Skip to main content

Analyse: Hvad betyder den faldende rente for dig?

Budskabet med artiklen er at vise de interessante muligheder, som opstår i lyset af de seneste års kraftige rentebevægelser, måske er det muligheder, som passer til din virksomhed og til dit temperament. Det vigtigt at søge rådgivning om låntypernes egenskaber, ligesom det er relevant at følge renteudviklingen, navnlig hvis man har store gældsposter.

Renten er faldet igennem de seneste måneder. Det gælder næsten for alle typer af lån, men særligt lån med rentebinding i 3 og 5 å er faldet betydeligt dvs ca. 0,6 procentpoint sammenlignet med refinansiering i november 2023. Der er nye meldinger fra centralbankerne om, at renten ikke bliver sat yderligere op og næste renteændring bliver ned. Det forventes at ske i foråret 2024 måske først til sommer.

Renten for lån med rentebinding i 3 år eller 5 år har i dag en rente som er godt 1% lavere sammenholdt med variabelt forrentede lån – F1-lån, cibor-lån m.v. Renten for variabelt forrentede lån afspejler centralbankernes rentesatser.

Renten for et variabelt forrentet lån ligger i dag på ca. 4% og med en rente for F3 lån på 2,8% er der en besparelse på ca. 1,2 procentpoint. Spørgsmålet er om lån med rentebinding i 3 år giver lavere rentebetalinger samlet set over de kommende år sammenholdt med et variabelt forrentet lån. Det har vi regnet på.

Vurderet ud fra dagens renteniveau opnås i dag en rentebesparelse – som nævnt – på mere end 1% ved F3 lån sammenholdt med variabelt forrentede lån. Målt i betalte renter er F3-lånet ”foran” variabelt forrentede lån i det kommende år.

Vores beregninger viser, at renten for et variabelt forrentet lån skal falde til 2,2 % i de efterfølgende 2 år for at udligne den aktuelle rentebesparelse ved F3-lån.  Rentefaldet fra centralbankerne kan trække ud, hvorved krav til rentefald stiger for variabelt forrentede lån, hvis disse lån skal udligne rentefordelen ved F3-lån. Vores beregninger viser, at den variable rente skal falde til 1,6% i det sidste år hvis rentebetaling for F3 lån og variabelt forrentede lån skal være på samme niveau målt over det kommende 3 år.

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere i stort omfang at renterne bliver sat ned – men de fleste økonomer er enige om at centralbankerne sætter renterne ned, men ikke om hvor meget og hvornår renten skal ned.

Fordelen ved F3 lån, at det giver budgetsikkerhed i de næste 3 år og aktuelt – som nævnt- en fin rentebesparelse. Ved et kraftigt rentefald vil der opstå et kurstab for F3-lån, hvilket dog kun vil være relevant hvis lånet skal indfries indenfor de næste 3 år.

Ovennævnte betragtninger er særligt relevant for låntager med F1-lån som har rentetilpasning hen over de kommende måneder. For låntagere med Cibor-lån kræver det en låneomlægning, hvor omkostningerne ved omlægningen af lån også skal indregnes, hvilket gør overvejelserne om valg af F3-lån mindre relevante.

Bliv rustet til fremtiden med AgroMarkets Erfa-møder

Billede: Chefanalytiker John Jensen

På to møder i februar opridser chefanalytiker John Jensen, hvordan AgroMarkets klarede sig i 2023, og hvordan vi ser på markedsudviklingen i 2024

At drive landbrug er til tider noget af en økonomisk rutsjetur. Så hvordan sikrer man sig mod de værste op og nedture samtidig med, at man opbygger en sund økonomi? Chefanalytiker John Jensen fra AgroMarkets giver sammen med AgroMarkets-specialist i Agrovi Kristian Skov-Andersen to gange i februar deres kig på landbrugets radarskærm.

Det sker, når Agrovi er værter for Handelserfa/Info med AgroMarkets i Nørre Aslev og Ringsted mandag den 19. februar.

”Der er en bred vifte af emner at gå i gang med. Vi ser på rente og råvarepriser her og nu, og så sætter vi kikkerten for det lange øje og taler om, hvad der vil præge udviklingen på længere sigt,” fortæller John Jensen.

Krig, krise og kunstig intelligens

På møderne gennemgår John Jensen en række temaer så som omkostningskæder, Super-El Nino, inflation og investeringsstrategi. Desuden præsenterer de nogle af landbrugets muligheder med kunstig intelligens og opdaterer på afgrødemarkedet.

Et forsigtigt bud fra John Jensen er, at 2024 måske bliver et lidt mere stabilt år end de foregående, der har budt på både forsyningskriser, inflation og krig i Ukraine.

