Nyheder | Agrovi

Nyt ansigt i Agrovi Business skal sikre dig stordriftsfordele

Skrevet af Marie Nydal d. 25. september 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

JOAKIM BULL – bliver en del af Agrovi Business
Vi arbejder løbende med at styrke den handel og de muligheder, som et indkøbsfællesskab giver. Vores seneste tiltag er et samarbejde med Joakim Bull, som med et stort markedskendskab og erfaring, skal håndtere køb og salg samt indgå i en fortsat udvikling af Agrovi Business.

Joakim Bull kommer senest fra foderstofbranchen, hvor han i en årrække har handlet med råvarer og især gødning, som han har stort kendskab til. Joakim Bull kan træffes på tlf. 5525 7573 eller jbu@agrovibusiness.dk

Chefrådgiver: Kom godt i mål med skat og generationsskifte

Skrevet af Marie Nydal d. 16. september 2024. Uploaded i Forside, Nyheder, Viden.

Agrovis økonomi- & ejendomskonsulent René Johannessen giver råd til, hvordan I bedst kommer sikkert i mål med generationsskiftet. Der er mange regler og nye ændringer på vej.

Hvis man går med tanker om et generationsskifte, kan der være mange gode grunde til at komme i gang – og hellere før end senere.

Samtidig med, at der i forvejen er en lang række regler at holde styr på, har regeringen valgt at nedsætte arveafgiften ved generationsskifte med ikrafttræden primo 2025. Man kan således let komme i dilemma om, hvorvidt man skal handle under de nuværende regler, hvor man kan handle til 85% af vurderingen, men med en arveafgiftssats på 15%. Eller om man skal vente, til arveafgiften nedsættes, men med risiko for, at man får en ny vurdering og dermed en højere handelspris.

Der har indtil nu været bred enighed om, at det er hensigtsmæssigt at få gennemført generationsskifter ud fra de nugældende regler, hvor man kan handle til 85% af den offentlige vurdering, da man ikke ved hvilket niveau de nye vurderinger vil ligge på. Det er derfor også udgangspunktet for denne artikel.

I gang med det gode generationsskifte

Ser man på de økonomiske muligheder, er det væsentligt at få set på skatten. Derfor skal man have opgjort ejendomsavancen og eventuelt også genvundne afskrivninger og derefter afklare, hvad der er hensigtsmæssigt både set fra sælgers og købers synspunkt.

Når vi opgør ejendomsavance og genvundne afskrivninger, skal vi tage udgangspunkt i sælgers anskaffelsessum. For at få en korrekt beregning og derved undgå ubehagelige overraskelser, indhenter vi som regel sælgers historiske regnskaber, enten hos kunden selv eller hos Skat. Det er parternes sikkerhed for, at tingene bliver gjort korrekt.

Eksempel: Ejendom overdrages til 20 mio. kr.

Avancen udgør 8 mio. kr. og genvundne afskrivninger 3 mio. kr. Sælgers realkreditgæld udgør 6 mio. kr. Endelig gives der gave via stempel af skøde samt almindelig gave. Følgende muligheder kan således anvendes:

Vælger man enten at betale skatten eller at indskyde på ophørspension vil købers kapitalkrav være det samme, men vælger man i stedet succession, så kan man give en ”rabat” til køber i form af en beregnet passivpost på 30% af fortjenesten. Det betyder, at man holder flere penge hjemme. Derfor er det ofte en interessant løsning for familien. Sælger skal ikke svare skatten og købers kapitalkrav bliver mindre. Udover det kan man give gave via det stempel, man betaler af skødet (i det her tilfælde 800.000 kr.) og endelig er der den almindelige gave, man årligt må give til børn og børnebørn, som p.t. udgør 74.100 kr..

Husk køber og sælger

I det her opstillede eksempel har sælger et provenu på op til 9.825.900 kr. Hvordan man så vil disponere dette beløb afhænger af sælgers egne behov, men også om man eventuelt ønsker at tilgodese søskende til køber. Denne drøftelse er væsentlig at tage, men typisk fordeles beløbet, således at sælger øremærker et beløb til sig selv og lader et beløb stå som anfordringslån til gavn for køber. Her kommer så de juridiske betragtninger i spil.

Husk familiens ønsker

Økonomi er som sagt en bestanddel af et generationsskifte, men kan dog ikke stå alene. Det skal hæftes op på familiens ønsker og med respekt for de følelser, der er forbundet med ejendommen, men man skal samtidig også sikre sig, hvis noget går galt, at man har styr på de juridiske forhold – eksempelvis ægtepagt, testamente, og hvad der ellers kan være væsentligt. Det er således en god idé at involvere såvel en driftsøkonom, en skatteekspert og en jurist, når man gennemfører sit generationsskifte.

