Læs med og få en mere nuanceret holdning til debatten om RoundUp

EU-kommissionen har fornyet godkendelsen af glyphosat (aktivstoffet i RoundUp) med 10 år til forargelse for aktivister og miljøorganisationer. Men ved du hvad miljø-konsekvenserne af alternativerne er?

I Agrovi er vi glade for glyphosat, og det er klart, vil nogen måske sige, fordi vi er en landbrugsvirksomhed. Men det stikker dybere end det. Vi er nemlig også glade for natur, biodiversitet og bæredygtighed. Synes du det virker som modstridende holdninger? Så læs med her.

Lad os snakke om alternativerne

Vi vil allesammen gerne have mad på bordet. Det kræver, at vi dyrker jorden, hvilket inkluderer ukrudtsbekæmpelse på den ene eller anden måde. Hvis glyphosat forbydes, er der kun ét alternativ: jordbearbejdning.

Hvorfor kan man ikke bare vælge et mere skånsomt middel? Fordi det ikke findes. Roundup er det mest benyttede ukrudtsmiddel på verdensplan, netop fordi det er det mest gennemtestede, skånsomme og effektive middel, der eksisterer. Det er det eneste bredspektrede herbicid, der er godkendt i EU. Andre steder i verden bruges midlerne paraquat og glufosinate som bredspektrede ukrudtsmidler, men disse er ikke tilladt i EU på grund af deres langt større toxicitet og miljøkonsekvenser.

Hvis vi derimod er nødt til at lægge kemien på hylden og bekæmpe ukrudtet mekanisk, skal vi pløje og harve. Problemet med dette er, at jordbearbejdning har negative konsekvenser for klimaet, jordsundheden og biodiversiteten. Pløjning er i sagens natur en total habitat-destruktion, der ødelægger levesteder, ikke kun for ukrudtet, men også for insekter, svampe, regnorme, jordrugende fuglearter, og andre jordlevende organismer. Siden glyphosat kun virker på grønne planter, er det en meget mere skånsom metode, der påvirker langt færre organismer.

Glyphosat er vejen mod færre sprøjtemidler

Det er derfor, vi i Agrovi tror på, at pløjefri, regenerativ dyrkning er en del af fremtidens bæredygtige landbrug, og det inkluderer glyphosat. Glyphosat gør det muligt at dyrke på måder, der er meget mere skånsomme overfor omgivelserne. Alle, der arbejder med regenerativt landbrug på storskala, ville være nødt til at omlægge og dyrke på en mindre bæredygtig måde med flere pesticider, hvis glyphosat blev forbudt.

I regenerativ dyrkning benytter vi os af principper, der gør, at vi i vid udstrækning kan undgå at sprøjte. For eksempel ved ikke at lave jordbearbejdning kan der leve mange flere nyttedyr i marken, som hjælper med at bekæmpe skadedyr. Det gør, at mange regenerative landmænd ikke behøver at sprøjte med insekticider, eller sprøjter langt mindre end i konventionelt dyrkede systemer.

Desuden er et kerneelement i regenerativ dyrkning at bruge efterafgrøder, der tilfører næring til jorden, forbedrer jordstrukturen og mindsker udvaskning, men disse skal typisk nedvisnes med glyphosat i foråret for at kunne så hovedafgrøden.

Mængden af ukrudtsbekæmpelse, der er nødvendig i regenerative systemer, er typisk også mindre end i konventionelle og økologiske. Det skyldes, at når der ikke pløjes, bliver der ikke vendt rundt i jordens frøbank, hvilket fører til en mindre mængde fremspirende ukrudt. Ved målrettet ukrudtsbekæmpelse med glyphosat og uden at pløje, vil ukrudtsfrø-puljen i jorden blive mindre efter en årrække, og dermed føre til mindre behov for at sprøjte med glyphosat.

Regenerativt landbrug er fremtiden

Debatten om glyphosat er en debat om hvordan vi opnår et mere bæredygtigt landbrug. I Agrovi tror vi på, at et pløjefrit, regenerativt landbrug, er vejen til en mere bæredygtig fremtid, hvor der også er plads til naturen – og det inkluderer indtil videre glyphosat. Når man omlægger til pløjefri dyrkning er man afhængig af at kunne ukrudtsbekæmpe med glyphosat for at få det nye dyrkningssystem til at lykkes.

