Nyheder | Agrovi

Skærpet momskontrol: Det skal du være opmærksom på

Skrevet af Marie Nydal d. 30. april 2024. Uploaded i Nyheder, Viden.

Ukorrekt momsangivelse kan koste dyrt pga. nye momsregler. Stikprøvekontroller har vist at mange virksomheder har betalt for lidt i moms, hvilket har resulteret i at Skattestyrelsen har øget kontrolindsatsen i forhold til momsdifferencer.

Tidligere har Skattestyrelsen udført kontrol 2% af virksomhederne, grundet for få ansatte og manuelle processer. De nye forhold betyder at Skattestyrelsen fremover vil foretage automatisk momskontrol hvert år, og det er oplyst at der vil blive ansat 1.000 kontrol medarbejdere i de kommende år. Dette resulteret i kontrol af op mod 100% af virksomhederne.

Den øgede kontrolindsats har fået virkning fra sommeren 2023, dog er det først nu at vi begynder at se virkningen, idet vi får flere henvendelser fra Skattestyrelsen.

Yderligere som noget nyt, så skal der nu betales renter på efterangivelserne af forkert angivet moms. Renten er fastsat til 8,03 % og den er ikke fradragsberettiget og den fastsættes løbende af Nationalbanken. Der skelnes ikke mellem årsagerne til efterangivelsen eller korrektionen, og derfor kan mindre fejl, som først opdages år senere, ende med at blive dyrt.

Tidligere havde man et 14-dagsvindue til at betale. Dette vindue er nu fjernet. Renten bliver beregnet regnet på dag til dag basis, hvilket vil sige fra betalingsfristen (den oprindelige) og indtil betalingen faktiske finder sted.

Betydningen for det enkelte landbrug

Fremover er det vigtigt at man er omhyggelig ved afslutningen af en momsperiode. Det gælder af alle perioder om det er måneds, kvartals eller halvårs moms.

Dette betyder at alle fakturerer som er dateret indenfor en periode skal medtages, men endnu vigtigere at alle de fakturerer, som der er udskrevet afslutningen i en periode, skal medtages -og ikke alene de fakturer, som der er blevet betalt.

Det er en god idé allerede nu at kigge diverse bilag og fakturaer igennem. Derudover kan vi I Agrovi anbefale at bruge et bogføringsprogram, til at hjælpe med at holde styr på jeres moms. Brug af Intercount vil det gøre det nemmere at samle materialet, så man overholder reglerne.

I Agrovi står vi til rådighed, hvis der er behov for at drøfte betydningen for din virksomhed.

Du kan læse mere, om moms og bogføring, samt hvordan Agrovi kan hjælpe din virksomhed her: https://www.agrovi.dk/oekonomi-revision/bogfoering-og-moms/

Nye regler for nedrivning skal fremme bæredygtigt byggeri

Skrevet af Marie Nydal d. 26. april 2024. Uploaded i Nyheder.

Frem over stiller lovgivningen krav til at udarbejde en nedrivningsplan, som kortlægger materialer og problematiske stoffer. Agrovis rådgiver Jannik Noe-Nygaard giver her et overblik over reglerne.

Bæredygtighed og genbrug er centrale emner i stort set alle erhverv inklusive byggebranchen. Derfor har regeringen vedtaget en lov, der gør det muligt for Miljøministreret at fremlægge krav til selektiv nedrivning af bygninger og ejendomme på over 250 kvm. Reglerne træder i kraft allerede 1. juni, så der er god grund til at holde sig opdateret på, hvad er gælder for fremtidig nedrivning.

Selektiv nedrivning defineres som nedtagning af bygninger, hvor materialer adskilles og sorteres under processen med henblik på genbrug og recirkulering af materialerne. Samtidig vil problematiske stoffer blive identificeret og sorteret fra undervejs.

Lovgivningen sætter ligeledes krav til bygherrerne, som fremover skal sørge for at udarbejde en standardiseret nedrivningsplan inden nedrivningen går i gang. Planen skal indeholde en oversigt over byggeriets materialer, hvordan det forventes at disse materialer håndteres, samt en kortlægning over eventuelle problematiske stoffer. Planen forventes at skulle godkendes at kommunen.

Ny faglig ekspert hos nedrivningsfirmaerne

Derudover kommer der krav til nedrivningsvirksomhederne, som skal autoriseres, før de må nedrive bygninger på mere end 250 kvm. Nedrivningsvirksomheden skal ligeledes udpege en ressourceansvarlig, der bliver nøglemedarbejder i forhold til nedrivning. Målsætningen er ar genbruge så meget som muligt af materialerne fra nedrivningen. Tanken er, at den ansvarlige skal have stærk faglighed om reglerne og være i stand til at rådgive kolleger i forhold til håndtering af materialer og affald i forbindelse med nedrivningen.

