Din guide til moms og SKAT
Skal du forberede indberetning af moms? Eller måske du er godt i gang med årsregnskabet? Vi har samlet nogle gode råd om, hvad du skal huske nedenfor. Er du i tvivl om noget ift. dit regnskab, så står vores rådgivere klar til at give dig personlig rådgivning.
Guide til dig, der skal forberede moms
- Saml dine bilag
Bogholderen skal bruge alle bilag med fakturadato i momsperioden (måned, kvartal eller halvårlig) for at lave momsregnskab. Alle de bilag, der har fakturadato i perioden skal derfor indleveres til os. Dette gælder også faktura, som du ikke har betalt endnu, men som har fakturadato i den pågældende momsperiode. Hvis nogle af bilagene er private køb, så skriv privat på bilaget, så der ikke er tvivl om, hvilken type, det er. - Kontoudtog
Kontoudtog for perioden, der behandles, altså den periode (måned, kvartal eller halvårlig), som er i gang med at blive afsluttet. Din bogholder vil gerne have det i Excel-ark. da det skaber et godt overblik for både dig og din bogholder. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så kan du alternativt printe det eller sende som en pdf. - Salgsfaktura
For at lave en opgørelse, skal bogholderen bruge alle salgsfaktura, der har fakturadato i momsperioden. Alle de bilag, der har fakturadato i perioden skal indleveres til dine bogholder. Dette gælder også faktura, som ikke er indbetalt endnu. Hvis det er muligt, er det en god idé at lave dem i dit bogføringssystem for at mindske risikoen for tastefejl. - Er din bogholder registreret hos Skat?
Hvis vi skal indberette til Skat, så skal du huske at sørge for, at vi er autoriseret til dette på Skat.dk
Huskeliste til årsregnskabet
Når der skal laves regnskab, er der fem ting, du skal huske på, for at komme godt igennem.
- Statusseddel
Hvis man har landbrug, skal man huske en statusseddel. - Opgørelse af lån
Hvis der er indfriet eller omlagt lån i løbet af året, skal du huske at lave en opgørelse til din bogholder. - Adgang til Skat
Det er også vigtigt, at du husker, at vi skal have adgang til dine skatte-og erhvervsoplysninger på Skat.dk - Arv, gaver, lån og tilgodehavende
Hvis du har modtaget gaver eller ydet arv i løbet af året, er det vigtigt, at vi får det at vide, så det kan indberettes. Hvis du har private lån eller tilgodehavender, skal vi også vide det.
Du er meget velkommen til at kontakte Agrovis regnskabsafdeling på 48 22 52 00.