Landmændene kom med i maskinrummet på pyrolyseanlægget
Som et led i MitiChar-projektet, havde Stiesdal SkyClean og Agrovi inviteret til rundvisning på Danmarks største pyrolyseanlæg i Vrå mandag d. 26. februar, og den invitation, var der mange, der havde taget imod.
Med 50 tilmeldte deltagere, var arrangementet fuldt booket og konferencelokalet i den nyopførte administrationsbygning var godt fyldt op. Der var flest landmænd, og derudover var også energisektoren og grovvarebranchen blandt andet repræsenteret.
Efter en sandwich gav Henrik Nørskov Pedersen fra Stiesdal SkyClean en lynintroduktion til pyrolyse, biokul og historien der ligger til grund for, at der nu er opført et fuldskalapyrolyseanlæg i Vrå. Introduktionen gav anledning til mange gode spørgsmål, som Henrik beredvilligt svarede på.
Efter introduktionen blev alle iklædt sikkerhedssko, hjelme og gule veste, hvorefter vi fik en spændende og kompetent rundvisning. Turen startede ved bufferlageret, hvor den afgassede biomasse kommer ind og bliver kørt gennem en kraftig skruepresse for at reducere fugtprocenten i biomassen. Herefter kom vi til den store hal som er hjertet i anlægget, hvor biomassen bliver pelleteret og hvor selve pyrolyseprocessen foregår.
Da anlægget endnu ikke er sat i drift, var der mulighed for at kigge helt ind i ”maskinrummet” under den varmekappe, som skal isolere omgivelserne mod de høje temperaturer i pyrolyseprocessen. Sidste stop på turen var kedelhallen, hvor pyrolysegassen vil blive brændt af, og dermed generere varme til opgradering af biogas og en række andre formål.
Som afslutning på dagen lavede Henrik Kruse fra Agrovi en kort workshop med fokus på barrierer og nødvendige incitamenter for en bred anvendelse af biokul i landbruget. Her udsprang der mange gode diskussioner, og mange gode input til den videre proces i projektet.
Deltagerne gav udtryk for, at de blandt andet anser det som en barriere, at det på nuværende tidspunkt ikke er klart, hvordan økonomien bliver for landmanden. Bekymring omkring fosfortilgængeligheden var også blandt de barrierer, som blev nævnt af flere, ligesom der også var en bekymring om hvorvidt landmanden bliver godskrevet for CO2-reduktionen og meget andet.
Blandt de mere praktisk rettede barrierer blev det nævnt, at der mangler kendskab til udbringnings- og anvendelsesmetoder. Her kunne Henrik K. og Henrik P. så glæde deltagerne med, at der senere i projektet vil blive gennemført et demonstrationsarrangement, som lige netop har fokus på udbringning og anvendelse af biokul i marken.
Blandt nødvendige incitamenter blev blandt andet nævnt fysiske danske forsøg på forskellige boniteter, godskrivning i landmandens CO2-regnskab, økonomisk attraktiv forretningsmodel for landmanden, samt nogle succeshistorier fra andre landmænd om de positive oplevelser ved anvendelse af biokul.