”Det er ikke let at navigere i landbruget, når både den politiske situation i EU og Danmark giver usikkerhed, samtidigt med at investeringsmarkederne giver store udsving. Noget kunne dog tyde på, at i år bliver lidt mere stille – i hvert fald økonomisk, nu hvor de vanvittige priser og inflationsuhyret er blevet tæmmet,” fortæller chefanalytikeren.

Agrovis Erfa-arrangement om AgroMarkets afholdes den 19. februar kl. 9-11.30 i Nørre Alslev og kl. 13-15.30 i Ringsted. Se agrovi.dk for tilmelding.

Tilmeld dig til arrangementerne her:
Tilmeld – Ringsted
Tilmeld – Nørre Alslev

Fakta:

AgroMarkets har eksisteret siden 2004 og fungerer som analyseinstitut for danske landmænd. Hjælper med rådgivning til finansiering, daglige anbefalinger om råvarehandel og oversigt over råvarepriser.

Landbrug i Nordvestsjælland: I tvivl om rådgivning og regnskab?

For at give endnu flere mulighed for at stifte bekendtskab med Agrovi, inviterer vi til et åbent informationsmøde på kontoret på Hørbygaard den 25. januar 2024 kl. 16.30 og et par timer frem. Her kan man høre aktuelle indlæg, mødes med medarbejderne og få en snak om sine egne behov. Mødet rundes af med en bid brød. Alle er velkomne – tilmelding og yderligere oplysninger på www.agrovi.dk/begivenheder eller kontakt Bente Poulsen, afdelingsleder. Tlf.: 23 22 51 07.

Benyt muligheden for at møde medarbejderne hos Agrovi og få en snak om dine behov for regnskab og rådgivning. Der vil være aktuelle indlæg fra 16.30 og et par timer frem. Mødet rundes af med en uformel snak med medarbejdere og øvrige deltagere samt en sandwich, øl og vand.

Indlæggene vil være inspireret af bæredygtighedsdagsordenen og hvordan den påvirker dig.

Bæredygtighed – hvad kommer det mig ved? v/direktør Niels Peter Ravnsborg

Regenerativ planteavl – praktiske erfaringer herunder økonomi v/afdelingsleder Hans Henrik Fredsted

Generationsskifte og salg af ejendom i fri handel v/afdelingsleder Bente Poulsen

Vandmiljøplanernes påvirkning af landbruget omkring Isefjord og Roskilde Fjord – herunder status på den politiske indsats v/ formand Lars Jonsson

Finansiering og Bæredygtighed – hvad bringer fremtiden v/ landbrugsdirektør Peter Jørgensen Sparekassen

Sted: Hørbygaard, Tuse Næsvej 7, 4300 Holbæk

Mødet er gratis men a.h.t. planlægning og forplejning er tilmelding nødvendig senest d. 24. januar.

Tilmeld dig bag linket her

 

2024 er året hvor den regenerative bevægelse tager fart

“Regenerativt landbrug” har gennem 2023 været det nye buzzword inden for bæredygtige dyrkningssystemer, men for landbrugskonsulenterne i Agrovi er det meget mere end et buzzword. Principperne om bæredygtige landbrugspraksiser er nemlig præcis det, Agrovis konsulenter har arbejdet med i årtier, og derfor har vi valgt at tage ordet til os. Agrovi har altid stræbt efter at være førende inden for bæredygtigt landbrug, og gennem hele sidste år arbejdede vi intensivt med at få regenerativt landbrug på dagsordenen hos vores kunder og hos store virksomheder. Vi ser flere interessere sig for det end nogensinde før, og 2024 står for alvor i det regenerative landbrugs tegn.

Hvad er det nu lige regenerativt landbrug betyder?

Du har måske hørt ordene “regenerativt landbrug” brugt til højre og venstre, men hvad dækker det egentlig over? Det er sådan set et glimrende spørgsmål, fordi der findes endnu ikke en officiel definition på præcis hvilke principper der skal følges for at et landbrug kan anerkendes som regenerativt. I Agrovi arbejder vi med fire regenerative kerneprincipper: 1) Minimal jordbearbejdning, 2) permanent plantedække, 3) afgrødediversitet, og 4) reduceret syntetisk input.

Det vil sige at Agrovis regenerative marker dyrkes pløjefrit med varierede afgrøder, brug af efterafgrøder der gavner jorden, og minimal brug af kemisk gødning og sprøjtemidler. Alle principperne er bestemt efter hensigten at jorden skal dyrkes på så bæredygtig en måde som muligt. Derfor mener vi også, at det er en del af den regenerative bevægelse hele tiden at holde sig opdateret på den nyeste forskning inden for bæredygtige måder at dyrke på.

Regenerativt er vejen frem

I Agrovi ser vi frem til et spændende år hvor vi fortsat arbejder med at udbrede den regenerative dagsorden. Vi har flere samarbejder med virksomheder liggende klar til det nye år og vi glæder os til de spændende, regenerative udfordringer, vi har i vente. Vores håb for 2024 er at kunne samle mere af industrien og lave projekter på tværs af virksomheder, landmænd og organisationer for at sørge for at den regenerative bevægelse for alvor tager fat.