Det er derfor vi mener at glyphosat er det mest skånsomme alternativ, og derfor vi er glade for EU-kommissionens beslutning om at forlænge brugen af glyphosat.

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om pløjefrit og regenerativt landbrug, så kontakt Agrovi i dag for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe.

Læs mere om Agrovis definition af de regenerative principper her: https://www.agrovi.dk/den-bedste-raadgivning-i-regenerativt-landbrug/planteavl-regenerativ-dyrkning/

Vidste du, at med de nye EU-støtteordninger, kan du få tilskud til at hjælpe biodiversiteten og endda tjene penge på at omlægge til naturnær drift? 

Biodiversiteten i Danmark er stadig i tilbagegang, og mange arter er truede. Dette skyldes især mangel på levesteder. Grundet de økonomiske rammer og ændret livsstil over de seneste 50-70 år er markerne blevet større og lagt sammen, læhegn ryddet, skel i landskabet sløjfet, græssende dyr taget på stald, de varierede landbohaver er blevet erstattet med græsplæner, enge, der før var afgræsset, er nu enten opdyrket eller opgivet: Den lysåbne natur er en mangelvare. Mange af de arter, der er knyttet til disse naturtyper, er truede eller helt forsvundet. Men vidste du, at hvis du ejer jord, kan du være med til at gøre en forskel for Danmarks sårbare dyre- og plantearter? Og så kan det ovenikøbet være en god forretning, fortæller Andreas Höll, fra Agrovi Biodiversitet.

Hvis du bor på landet og ejer eller langtidslejer mere end 2 hektar landbrugsjord, har du mulighed for at benytte EU’s nye støtteordninger til at skabe mere natur på din ejendom. Ved at omlægge din landbrugsjord kan du gøre en stor forskel. Fra årsskiftet 2023 er der blevet bedre muligheder for at kombinere landbrugsstøtten og naturtiltag. Vil du undgå ansøgningsskemaer, frøvalg, plejeplaner m.v., er der heldigvis hjælp at hente. Agrovis biodiversitetsteam arbejder med, hvordan lodsejere kan bruge EU’s støtteordninger til at forbedre naturen. Henrik Helweg-Larsen, der er projektleder i Agrovis biodiversitetsteam og har arbejdet med genetablering af naturområder i en årrække, mener at der er fantastisk nyt for biodiversiteten: ”Det er nu muligt at etablere overdrev og indplante træer og buske, hvorefter de for eksempel plejes af græssende dyr og samtidig modtage EU landbrugsstøtte til arealerne. Disse arealer vil efter en årrække tilbyde nye levesteder for rigtig mange arter og samtidig bevare deres landbrugsstatus.”

Henrik fortæller at Agrovi har startet biodiversitetsteamet ud fra et ønske at understøtte en udvikling mod bedre vilkår for de danske dyre- og plantearter og samtidig en nydelse for dem der bor på landet. Agrovi Biodiversitet vil gerne hjælpe alle, der har ansvaret for et stykke jord og ønsker at gøre noget godt for den danske natur. ”Heldigvis er det forholdsvist nemt at gøre en forskel for biodiversiteten. Mange af de sårbare dyr og planter er ret taknemmelige og vender gerne tilbage, når deres livsbetingelser er opfyldt,” siger Henrik.

Hvis du bekymrer dig om økonomien i omlægningen af landbrugsjord til natur er der gode nyheder. Med EUs nye støtteordninger er det nemlig ikke kun godt for biodiversiteten men der er også økonomiske fordele at hente. (Læs i case nedenfor).

Andreas Höll er teamleder for Agrovi Biodiversitet og har arbejdet med landbrug og naturbeskyttelse gennem hele sit arbejdsliv. Ifølge ham er de nye støtteordninger er en rigtig god nyhed for alle, der ønsker at give naturen en hjælpende hånd. “Vi mener, der skal være bedre plads til naturen, ikke mindst i det åbne landskab. Vi arbejder med at finde ud af hvordan støtteordningerne kan bruges til at skabe mere natur.”

