Planteavl | Agrovi

Giftige planter i foråret: Det skal du være opmærksom på

Skrevet af Marie Nydal d. 2. maj 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Nyheder, Planteavl.

Giftige planter i græsmarken

Der findes en række planter som er uønskede i græsmarken p.g.a. deres potentielle giftvirkning, f.eks. Eng– og Vårbrandbæger. Man bør derfor tjekke marken for giftige planter, inden dyrene bliver lukket ud på folden.

Hvis der var giftige planter på folden sidste år, kan man starte med at gennemgå disse steder. Samtidig kan de giftige planter være svære at identificere i det tidlige forår, inden de er gået i blomst.

Manuel fjernelse af de giftige planter på små arealer er mange steder en mulighed. Kommer du over marken i tide, er det som reglen ikke nogen uoverskuelig arbejdsbyrde. Dette er ofte tilfældet med eksempelvis brandbæger, der som regel starter med ganske få brandbæger på arealet det første år. Får man fjernet ved målrettet lugning så snart de dukker op, kan man komme dem til livs inden frøsætning.

Selvom det er bedst at fjerne de giftige planter så tidligt som muligt, når disse er på roset-stadiet, er planterne meget lettere at finde, når de første blomster bliver synlige.

Hvis du efterfølgende går folden igennem 1 gang om ugen de næste 2 måneder, kan man hurtigt fjerne evt. nye planter, som har blomstret siden sidst, eller man overså ved sidste lugning. Sørg for at de bortlugede planter ikke er tilgængelige for dyrene f.eks. ved at brænde dem, eller få dem bort med renovationen.

I det lange løb består den mest effektive pleje i, at man tager et eller flere slæt eller afpudser marken. Herved får græsser ved hurtig genvækst og får fortrin frem for ukrudtsarter som lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler og stor nælde. De fleste græsmarker kan man “rette op på” gennem intensiv pleje. Hvis det ikke er nok at afpudse eller tage slæt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.

Agern- og ahorn-forgiftning

Udover de planter som gror i marken, kan der opstå problemer hvis der f.eks. står mange egetræer eller ahorn i eller udenom marken. Ahorn danner mange frugter, som let spredes med vinden et godt stykke væk fra modertræet. Agern- og ahorn-forgiftning kan i værste fald føre til dødsfald hos både heste og køer som har indtaget agern, ahorn-frø, egeblade eller selvsåede træer af eg og ahorn.

Blade fra egetræer og agern indeholder det giftigt stof pyrogallol. Der er forskel på indholdet af dette stof mellem forskellige arter af egetræer – hvor modent agernet er og hvor gammelt egetræet er. Umodne, grønne agern indeholder den største mængde pyrogallol og agern fra unge træer indeholder den største mængde.

Forgiftning opstår efter optagelse af agern/egeblade i enten en længere periode (1 – 4 uger) eller efter optagelse af meget store mængder agern/egeblade indenfor kortere periode. Symptomerne optræder da typisk få dage (3 – 4) efter optagelsen. Da indholdet af det giftige stof afhænger af de ovennævnte faktorer, er det vanskeligt at beskrive præcist, hvor mange kg agern eller egeblade, der skal til for at udløse en forgiftning.

Agern er frugten fra egetræer, som modnes i september/oktober måned. Modningen sker i eftersommeren, og er afhængig af vejret. Den våde vinter/forår har fået mange agern til at spire og der kan i år derfor ses ekstra mange fremspirede egetræsplanter i græsmarkerne.

Ahornforgiftning er mest udbredt om efteråret efter lange og tørre somre, hvor ahorntræerne har haft gode betingelser for at sætte mange frø, så der er grund til at være særlig påpasselig i år hvor 2023 kunne betagnes som et ”oldenår”. I foråret, er det især de små selvsåede træer der er farlige.

Projektkonsulent: Der skal kul på dansk landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 20. februar 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen skriver om biokuls potentiale for lagring af CO2 og forbedring af jordsundhed. Kullet kan binde CO2 i jorden i flere hundrede år, lyder det.

Artiklen blev bragt i Effektivt Landbrug 17. februar.

Som en del af aftalen om grøn omstilling skal landbruget i 2030 have reduceret udledningen af klimagasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990.

Det svarer i tal til mellem 6 og 8 millioner ton CO2e. Heraf skal de 5 millioner ton findes i det såkaldte udviklingsspor, og af disse skal 2 millioner ton komme fra brun bioraffinering såsom pyrolyse. Biokul og pyrolyse er dermed en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer.

