiale, og dét kombineret med utrolig kuperet og varieret jord, gør ejendommen oplagt til et sådant projekt. Sprøjten er udstyret med færre og større sektioner end på Sandager Skovgaard, men vi vil stadig kunne se en væsentlig besparelse på herbicid-delen ved anvendelse af spotsprøjtning.
Gennem projektet sikres en fuld implementering af præcisionsteknologi på ejendommene. Det vil sige beregning på effektivitet i marken (faste kørespor, udtagning af hjørner og kiler), graduering af inputstoffer som kvælstof, udsæd, vækstregulering og fungicider, samt teknologi til spotsprøjtning. Også datamanagement vil være en væsentlig faktor i indarbejdelsen af præcisionslandbrug.
Formålet med projektet er at reducere pesticidforbruget og det er forventningen, at vi kan reducere forbruget af visse herbicider med 60-80%. Derudover forventes graduering af udsæd og gødning at sikre en mere ensartet og veludviklet afgrøde, hvilket vil give afgrøden en bedre konkurrenceevne overfor ukrudt, en større modstandsdygtighed overfor svampeangreb og ikke mindst et reduceret behov for vækstregulering. Graduering vil dermed indirekte kunne bidrage til en reduktion i behovet for pesticidanvendelse, men det er vanskeligt at vurdere i hvilket omfang. Det er målet og forventningen, at der kan opnås en reduktion i pesticidforbruget, uden at udbyttet reduceres, hvilket er vigtigt både ud fra en samfundsøkonomisk og driftsøkonomisk vinkel.
Arrangementet gennemføres som led i IPM projektet: Præcisionslandbrug fuldt integreret. Projektet er finansieret af Miljøministeriet