Henrik og Andreas har et godt bud til dig som læser: ”Vores biodiversitetsteam har 15 års erfaring med naturgenopretning, og vi vil arbejde for at opnå de bedste resultater på netop din jord. Gennem en gennemprøvet proces får vi klarlagt, hvad dine arealers potentiale er og hvilke muligheder du har for omlægning, vi udarbejder en drifts- og biodiversitetsplan sammen med dig. Vi hjælper med støtteordningsansøgninger og efterfølgende rådgiver vi i drift og pleje, så naturen får de bedste betingelser på din ejendom.”

For at skabe de bedste betingelser for naturen, har Agrovi udviklet deres egne frøblandinger, fortæller Henrik. ”Ved etablering bruger vi de artsrige frøblandinger, som vi har udviklet specifikt til agerjord. I blandingerne har vi anvendt hjemmehørende danske arter, der giver føde til vores insekter.”

Henrik forklarer om valget af plantearter: ”Overdrevsblandingen 2023 indeholder 28 arter – blandt andet nogle af de populære etårige arter som valmuer, kornblomst og hvid okseøje, men størstedelen er flerårige, som slangehoved, dagpragtstjerne, liden klokke og bakkenellike. Disse er alle plantearter, der skaber levegrundlaget for mange andre organismer, og derudover danner de et blomstrende landskab, som vi mennesker kan glæde os over.”

Overvejer du en omlægning til natur, kan du kontakte Agrovi’s biodiversitetsafdeling for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe mere natur på din landejendom. Læs mere på: https://www.agrovi.dk/biodiversitet/biodiversitet-det-aabne-land/.

Sådan kan du komme i gang (eksempel):

• Agrovi kommer ud på din ejendom til en markvandring, hvor de vurderer din ejendoms potentiale drøfter dine ønsker
• Over sommeren klargøres det udlagte stykke jord gennem en sommerbrak
• Om efteråret sås frøblandingen, da det minder mest om den livscyklus de fleste vilde urter har, men i nogle tilfælde er der mulighed for forårs-såning
• Der kan plantes træer på arealet i et vist omfang. Det vil forøge naturværdien yderligere
• Alt efter vejret viser de første blomster sig maj året efter
• Efter godt halvandet år, har alle arter vist sig for første gang og den egentlige pleje, for eksempel med græssende dyr, kan påbegyndes

CASE

Vi har en ejendom med 5 ½ hektar landbrugsbrug. Ejeren vil gerne finde ud af, hvordan den mest profitable indtjening via støtteordningerne opnås. Med hans areal, har han flere muligheder:

Den mest støttegivende anvendelse af de eksisterende græsarealer er at fortsætte med græs til høslæt (eller afgræsning). Det giver op til godt 6.800 kr. pr. hektar pr. år, hvis man bliver økolog. Efter to år falder støtteniveauet til 5.200 kr./ha og år.

En anden mulighed består i at lade op til halvdelen af ejendommens landbrugsareal stå urørt. Anmeldes disse ”småbiotoper” under støtteordningen ”Biodiversitet og bæredygtighed”, kan man her opnå ca. 4.600 kr./ha årligt.

I et hjørne af ejendommen er der et beskyttet overdrev på godt 0,3 ha, et fint stykke natur. Støttemæssigt trækker beskyttelsesstatus desværre ned. Støtten kommer ikke over de 1.900 kr./ha fra Grundbetalingsordningen. Grunden er, at de støtteordninger til ekstensivt biodiversitets-landbrug (se ovenfor), der giver mere, ikke kan anvendes på arealer, der i forvejen er lovligt beskyttet natur. Og fordi arealet er langt under de 2 ha minimumsgrænse for naturplejeordninger, kan man ej heller anvende disse.