Virksomheder og ejendomsejere med mere end 250 kvm bygninger skal forberede sig for flere omkostninger ved nedrivning af bygninger på ejendommen. Dog kan det forventes at opbygning og renovering af ejendomme bliver billigere, når de genanvendte materialer bliver mulige at indkøbe som alternativ til nye materialer.

Lovgivningen træder i kraft d. 1. juni med en overgangsperiode, så erhvervet kan tilpasse sig.

Har I styr på APV’en inden højsæsonen?

Skrevet af Marie Nydal d. 26. april 2024. Uploaded i Nyheder, Viden.

Uanset hvilken branche, man arbejder i, er et sikkert arbejdsmiljø afgørende for både trivsel, økonomien og produktiviteten. I landbruget, hvor der er særlige risici forbundet med arbejdet, er det endnu vigtigere at have styr på Arbejdspladsvurderingen (APV), som er med til at sikre, at alle arbejder under sikre forhold.

ArbejdsPladsVurdering: Hjørnestenen i et sikkert arbejdsmiljø

At have styr på APV’en betyder ikke blot at opfylde lovgivningen, det er også et skridt mod at skabe en tryg og sikker arbejdsplads, især i landbruget, hvor arbejdet ofte indebærer håndtering af farlige kemikalier, store dyr, brug af tunge landbrugsmaskiner, samt ikke mindst skiftende og komplekse arbejdsopgaver.

Derudover er god sikkerhed og godt arbejdsmiljø essentiel ift. at skabe en attraktiv arbejdsplads med gode medarbejdere, samtidig med at det er med til at fastholde medarbejderne. Ved at udføre en APV og have et overblik over mulige faldgrupper og forbedringsområder, kan man være på forkant og forebygge mulige ulykker. Dette skaber sikkerhed og tryghed, når man som medarbejder møder på arbejde.

Det er et krav at APV´en opdatere hvert 3. år, og husk, at den skal være skriftlig. Derudover skal dele af APV’en ajourføres årligt, fx maskineftersyn og arbejdsmiljødrøftelser.

Arbejdsmiljødrøftelser er en mulighed for at diskutere eventuelle udfordringer eller forbedringsmuligheder i arbejdsmiljøet. Med de særlige risici i landbruget er det vigtigt at minde om behovet for sikkerhed ved håndtering af dyr, korrekt brug af beskyttelsesudstyr og værnemidler, samt forebyggelse af arbejdsrelaterede skader.

Arbejdstilsynets skærpede tilsyn:

Arbejdstilsynet har skærpet deres tilsynsindsats for landbrug. Det skyldes især de mange dokumenterede arbejdsulykker i landbruget, og fremadrettet vil de fleste tilsyn fra arbejdstilsynet være uvarslede. Derfor er det ekstra vigtigt at have styr på APV´en og det gode arbejdsmiljø, så man er godt forberedt til et komme de tilsyn.

Når der er styr på APV’en, er der ikke den samme bekymring i forbindelse med tilsynet, som typisk går meget lettere.

Ønsker I hjælp med at komme i mål med jeres APV, så er Ann hos Agrovi klar til at hjælpe jer.

Ann Frost, Miljø- og Arbejdsmiljøkonsulent, Agrovi
E-mail: afr@agrovi.dk
Tlf.: 51 79 74 84

Analyse: Indfri eller beholde – hvad var bedst?

Skrevet af Ulrik Kappel d. 2. april 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente, skriver Agrovis seniorkonsulent Morten Knudsen i denne analyse

Nu er der gået cirka 2 år, siden renten begyndte at stige, hvilket blandt andet har bevirket, at renten for variabelt forrentede lån er steget fra -0,5 til ca. 4% i dag.

Renten for de fastforrentede lån, hjemtaget for et par år siden, har i samme periode været upåvirket af den stigende rente. Renten har været fast på for eksempel 1% – men derudover har låntagerne med fastforrentede lån kunnet skære restgælden ned med optil 30% mod til gengæld at betale en højere rente – for eksempel 4%, som i dag er gældende for lån med variabel rente.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente.