Hvis du er en del af de landmænd, organisationer eller virksomheder, der ønsker at komme med på den regenerative dagsorden, så kontakt Agrovi i dag for at høre mere om hvad vi kan gøre for at hjælpe jer på vej.

 

Valg af såmaskine til direkte såning

En guide til at vælge den rette såmaskine til pløjefri systemer og regenerativt landbrug.

Direkte såning (no-till) er et nøgleprincip i conservation agriculture og regenerativ dyrkning, og valget af den rette såmaskine spiller en afgørende rolle for en veletableret afgrøde. “Godt begyndt er halvt fuldendt,” som talemåden siger, og det gælder især når det kommer til en veletableret afgrøde. Hvis det lykkes at lave en ensartet, sund og tæt afgrøde, er man allerede halvt i mål med en god avl. Men hvad skal man være opmærksom på for at vælge den såmaskine, der passer bedst til ens bedrift? Læs med her og få tips til hvordan du vælger såmaskine til direkte såning.

Forskellen på direkte såmaskiner og traditionelle såmaskiner 

No-till såmaskiner skal kunne håndtere sidste sæsons stubbe og strå og er derfor mere robuste. De er designet til at kunne køre og skære igennem store mængder afgrøderester i marken. I forhold til traditionelle såmaskiner har direkte såmaskiner som regel større afstand mellem tænder eller diske, for at kunne lade afgrøderester passere igennem maskinen uden at stoppe til. Desuden er såskærene ofte dyrere per enhed, og derfor er der færre såenheder, hvilket giver en større, men også mere økonomisk rækkeafstand. På almindelige såmaskiner ligger rækkeafstanden omkring 12,5-15 cm mens den på direkte såmaskiner er omkring 16,5-25 cm.
En anden væsentlig forskel er, at når marken ikke pløjes og homogeniseres før såning, er jorden mere hård nogle steder end andre, og derfor skal direkte disksåmaskiner have et højere skærtryk for at kunne holde en ensartet sådybde. En traditionel såmaskine kan have problemer med at arbejde i en uhomogeniseret jord, hvilket kan føre til en uensartet sådybde med huller i afgrøden.

Er disk- eller tandsåmaskine bedst?

Det første store valg er, om man skal vælge disk- eller tandsåmaskine. Begge typer har deres fordele og ulemper, men i sidste ende kommer det an på din bedrift.
Disksåmaskiner er ofte mere præcise i deres sådybde og kan bedre køre igennem efterafgrøder og store mængder halm. Dog er de gerne dyrere at investere i. Derudover skal skærtrykket kunne indstilles, hvilket kræver mere af landmanden for at kunne opnå et optimalt resultat. Desuden har disksåmaskiner tendens til at lave ‘hairpinning’ hvor afgrøderester bliver presset ned i sårillen. Dette kan ødelægge frøenes kontakt med den sorte jord. Hvis man har våd lerjord kan disksåmaskiner også lave glitning af sårillen, så der kommer sårillekompaktion, hvilket kan påvirke rodudviklingen negativt i de tidlige uger af afgrødespiringen.
Tandsåmaskiner er derimod som regel billigere og mere simple. De laver ikke hairpinning og giver lavere risiko for glitning og kompaktion. Dog er de normalt ikke lige så præcise når det kommer til sådybden og kan derfor give en mindre ensartet etablering. De roder også mere i jorden og er mere sarte i forhold til håndtering af afgrøderester i marken.

Men hvad skal jeg så vælge?

Agrovi har afholdt adskillige sådemonstrationer for at svare på netop dette. Vores demoer viser, at tandsåmaskinen i de fleste tilfælde skaber det bedste resultat. På grund af den lavere pris, er den som regel det oplagte valg. Især hvis man har våd eller leret jord med lavt humusindhold, er tandsåmaskinen det mest oplagte valg. Hvis ens jord til gengæld er meget humusholdig og medgørlig, kan det være fornuftigt at vælge disksåmaskinen. Har man en meget sandet jord, er begge typer et sikkert valg, og man må vælge efter temperament.

Kan jeg ikke bruge den såmaskine, jeg allerede har?

Jo, det kan du faktisk i nogle tilfælde godt. Hvis du er ny til no-till og gerne vil afprøve dyrkningssystemet før du går ud og investerer i dyre såmaskiner, kan du godt få din almindelige Horsch Pronto eller Väderstad Rapid til at så direkte, og det kan være en rigtig god måde at øve sig. Det kræver dog en vis portion tålmodighed.

Overvejer du at omlægge til pløjefri dyrkning og har brug for sparring om dine investeringer? Så kontakt Agrovi i dag for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig og din bedrift.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0