Samlet set, kan man groft skitsere følgende scenarier for udbytte via støtteordninger skitsere:

Scenario 1: kun Grundbetaling                                                       ca. 10.500 kr.
Scenario 2: Biodiversitetsvenlig med økologi                             ca. 36.100 kr.
(efter 2 år                                                                       ca. 27.800 kr.)
Scenario 3: Biodiversitetsvenlig uden økologi                            ca. 21.400 kr.

Naturen er under pres, også i byerne, men nu er der hjælp at hente.

Over hele landet ser vi en tilbagegang i naturtilstanden og tab af biodiversitet. Mangel på levesteder og sammenhængende naturarealer er skyld i, at mange dyre- og plantearter i dag er truede eller helt forsvundet. Det er ikke nok at have intentioner om at bevare naturen – vi er nødt til at skride til handling – og det behøver ikke at være så svært. Det mener de i Agrovi Biodiversitet. Agrovi I/S med base i Hillerød, har fra september 2021 valgt aktivt at træde ind i kampen for at bevare biodiversiteten. Et af Agrovi Biodiversitets mål er at skabe et grønnere, mere bæredygtigt miljø i byerne, der kommer biodiversiteten til gode.

Henrik Helweg-Larsen er en af de ildsjæle, der som projektleder i Agrovi Biodiversitet arbejder på området. Henrik er oprindeligt uddannet økologisk landmand og har arbejdet med udvikling af grøntsagsproduktion i mere end tredive år. I dag arbejder han i Agrovis biodiversitetsafdeling hvor hans primære fokus er på at skabe plads til naturen og fremme trængte danske naturtyper.

“Vi mener ikke, at det er nok at sige, vi gerne vil hjælpe naturen, vi er nødt til også at gøre det. Det er derfor, vi arbejder på at omsætte de her intentioner til konkrete resultater i form af mere natur, både inden for og uden for byskiltet.”

Mange mener måske at natur er noget der hører til ude på landet, men hvis man spørger Henrik, er det mindst lige så vigtigt at vi får naturen ind i byerne.

“Vi tror på, at naturen ikke blot er noget, der skal bevares i dybe skove og fjerne reservater, men en vigtig partner i vores dagligdag. Det, vi stræber efter, er at skabe nye levesteder og plads til værdifuld natur lige ved vores dørtrin, både i byen og på landet.”

Men hvordan ser biodiversitet i byerne egentlig ud? Henrik forklarer at det ikke behøver at være tusindvis af kvadratmeter for at være værdifuldt og at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for natur i det urbane landskab, det gælder både for private grundejerforeninger, for virksomheder, og på mange offentlige områder som for eksempel langs veje, i byparkerne og kirkernes grønne arealer. På mindre områder som for eksempel græsset foran små eller mellemstore virksomheder kan selv små tiltag have stor betydning. Kan vi få flere på en vej til at lave samlede tiltag, begynder det at få betydning som spredningskorridor, hvilket er meget gavnligt for bynaturen. Med den rette beplantning og pleje kan disse områder blive til vigtige steder for lokale planter, insekter, små pattedyr og fugle.

Dette har blandt andet været tilfældet på taget af Slotsarkaderne i Hillerød, hvor Agrovi Biodiversitet har omlagt de udendørs arealer til en oase for biodiversiteten. Der er både anlagt bede med særligt udvalgte vilde eng-blomster og bede, hvor der er lavet hedebeplantning, der er en naturtype, der er tilpasset til at kunne klare sig under barske forhold som vind og tørke, der passer til det ekstreme klima på taget af sådan en bygning. Der er hjemmehørende plantearter, der blomstrer sæsonen igennem til gavn for både insekter og fugle. Siden omlægningen er Slotsarkadernes tag ikke kun hjemsted for beboerne, men også for humlebier, sommerfugle og fugle, der nyder godt af det vekslende blomsterhav.

Henrik mener, at der er et hav af små områder rundt om i byerne, der bare venter på at blive omlagt til gavn for biodiversiteten, og hvis det kan lade sig gøre på taget af Slotsarkaderne, kan det lade sig gøre hvor som helst.