Ny arveafgiftssats

Vælger man at vente med generationsskiftet til den lavere arveafgiftssats foreligger, vil man kunne give en større gave for så vidt angår den erhvervsmæssige del – beboelsen er fortsat omfattet af arveafgiftssatsen på 15%. Hvis man antager, at beboelsen udgør 2 mio. kr. af ovennævnte salgssum, så vil gaven kunne beregnes til 1.160.000 kr. i stedet for de ovenstående 800.000 kr. eller 360.000 kr. mere end ved de nugældende regler. Spørgsmålet er dog så, om man ved at vente bliver ”tvunget” til at handle til en højere pris – det må således bero på den konkrete sag.

	Skat betales	Ophørspension*	Succession

Salgssum	20.000.000	20.000.000	20.000.000
AMB	-240.000	-240.000	0
Skat	-4.990.000	-3.402.125	0
Indfrielse gæld	-6.000.000	-6.000.000	-6.000.000
Gave via stempel	-800.000	-800.000	-800.000
Passivpost	0		-3.300.000
Restbeløb	-74.100	-74.100	-74.100
Ophørspension		-3.162.500

Provenu	7.895.900	6.321.275	9.825.900

Figur 1. Ejendom overdrages til 20 mio. kr. bemærk at man har en opsparing i pensionsdepotet på 3.162.500 kr. udover provenuet på 6.321.275 kr., som første beskattes ved udbetaling.*

Hvilke muligheder har man i et generationsskifte?

Man kan vælge at betale (svare) skatten
Man kan indskyde op til 3.162.500 kr. på en ophørspension
Køber overtager sælgers skattemæssige forhold (succession)

Reportage fra regenerativ høstfest: Sådan ser fremtidens landbrug ud

Skrevet af Ulrik Kappel d. 12. september 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Nyheder, Planteavl.

Øm Klostergaard dannede lørdag rammen for en dag med mad, markbesøg og debat om regenerativ dyrkning. Agrovi satte fokus på store jordbrug, som vi har over 20 års erfaring med.

Termometeret har for længst passeret 25 grader, og solen ligger tungt over Øm Klostergaard ved Roskilde. Det er første lørdag i september, og sammen med blandt andre Agrovi, byder klosteret ind til regenerativ høstfest, hvor der både er faglige debatter, regenerativ mad og underholdning for de mindste deltagere.

På scenen i den store lader er Agrovis planteavlsrådgiver Frederik Vilhelm Larsen i gang med at holde oplæg om jordsundhed og fordelene ved regenerativ dyrkning.

”Man kan forestille sig, at planterne på en måde er markens motor, og derfor gælder det om at skabe de bedste vilkår for motoren,” siger han.

Foran sig har han en særdeles engageret forsamling, der er nysgerrige efter at blive udfordret og vide mere om regenerativt landbrug sådan som Agrovi har rådgivet om i mange år.

Folk kommer med mange forskellige baggrunde – eksempelvis fra økologien, fødevarebranchen og det konventionelle landbrug. Arrangementet er skabt i samarbejde med Tænketanken Frej, DM BIO, Lejre Kommune, ICOEL og ROMU.

Frederik Vilhelm Larsen er nu nået til jordsundhed og dermed kernen i det, regenerativt jordbrug handler om.

”Det er jordens sundhed, der skal regenereres. Er din jord sund? Blæser eller regner jorden væk? Og dannes der jordskorpe?,” spørger han.

Dernæst kommer han til de regenerative principper:

”Det handler om at få mest muligt afgrødedække af jordoverfladen, bruge efterafgrøder og sædskifte og minimal jordbearbejdning. Det er ret ligetil,” siger han.

Foruden oplægget om sund jord deltog Agrovi i en demonstration af direkte såning og i debat om vidensdeling, samarbejde og skovlandbrug.

På Agroganic.com kan man læse mere om regenerativt landbrug.

Fakta: Tre kerneprincipper i regenerativt landbrug

Dyrkningsmetoden handler primært om at lade jorden være i fred for at skabe de bedste vilkår for liv i og over jorden.

1: Permanent plantedække

2: Varieret sædskifte

3: Pløjefri dyrkning

Kendt godsforvalter bliver afdelingsleder hos Agrovi

Skrevet af Ulrik Kappel d. 29. august 2024. Uploaded i Nyheder.

