Kom nemt i gang med direkte såning!

Skrevet af Anja Woelders d. 12. marts 2025. Uploaded i Planteavl, Regenerativ, Viden.

Kom i gang med direkte såning uden at investere i nyt, dyrt udstyr!

Vi oplever at flere og flere viser interesse for at forsøge sig med direkte såning, men der hersker stadig en forestilling om, at man er nødt til at investere i en ny, fancy såmaskine for at komme i gang. Heldigvis kan vi berette, at det slet ikke er nødvendigt. Du kan bruge den såmaskine, du allerede har.

Brug din egen såmaskine

Der er ingen grund til at gå ud og investere i en dyr special-såmaskine, før du overhovedet har forsøgt dig med direkte såning. Når du begynder, skal du bare bruge din egen såmaskine. En nyere disk-såmaskine med trykruller kan sagtens så direkte i stubben fra den tidligere afgrøde.

I stedet for at fokusere på selve maskinen, som kun er en lille del af en veletableret afgrøde, så fokusér på alle de andre ting, du kan gøre, for at have succes med det.

Gør det nemt for dig selv

Vælg en afgrøde, der er nem at så direkte. Vårsæd er sværere at få succes med, så vælg i stedet en vinterafgrøde som for eksempel vinterhvede eller raps.

Hvis du til gengæld er flittig med din planlægning og har godt styr på din jord, kan man sagtens få en god vårafgrøde også. Det bedste du kan gøre, er at gøre din mark ordentligt klar før du sår: så efterafgrøder tidligt, vent indtil jorden er tilstrækkelig tør i foråret, og sørg for at nedvisne efterafgrøder og ukrudt, så marken er helt ren, før du sår.

Det rigtige sædskifte har også en stor indflydelse på, om dine direkte såede afgrøder lykkes. Nogle afgrøder fungerer bedre som forfrugt end andre. For eksempel gør det direkte såning nemmere, hvis det følger afgrøder som raps, ærter, hestebønner eller spinat. Med disse afgrøder fjerner man typisk ikke biomassen efter høst, så det er vigtigt at man har fordelt afgrøderesterne fra tidligere høst ordentligt. Det er mere effektivt at indstille mejetærskerens halmsnitter, end det er at køre efter med en harve.

Bare gå i gang

Det bedste du kan gøre, er egentlig bare at gå i gang. At have succes med direkte såning handler ikke om at have den nyeste og bedste udstyr men om godt landmandskab. Hav en god forståelse af din jord, og vid, hvad der skal til for at forbedre jordens tilstand. Start med hvad du har, eksperimentér med forskellige tilgange, og find ud af hvad der virker for dig og for din jord. At tage små skridt i en mere bæredygtig retning, er bedre end ikke at gøre noget. Regenerativ dyrkning handler om at teste forskellige metoder, observere hvad der virker (og hvad der ikke gør), og at tilpasse hen ad vejen.

Vores råd er at starte i det små og lære af dine erfaringer.

Hvis du gerne vil vide mere om direkte såning og hvordan du kan komme i gang, så kontakt vores konsulent Jeppe Grabow for at høre mere.

Sådan kommer du bedst i gang med direkte såning trin for trin

Vælg en vinterafgrøde som vinterhvede eller raps der skal sås.

Hvis du vil så vinterhvede, så vælg en mark hvor du har haft ærter, raps, eller hestebønner over høståret. Hvis du derimod vil så raps, så vælg en mark hvor du har haft vinterhvede.

Sørg for at findele plantematerialet med mejetærskeren mens du høster afgrøden, det kan ikke fordeles ordentligt når der er høstet.

Så vinterafgrøden med den såmaskine, du har.

Note:

Vårbyg er meget følsom, start med det andet først. Prøv dig selv af med vårbyg bagefter. Hestebønner er et nemmere alternativ til direkte såning om foråret. Men jorden skal stadig være tør.

Læs videre

Agrovis markforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker

Skrevet af Marie Nydal d. 24. oktober 2024. Uploaded i Forside, Langtidsforsøg, Planteavl, Regenerativ, Viden.

Nyt fra Agrovis langtidsforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker i 2024

I 2023 overtog Agrovi en række langvarige forsøg med reduceret jordbearbejdning, der har været i gang siden 1999. Disse forsøg måler forskellige parametre for at undersøge langtidseffekterne af pløjefri dyrkning.