Pyrolyse er en proces, hvor biomasse nedbrydes ved høje temperaturer uden tilstedeværelse af ilt. Under processen produceres biochar eller biokul, samt pyrolyseolie og -gas, som kan erstatte fossil olie.

Biokul kan lagres for eksempel ved udbringning på landbrugsjord, hvorved kulstoffet er bundet i jorden i flere hundrede år. Biokullet fungerer samtidig som jordforbedring, da det bidrager med næringsstoffer og fremmer jordstrukturen.

Få teknologier kan det samme

Biomassen, der anvendes til pyrolyse, er restprodukter fra landbruget i form af halm og afgasset biomasse. Det betyder, at kulstoffet i biokullet stammer fra CO2, der indenfor det seneste år eller to er opfanget fra atmosfæren af planter ved fotosyntese. Systemet fungerer derfor som en pumpe, der kan suge CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden, samtidig med at der produceres fossilfri olie til for eksempel brændstof. Med et mål for pyrolyse på 2 millioner ton ud af et samlet mål på cirka 7 millioner ton er pyrolyseteknologien et meget væsentligt element i løsningen af landbrugets klimaudfordring.

Som beskrevet i ovenstående opstår effekten ved lagring af kulstof i jorden.

Det er dermed én af de få teknologier, der kan fjerne klimagasser fra atmosfæren og dermed kan anvendes til at udligne emissioner, som vi ikke kan undgå. Det er vigtigt i en landbrugsmæssig sammenhæng, da mange af de biologiske processer i landbruget er forbundet med en udledning af klimagasser, som vi måske nok kan nedbringe, men ikke helt kan undgå.

Projekt om pyrolyse og biokul – MitiChar Pyrolyse og biokul er derfor en teknologi, som vi skal forholde os til i landbruget. Systemet fungerer kun, hvis landbruget er klar til at levere brændslet til pyrolyseanlæggene og udbringe biokullet på markerne, og der er kun seks år til, at teknologien skal være udrullet i stor skala, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 2 millioner ton CO2e i 2030.

Agrovi har derfor valgt at engagere sig i projektet MitiChar, som er finansieret af AgriFoodTure-programmet under Innovationsfonden. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Århus Universitet, Stiesdal SkyClean, HedeDanmark og Agrovi.

Formålet med projektet er et levere dokumentation for biokuls potentiale til at afbøde klimaeffekter af planteproduktion og forbedre jordsundhed. Projektet skal desuden indsamle praktiske erfaringer med produktion og anvendelse af biokul.

Endelig skal det i forbindelse med projektet undersøges, hvilke barrierer der er for en udbredt landbrugsmæssig anvendelse af biokul, og hvilke incitamenter der er nødvendige for at fremme anvendelsen.

Arrangement: 28.000 tons CO2 suget ud af atmosfæren

Som et led i projektet MitiChar inviterer Stiesdal SkyClean og Agrovi den 26. februar til rundvisning på Stiesdals nye fuldskala pyrolyseanlæg i Vrå. Anlægget er på 20 MW, og det vil årligt kunne behandle 40.000 ton restfibre fra biogas.

Anlægget vil kunne producere 15.000 ton biokul og en stor mængde grøn gas. Alene produktionen af biokul svarer til, at der årligt bliver suget cirka 28.000 ton CO2 ud af atmosfæren. Derudover vil de 15.000 ton biokul bidrage med næringsstoffer til landbrugsjorden og fremme af jordstrukturen.

Tilmelding senest 21/2 på agrovi.dk/arrangementer

Biokul og pyrolyse er en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer, skriver Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen. Foto: Agrovi

Stor interesse for Agrovi-møde om fremtidens landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 30. januar 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Planteavl.

Torsdag var der møde ved Holbæk om landbrugets udvikling. De politiske forandringer kommer uanset hvad, og vi står stærkest i fællesskab, lød det fra direktør Niels Peter Ravnsborg

Landbruget står midt i en særdeles foranderlig tid, hvor bæredygtighed og regenerativt landbrug kan blive en del af løsningen på udfordringerne. Det var et af hovedbudskaberne, da Agrovi torsdag eftermiddag havde budt landbruget i Vestsjælland ind til tre timers møde og uformel samtale om landbrugets fremtid på egnen.