Carsten Jakobsen rykker fra Stevns til Nordsjælland og bliver afdelingsleder hos Agrovi i Hillerød. Med sig har han en stor erfaring, som Agrovi glæder sig til at nyde godt af

Det er ikke noget ukendt navn, der om få dage træder ind ad døren på kontoret i Hillerød. Carsten Jacobsen har nemlig over 25 års erfaring i landbruget, som han nu tager med i kufferten til Nordsjælland. Efter fire et halvt år på Stevns har Carsten Jakobsen igen besluttet sig for at gå ind i arbejdet som konsulent med speciale i økonomi og strategi.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Der er så mange spændende opgaver og nye kollegaer, som jeg glæder mig til at hilse på. Og det bliver spændende at udvikle tilbuddet med økonomi og regnskab,” siger Carsten Jakobsen.

Han har tidligere været økonomikonsulent og afdelingsleder hos blandt andet Sønderjysk Landboforening, SAGRO og Midtjysk Landboforening og har de seneste år været godsforvalter på Gjorslev Gods.

Skiftet til rådgivningen er derfor også en tilbagevenden til rødderne.

”Det er jo sådan, det startede for mig, og det er mange emner i landbruget, som jeg brænder for. At det ikke bare er én virksomhed, men at der er en fælles landbrugsvirksomhed med udvikling på tværs, det glæder jeg mig til,” siger han.

Samtidigt med, at Carsten Jakobsen flytter arbejde, flytter han også sit liv fra Sydsjælland til Bagsværd ved København, så det er en ny tilværelse og nye målsætninger, der venter.

”Jeg har en ambition om at bidrage til, at Agrovi også i fremtiden står som en stærk virksomhed, der følger med kundernes behov og tidens muligheder. Og som er den bedste sparingsparter for kunderne,” siger han.

Med tilføjelsen af Carsten Jakobsen får Agrovi en faglig stærk og anerkendt medarbejder med en stor faglig indsigt, som direktør Niels Peter Ravnsborg glæder sig over at få gavn af, fortæller han.

”Carsten er en profil, som vil løfte vores rådgivning og som vil kunne bidrage på mange forskellige områder af vores forretning. Han er en erfaren rådgiver, der kender erhvervet indgående, og han vil helt sikkert komme til at gøre en forskel,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Grøn trepart viser vejen for regenerativt landbrugs fremtid som CO2-knuser

Skrevet af Marie Nydal d. 2. juli 2024. Uploaded i Nyheder.

Videnscenter for landbrug: Grøn trepart viser vejen for regenerativt landbrugs fremtid som CO2-knuser

Regenerativ dyrkning kan lagre store mængder CO2 og mindske kvælstofudvaskning. Agrovi har bidraget med viden til treparten og glæder sig over nyt ekspertudvalg på vej

Da Svarer-rapporten ramte forsiderne landet over i februar, var regenerativt landbrug efterladt ude i vinterkulden. For mens de regenerative marker lå og bandt CO2 på en måde, ingen andre dyrkningsformer kan, var det som om, at potentialet ikke rigtigt var brændt igennem.

Nu ser det heldigvis ud til, at der er kommet politisk opmærksomhed om det regenerative, hvor Grøn trepart som en del af aftalen om et Grønt Danmark vil oprette et ekspertudvalg, der skal undersøge potentialet for regenerativ dyrkning.

”Det er da herligt, at vi nu kan se fremad og sætte endnu mere fokus på regenerativ dyrkning, og vi har oplevet, at politikerne har taget godt imod vores budskab,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør i Agrovi — Videnscenter for landbrug.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Boston Consulting Group i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Food Nation, kan en omlægning til regenerativ dyrkning levere det fulde krav til en kommende afgift på landbrug med 4 millioner ton CO2e per år. Det svarer til 15 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger i 2030. Desuden mindsker regenerativt landbrug udvaskning af kvælstof.

Agrovi har bidraget til treparten med viden og idéer til, hvordan det kan udbredes i fremtiden. Og har som de eneste mere end tyve års erfaring med regenerativ dyrkning i store landbrug

”Det er et bredt samfundsansvar at omlægge til regenerativ dyrkning, som ikke må efterlades hos landmændene eller producenterne, og derfor er det et godt skridt på vejen, men udvalget skal bakkes op af vilje til at satse på det økonomisk i omlægningsperioden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi og den regenerative afdeling Agroganic har erfaring med at udarbejde konkrete kriterier og overvågning af dyrkningsformer for store internationale virksomheder og peger på, at en definition ikke må blive for firkantet.

”Der er forskel på afgrøder. Hvad potentialet er, og hvordan man optimerer dyrkningen af hver afgrøde i forhold til biodiversitet, CO2-lagring og økonomi. Og det skal der tages hensyn til, så man samlet set maksimerer de gavnlige effekter,” siger Niels Peter Ravnsborg.