En af vores konsulenter er gået i gang med at analysere et af de mest centrale resultater fra det forgangene år: høstdata.

Forsøgene undersøger fire forskellige jordbearbejdningsmetoder: 1) pløjning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte såning, omlagt for 5 år siden, og 4) direkte såning, omlagt for 10 år siden.

Den 9. oktober 2023 blev der sået vinterhvede i et ganske vådt efterår.

Høstudbytterne på alle arealerne var generelt lavere end normalt – sandsynligvis på grund af den meget våde jord på etableringstidspunktet samt det meget våde vinterhalvår, der har været ekstra hårdt ved de sent-såede hvedeplanter. Alligevel bemærkede vi nogle interessante tendenser, som kan ses af figuren i bunden.

Der var ikke signifikant forskel på høstudbytterne fra de fire parceller, men der var tendens til, at vi fandt de højeste udbytter på marken med direkte såning, omlagt for 10 år siden. Denne mark var også den mest tilgængelige at køre i på trods af det våde vejr på etableringstidpunktet, og den mark hvor hveden visuelt stod bedst over hele sæsonen.

Direkte sået parcel, 5. februar 2024

Pløjet parcel , 5. februar 2024

Derimod var tendensen til det laveste udbytte i marken med direkte såning, omlagt for 5 år siden. Det stemmer godt overens med, hvad vi ved om omlægningen til direkte såning: der kan forekomme en periode med udbyttenedgang efter omlægning, men udbyttet vil typisk stabilisere sig over tid og ligge på linje med, eller overstige, afgrøder, der dyrkes med konventionelle etableringsmetoder.

Midt i mellem lå udbytterne fra den pløjede og den harvede mark, der var meget tæt på hinanden. Af søjlediagrammet kan man se, at der er en lille tendens til et lavere udbytte i den pløjede mark end i den harvede.

Det er også værd at nævne, at variationen i høstresultaterne er større på markerne med direkte såning end på dem uden. Tendensen til det højere udbytte i parcellen omlagt for 10 år siden tyder på, at der er områder, der profiterer særligt godt af direkte såning.

Søjlediagram over udbytte

Over de næste år bliver det spændende at se, om den nyligst omlagte parcel følger vores forventninger om, at tendensen til lavere udbytte udlignes og lander på et højere niveau.

Indtil videre viser forsøgene i hvert fald, at selvom omlægning kan være udfordrende, kan det langsigtede potentiale være lovende. Når man tager højde for, at direkte såning har meget lavere etableringsomkostninger, er der en klar gevinst at hente, hvis man kan opretholde udbyttet på samme niveau som før omlægning.

Læs mere om langtidsforsøgene HER og følg med i de løbende opdateringer på vores hjemmeside og sociale medier!

Læs videre

Nu får landbruget i Nordvestsjælland et større tilbud

Skrevet af Ulrik Kappel d. 23. oktober 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Agrovi udvider kontoret i Nordvestsjælland, og det betyder, at landbruget for første gang får et lokalt tilbud om byggerådgivning, planteavl, generationsskifte og alt andet, der handler om livet på landet.

Samtidigt med, at det meste markarbejde snart bliver lagt på hylden, er der nu flere gode muligheder til de lokale landmænd på vej. Landbruget kan nemlig nyde godt af et større tilbud om lokal rådgivning, når Agrovi – Videncenter for landbrug og erhverv udvider indsatsen i området.

”Der har manglet rådgivning og lokal viden om en række områder. Og vi gør nu en målrettet indsats for at fortælle, at det tilbud nu er til rådighed i Nordvestsjælland,” siger Bente Poulsen, der er afdelingsleder for Agrovis afdeling på Hørbygaard ved Holbæk.

Tidligere har mange landbrug i Nordvestsjælland fået lavet deres regnskaber hos LASJ, men efter at rådgivningen i Nykøbing lukkede tidligere på året, er kunderne overgået til Agrovi, der siden 2017 har haft kontor på Hørbygaard. Alle medarbejdere på Hørbygaard er bosat lokalt og har arbejdet størstedelen af deres liv i lokalområdet.