“Det hele handler om at finde potentialet i de områder, der er til rådighed, lige meget hvor små eller store de er. Vores tilgang er at bruge de eksisterende elementer på stedet og tilføje nye, når det er hensigtsmæssigt. Rigtig mange virksomheder har mindre ubrugte arealer, som bare henligger, eller bliver brugt på en uhensigtsmæssig måde. Andre virksomheder har store åbne arealer med græs eller uønsket bevoksning. Det er netop på disse uudnyttede arealer i byerne, hvor der kan gøres en kæmpe forskel.”

Agrovi Biodiversitet har arbejdet med naturprojekter i mange år og deres ekspertise dækker alt fra genopretning, pleje og nyetablering af naturområder, både i urbane og åbne områder.

“Det vi kan tilbyde, er netop krydsfeltet mellem en stærk teoretisk viden om naturen og al den praktiske formåen med materialer, frø og planter, valg af metoder, herunder brug af maskiner, der skal til for at opnå et rigtig vellykket resultat i omlægningen af arealer. Det gør, at vi kan tilbyde både inspiration, sparring, faglig bistand og hands-on projektstyring til vores kunder, så ingen står alene i nogen dele af processen.”

Råder du over et uudnyttet areal der kunne komme biodiversiteten til gavn? Så kan du kontakte Agrovi Biodiversitet for en uforpligtende samtale om hvilket potentiale dine arealer gemmer på. Skriv til Henrik på hhl@agrovi.dk for at høre mere.

Seks fif til mere biodiversitet på dine arealer:

1) Anlæg blomsterenge med lokale, hjemmehørende blomsterarter.

2) Vælg træer og buske med omtanke. Tidligt blomstrende træer er gode for bier og andre insekter om foråret, og træer med bær er gode for fuglene om efteråret.

3) Plej dine græsarealer på en ny måde. Overvej at lade ”ukrudtet” stå, da disse ofte er hjemmehørende plantearter, som mange dyrearter er knyttet til.

4) Tænk over valget af arter i staudebedet. Vælg hjemmehørende arter, der har noget at tilbyde den lokale fauna.

5) Indfør ”rodebunker” for eksempel i form af dødt ved (grene, hækafklip mm.), stenbunker eller kompost. Alle disse er meget værdifulde levesteder for mange dyr.

6) Overvej arealets topografi og om det er muligt at lave områder med vand, sol, eller skygge. Variation er nøglen til biodiversitet.

Med et børnetestamente kan du opnå indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du og den anden forældre dør, inden børnene bliver myndige. Du kender dine børn og deres behov bedst, og med et børnetestamente, kan du gøre mest muligt for at sikre dine børn en tryg og sikker opvækst, hvis du og den anden forældre skulle gå bort. I et børnetestamente tilkendegiver du/I, hvem du ønsker, skal overtage forældremyndigheden, hvis det skulle blive aktuelt.

Har I fælles forældremyndighed?

Dør en af jer, vil forældremyndigheden automatisk bliver overført til den anden forældre, hvis børnene bor hos forælderen i forvejen.  Bor børnene ikke hos den efterlevende forælder, kan andre søge om forældremyndigheden hos Familieretshuet. Er uheldet ude og begge forældre dør samtidig, skal Familieretshuset eller familieretten vurderer, hvem der skal have tillagt forældremyndigheden over børnene.

Har I oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset ofte følge jeres ønsker/tilkendegivelser, medmindre forholdene taler i mod. I kan altså være med til at minimere en eventuel konflikt mellem de efterladte familier, ved at I tager stilling til, om det fx skal være en ene forældres søster eller den anden forældres bror, eller måske et nært vennepar, som I ønsker skal tage sig af jeres børn.

Mulighed for at indsætte bestemmelse om økonomisk hjælp

Ud over at tage stilling til forældremyndigheden har du mulighed for at indsætte en økonomisk bestemmelse, så den der får forældremyndigheden vil kunne hæve fx kr. 2.000 – 4.000, – pr. måned, pr. barn til barnets forsørgelse. Et børnetestamente kan oprettes separate eller indgå som en naturlig del af jeres testamente. Hos Ejendom & Jura tager vi gerne en drøftelse med jer omkring ønsker og behov, og hjælper jer gerne med oprettelse af eller ændring af eksisterende testamente.

Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.