Muligheden for at reducere restgælden med optil 30 pct. har fristet mange. Nogle var tidligt ”ude” og indfriede det fastforrentede lån og skar blot 10-15 pct. af restgælden. Andre var mere tålmodige og fik mulighed for at skære op imod 30 pct. af restgælden. Vi har foretaget en breakeven beregning i økonomien mellem fastholdelse af fastholdelse af et 1% fastforrentet lån og skift til lån med variabel rente. Beregningerne fremgår af tabellen nedenfor.

Beregningerne viser, at gevinsten ved at skære restgælden ned vil forsvinde efter 23 år, hvis man har ”skåret” 30 pct. af restgælden på sit 1% lån. I beregningerne har vi forudsat, at renten for det variabelt forrentede lån er uændret i restløbetiden. Hvis restgælden er skåret ned med 10 pct. vil gevinsten efter blot 3 år blive udlignet af højere rente på det variabelt forrentede lån. Gevinsten ”spises” langsomt op af den højere rente. Herefter vil konverteringen være tabsgivende.

Antal år inden kursgevinsten er ”spist” op

Figur 1.

Bemærk, at der er tale om meget forsimplede beregninger med betydelige forudsætninger. Vi har blandt andet forudsat, at lånet er afdragsfrit i hele lånets løbetid, og at renten er uændret for de variabelt forrentede lån. Beregningerne giver imidlertid en indikation af, at en konverteringsgevinst ikke nødvendigvis er økonomisk fornuftig og forudsætter, at renten skal falde igen.

Låntagere som har hjemtaget en konverteringsgevinst har på nuværende tidspunkt mistet 5 kurspoint som følge af den højere rente på det nye variabelt lån. I dag er det fortsat muligt at skære optil 27 pct.af restgælden for et 1% 30-årigt, og økonomien ved oplægningen er på samme niveau med de restgældsreduktioner, som mange benyttede sig af i efteråret 2022, idet låntagere, som i dag fortsat har 1% lån, har haft fordel af den lave rente.

Låntagere med variabelt forrentede lån har ikke haft samme mulighed for at mindske restgælden, men renten for disse lån er blot fulgt med op.

Sådan kan regenerativt landbrug løse vores problemer

Skrevet af Marie Nydal d. 13. marts 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Regenerativt landbrug kan gøre arbejdet lettere for landmænd og give et mere bæredygtigt produktionssystem. Nu lanceres brandet Agroganic i Danmark.

Dansk landbrug står midt i en historisk krise med kniven for struben. Men hvordan kommer landbruget igennem? Det giver Videnscenteret Agrovi svar på ved at udbrede omlægning til regenerativ dyrkning, der er langt bedre for klimaet, lettere for landmændene, og som bidrager til mangfoldighed for planter og dyr.

Nu samler Agrovi sin indsats for regenerativt landbrug i Danmark og udlandet i brandet Agroganic, der leverer rådgivning til virksomheder.

”Hvis vi skal skabe et bæredygtigt landbrug, er regenerativ dyrkning nødt at være med, og det er der heldigvis mange store virksomheder, som har fået øjnene op for. Derfor samler vi nu rådgivning om regenerativt landbrug i Agroganic,” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

Du kan finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/ og her: linkedin.com/company/agroganic-regenerative-agriculture-consulting/

Han håber på, at regenerative metoder også vil være med, når Grøn Trepart til juni præsenterer udgangspunktet for en CO2-afgift på landbruget. Indtil videre har Niels Peter Ravnsborg ærgret sig over, at Svarer-rapporten har overset metoderne.

Løser problemer

Boston Consulting Group udgav for nylig en rapport, der estimerer, at omlægning af 73% af det danske landbrugsareal ville kunne reducere op til fire megaton CO2 per år, hvilket svarer til 15% af Danmarks CO2-udledninger i 2030. Desuden vil en konventionel landmand potentielt få en stigning i fortjeneste på op til 40 procent efter en seksårig omstillingsperiode.

Hvorfor omlægger alle ikke med det samme?

Agrovi og nu Agroganic mener, at regenerativt landbrug er fremtiden, selvom mange endnu ikke har turdet kaste sig over det.

“Behovet for effektive landbrugssystemer er større end nogensinde. Ja, det koster en indsats at lægge om og et andet mindset, men det har så mange fordele, som langt overstiger indsatsen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

FAKTA: Hvad er regenerativt landbrug?
Regenerativt landbrug er et dyrkningssystem, der beror på principper som minimal jordbearbejdning, konstant plantedække, varierede afgrøder og minimering af syntetiske input samt inkorporering af naturens egne processer til gavn for afgrødedyrkning. Agroganics mission er at hjælpe med at gøre landbruget regenerativt i stor skala.