Agrovi har i forbindelse med overtagelsen af regnskaber og medarbejdere fra LASJ valgt at satse yderligere på rådgivning i Nordvestsjælland. Det betyder blandt andet, at man kan få et gratis besøg, hvor det enkelte landbrug kan få hjælp og idéer til netop deres bedrift. Det kan handle om generationsskifte, skatterådgivning, ESG eller noget helt fjerde.

”Det har været savnet i Nordvestsjælland med lokalkendt ekspertise og hjælp på en lange række områder, og vi håber, at mange landmænd vil tage imod tilbuddet,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi overtog for kort tid siden regnskaber og medarbejderne fra LASJ, og efter en stund til at falde på plads, er Agrovi klar til at satse.

”For os har det været vigtigt, at de nye medarbejdere og alt det praktiske er gået i orden. Og det er det heldigvis nu, så derfor udvider vi tilbuddet, båret af medarbejdere, der har viden om kommunale regler, jordforhold og områdets særlige historie,” siger direktør Niels Peter Ravnsborg.

For at udbrede viden om tilbuddet har Agrovi startet en kampagne med spørgsmål til det lokale landbrug. Hvor mange kilo Lammefjordskartofler bliver der produceret om året? Hvad har Lammefjordens inddæmning betydet for dansk landbrug? Samt hvad er den vigtigste sag for landbruget i Nordvestsjælland? Sidste spørgsmål med henvisning til de lokale fjorde, det store krav til efterafgrøder og udtagning af arealer, som Agrovi politisk er gået ind i sammen med Nordsjællands Landboforening, der er landboforeningen bag Agrovi.

Det har været et usædvanlig varmt efterår, men inden længe venter køligere og mørkere måneder, hvor det kan være tid til at forberede fremtiden for sit landbrug. Det kan være, at man går og overvejer et generationsskifte, en ombygning, et salg, eller savner råd til at få et større udbytte ud af markerne.

”Sæsonen er til det, og der er mulighed for at være på forkant,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Faktaboks: Rådgivning til landbrug i Odsherred

På agrovi.dk kan man finde mere information om, hvordan man kan få hjælp og rådgivning. Man kan blandt andet få råd om:

Planteavl
Ejendomshandel
Økonomi og jura
ESG
Tilskud, natur og miljø
Dyrehold

Foto: Ole Høstrup. Agrovi har siden 2017 haft kontor på Hørbygaard på Tuse Næs, nu udvider Agrovi tilbuddet til det lokale landbrug i Odsherred og Nordvestsjælland.

Regenerativ reportage: Såmaskinen sår direkte oveni planterne

Skrevet af Ulrik Kappel d. 8. oktober 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder, Planteavl.

Direkte såmaskiner, som bliver brugt til regenerativt landbrug, skaber liv i marken og bekæmper ukrudt. Og så er metoden et vigtigt redskab til at modstå klimaforandringer, fortæller rådgiver

For mange er forestillingen om en nysået mark ensbetydende med lange, lige rækker af sort jord med en smal kile af frø som eneste brud med den sorte overflade. Men med en direkte såmaskine kan man så midt oveni eksisterende afgrøder og på den måde både skabe bedre vilkår for biodiversitet og kulstoflagring i marken. Samtidigt med, at marken bliver bedre rustet til at modstå både lange perioder med tørke og store mængder regn.

Det fortæller Kristian Marcher Thomsen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi.

”Direkte såning er en vigtig del af værktøjskassen, når vi skal justere vores måde at drive landbrug på i forhold til klimaforandringerne. Så det er dejligt, at der er kommet så mange for at se med,” siger han.

Plads til frøene

Kristian og cirka 100 deltagere er mødtes på en mark lidt uden for Lynge for at teste fem forskellige såmaskiner til arrangementet Sådemo, hvor hver traktor kører en runde med såmaskinen, så deltagerne kan se, hvordan maskinerne klarer opgaven med at så direkte i en stående mellemafgrøde.

Første mand ude er direktør Niels Peter Ravnsborg, der klatrer op på sin grønne John Deere -traktor og starter den store Horizon-maskine, som er sat bagpå. Langsomt kører knivskærne ned og bryder jordoverfladen for at gøre plads til frøene, der med præcision bliver drysset ned i sårillerne, som ligger med cirka 16 centimeters mellemrum.

I det samme traktoren er kørt forbi forsamlingen, myldrer landmændene i sporet og graver i jorden med fingrene for at undersøge, hvor vellykket såningen er gået.