Laden ved Hørbygård på Tuse Næs var fyldt med nysgerrighed og holdninger, og det glæder Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg, at så mange var mødt op for at høre om Agrovis bud på, hvordan landbruget kommer godt igennem de mange udfordringer, der kun vil blive flere i fremtiden.

”For os er det vigtigt at være synlige ude i landbruget og vise, at vi forstår deres virkelighed og udfordringer, derfor er vi også glade for opbakningen til mødet,” siger Niels Peter Ravnsborg.

LÆS OGSÅ: LANDBRUG I NORDVESTSJÆLLAND: I TVIVL OM RÅDGIVNING OG REGNSKAB?

Dagen startede med, at han bød de lokale landmænd velkommen, og derefter var han selv første oplægsholder under overskriften ”Bæredygtighed – hvad kommer det mig ved?”.

Nysgerrigheden var stor, og laden rummede en bred vifte af holdninger til spørgsmålet om bæredygtigt og regenerativt landbrug, og hvordan de lokale landmænd skal stille sig til fremtiden. Og der skal være plads til uenighed, lød der fra Niels Peter Ravnsborg.

”Det er vigtigt at folk kan bidrage til at nuancere debatten. Som jeg ser det, er det vigtigste, at der er et fællesskab, og at landbruget kan samles til begivenheder som dette. Det er sådan, vi kommer stærkest igennem forandringerne, for hver for sig kan vi ikke udrette ret meget. Derfor må vi håndtere de store spørgsmål sammen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Næste oplægsholder var planteavlskonsulent Søren Ilsøe fra Agrovi, der fortalte om regenerativ planteavl, og hvordan de principper kan være med til at løse flere problemer, uden det går ud over landmandens økonomi.

”Uanset, om man kan lide det eller ej, bliver verden aldrig, som den var i går. Og der kan vi forhåbentlig være med til at rådgive om, hvordan landbruget kan få gavn af nye principper som regenerativ planteavl i stedet for at kæmpe imod,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Dagen blev afsluttet med, at afdelingsleder Bente Poulsen holdt oplæg om generationsskifte, og dernæst stod Sparekassen for et indlæg om finansiering og bæredygtighed.

Mød Agrovi og Nordsjællands Landboforening på Roskilde Dyrskue

Skrevet af agrovi d. 23. maj 2023. Uploaded i Aktuelle tilskudsmuligheder, Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder, Planteavl, Podcast.

Traditionen tro kan du møde dine lokale landbrugspolitikere og konsulenter på Roskilde Dyrskue

Agrovi og Nordsjællands Landboforening har nemlig i anledning af dyrskuet flyttet teltpælene til det sædvanlige hjørne af Vestsjællands Allé og Frederiksborg Allé på Roskilde Dyrskue.

I Agrovi er nærhed og nærvær en hjørnesten i rådgivningen, derfor er det helt naturligt for os at være talstærkt til stede på Roskilde Dyrskue, forklarer direktør Niels Peter Ravnsborg, som glæder sig til at byde velkommen på stand nr. 476.

På standen er konsulenterne klar til en uformel snak om en række aktuelle emner, bl.a. krav til digital bogføring, ny ejendomsvurdering, skat, økologi, afrapportering af bæredygtighed, biodiversitet, fremtidens planteavl og meget mere.

Du kan også prøve om du i mikroskopet kan se forskel på jordens mikroliv alt efter dyrkningsmetoden eller se nærmere på fremtidens afgrøder.

Vi har en plan – Dyrk mulighederne

Formand for Nordsjællands Landboforening Lars Jonsson ser frem til dyrskuedagene og glæder sig til at vise vejen for hvordan landbruget kan levere store besparelser i CO2 udledningen inden 2030. Vi glæder os til at møde alle, der er interesseret i fremtidens landbrug og den udvikling, der skal gøre vores arbejde mere bæredygtigt. Med erhvervets 2030 plan er der nok at tale om.

Får du nok ud af dine handler?

På dyrskuet kan du også få en snak med Agrovi Business. Her er konsulenterne klar med gode råd og et pristjek på dine indkøb. Agrovi Business hjælper dig til at mest muligt ud af dine handler.

Skal du sælge din ejendom?

Går du med overvejelser om at sælge din ejendom kan du benytte dyrskuet til at få en uforpligtende snak med agrovimæglerne.

Kig ind!

Der er kaffe på kanden og lidt koldt at drikke. Standen nr. 476 ligger under de store træer på hjørnet af Vestsjællands Allé og Frederiksborg Allé – lige over for hovedindgangen.

Du kan se vagtplanen for konsulenterne her