Direkte såning er en af de vigtige søjler, regenerativ dyrkning bygger på, for at skabe så lidt jordforstyrrelse som muligt til gavn for biodiversiteten på markfladen.

Besøg fra Norge

Blandt deltagerne er en norsk landmand fra Fredrikstad, som nysgerrigt graver regnorme op af marken, mens han ser på frø og sådybde. Hans favorit er Ottos hjemmebyggede såmaskine, som efterlader et fint plantedække, efter den har sået vinterhvede som efterafgrøde oveni mellemafgrøden bestående af olieræddike.

”Man siger jo, at landmænd lærer af landmænd, så der er intet bedre sted at være end her ude på marken, hvor man kan få syn for sagen af, hvordan direkte såning virker. Og at man altså sagtens kan gøre det på den måde,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen, der står for at arrangere sådemonstrationen.

Lars Jonssons Amazone

Efter Otto fra Borsholm er det tid til Anders´ Sprinter med metcaf-spidser, inden Niels med sin Horcsh Focus også kører over marken, hvorefter deltagerne igen nysgerrigt undersøger jorden og frøene i sporet.

Indtil nu har eftermiddagens vejr trodset de dystre forudsigelser, men mens Claydon og Lars Jonssons Amazone Cirrus såmaskine kører, trækker skyerne sig ildevarslende ind over markerne. Til alt held når deltagerne dog at få sig en grillet frankfurter i teltet, lige før efteråret for alvor viser sig, og regnen står ned over Lynge og omegn.

Der vil igen være Åben mark på parcellerne ved Kollerødvej 72 i Lynge den 5. november kl. 15.00. Her skal resultaterne af Sådemoen undersøges.

”Så kan man se, at der faktisk kommer noget op af jorden, uanset hvor skeptisk man måtte være,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen med et smil på læben.

Reportage fra regenerativ høstfest: Fremtidens landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 12. september 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Nyheder, Planteavl.

Øm Klostergaard dannede lørdag rammen for en dag med mad, markbesøg og debat om regenerativ dyrkning. Agrovi satte fokus på store jordbrug, som vi har over 20 års erfaring med.

Termometeret har for længst passeret 25 grader, og solen ligger tungt over Øm Klostergaard ved Roskilde. Det er første lørdag i september, og sammen med blandt andre Agrovi, byder klosteret ind til regenerativ høstfest, hvor der både er faglige debatter, regenerativ mad og underholdning for de mindste deltagere.

På scenen i den store lader er Agrovis planteavlsrådgiver Frederik Vilhelm Larsen i gang med at holde oplæg om jordsundhed og fordelene ved regenerativ dyrkning.

”Man kan forestille sig, at planterne på en måde er markens motor, og derfor gælder det om at skabe de bedste vilkår for motoren,” siger han.

Foran sig har han en særdeles engageret forsamling, der er nysgerrige efter at blive udfordret og vide mere om regenerativt landbrug sådan som Agrovi har rådgivet om i mange år.

Folk kommer med mange forskellige baggrunde – eksempelvis fra økologien, fødevarebranchen og det konventionelle landbrug. Arrangementet er skabt i samarbejde med Tænketanken Frej, DM BIO, Lejre Kommune, ICOEL og ROMU.

Frederik Vilhelm Larsen er nu nået til jordsundhed og dermed kernen i det, regenerativt jordbrug handler om.

”Det er jordens sundhed, der skal regenereres. Er din jord sund? Blæser eller regner jorden væk? Og dannes der jordskorpe?,” spørger han.

Dernæst kommer han til de regenerative principper:

”Det handler om at få mest muligt afgrødedække af jordoverfladen, bruge efterafgrøder og sædskifte og minimal jordbearbejdning. Det er ret ligetil,” siger han.

Foruden oplægget om sund jord deltog Agrovi i en demonstration af direkte såning og i debat om vidensdeling, samarbejde og skovlandbrug.

På Agroganic.com kan man læse mere om regenerativt landbrug.

Fakta: Tre kerneprincipper i regenerativt landbrug

Dyrkningsmetoden handler primært om at lade jorden være i fred for at skabe de bedste vilkår for liv i og over jorden.

1: Permanent plantedække

2: Varieret sædskifte

3: Pløjefri dyrkning