Skip to main content

Biomasse skal produceres bæredygtigt for at være en løsning

Biomasse skal i fremtiden erstatte fossile råstoffer i produktionen af plastik, tekstiler, byggematerialer og meget andet. Derfor er udfasning af fossile råstoffer er en central del af den grønne omstilling. Men ingen produkter baseret på biomasse vil være bæredygtige, hvis ikke biomassen er produceret bæredygtigt. Landbruget kommer derfor til at spille en hovedrolle i den grønne omstilling.

– I en meget nær fremtid skal vi ud over fødevareproduktion også lære at anvende biomasse til mange af de ting, som vi hidtil har produceret med udgangspunkt i fossile råstoffer, og vi skal lære at gøre det med mindst muligt aftryk på klima og natur. Der er mange muligheder i bioøkonomien – og udviklingen er først lige begyndt, fortæller Henrik Kruse Rasmussen, rådgiver og projektleder i Agrovi.

Agrovi har i de seneste 3 år været en del af interregprojektet BIOCAS, som har til formål at skabe lokal vækst og udvikling på baggrund af kaskadeudnyttelse af biomasseressourcer. Projektet er et samarbejde mellem partnere i Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. I Danmark har Agrovi været en del af partnerskab Lolland Falster, sammen med repræsentanter fra Bioøkonomisk Vækstcenter i Guldborgsund Kommune, CELF, Business Lolland Falster, World Perfect (Århus), AU (Århus) og SDU (Odense).

– Som partner i BIOCAS-projektet har vi arbejdet med at undersøge mulighederne for omstilling til det, der i projektet hedder Low emission farming, hvor man dyrker jorden med mindst mulig klimabelastning. Vi har fokuseret på driftsformen Conservation Agriculture, som kan yde høje udbytter med et lavere forbrug af ressourcer og med mere plads til biodiversitet, et lavere CO2-footprint og potentiale for at lagre kulstof i jorden, siger Kruse Rasmussen.

– Biomasse bliver i fremtiden en endnu mere efterspurgt ressource, end den er i dag. Landbrugsafgrøder vil blive efterspurgt til mange andre formål end foder, fødevarer og energi, og vi skal derfor finde metoder til at udnytte biomassen mere effektivt tilføjer Kruse Rasmussen.

BIOCAS står for kaskadeudnyttelse af biomasse. Kaskadeudnyttelse betyder, at man ser på mulighederne for at udnytte en biomasseressource i flere step – inkl. alle sidestrømme. Det kan for eksempel være, at der kan udvindes farvestoffer til industrien af en presserest fra produktion af kirsebærvin, eller at man udvinder voks af halm, inden man smider resten af halmen i et biogasanlæg.

Idégrundlaget er, at man skal udnytte de forskellige biomasser bedst muligt, inden den sidste rest af biomassen evt. brændes af, anvendes til foder eller fyldes i et biogasanlæg.

Ifølge Agrovi er formålet med projektet i høj grad at udbrede tankesættet om kaskadeudnyttelse til både producenter af biomasse og aftagere af biomasse. Det vil medføre, at begge parter i fremtiden gør sig overvejelser om, hvorvidt man kan få mere ud af biomasseressourcerne og restprodukterne ved at bruge dem på en anden måde.

– Selvom der har været mange gode folk involveret i BIOCAS, så vil det være et lykketræf, hvis vi i løbet af tre år fandt de helt rigtige løsninger og fremtidens grønne guldæg. Hovedformålet er derfor at sætte en proces i gang, så alle aktørerne inden for produktion og forarbejdning af biomasse, inklusiv de unge, som er under uddannelse, trækker i samme retning. I så fald skal vi nok nå i mål med at gøre den grønne omstilling både bæredygtig og til en god forretning, som skaber lokal vækst, velstand og udvikling, afslutter Kruse Rasmussen.

DOWNLOAD BROCHUREN OM BIOCAS OG CONSERVATION AGRICULTURE HER

Agrovi er med i ny crowdfunding-portal

Agrovi er med i ny crowdfunding-portal

Skæve og alternative ideer kan have svært ved at opnå finansiering via de traditionelle kanaler. Det skal der laves om på. Med en ny crowdfunding-portal vil landbruget skabe mulighed for udvikling og bidrage til, at de ideer, der ikke passer ind i den traditionelle finansiering, også kan blive til virkelighed.

– Vi vil støtte udviklingen i det danske landbrug ved at bane vejen for en ny mulighed for finansiering og derigennem være med til at skabe nye forretningsmuligheder for landmanden, siger formanden for Landbrug & Fødevarers sektor for økonomi og virksomhedsledelse, Anders Harck.

Indtil nu har der ikke været meget at gøre for en landmand, som har en lidt anderledes eller skæv idé, som er god, men ikke kan opnå finansiering hos de traditionelle banker og kreditforeninger.  

Men det skal der laves om på. De anderledes, men stadig økonomisk holdbare og rentable initiativer skal også have en chance fremover. Det mener en række aktører i landbruget.

– I landbruget har vi generationers tradition for at udvikle og tænke innovativt. Det er ærgerligt, når gode, sunde projekter må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. Det kan for eksempel være unge, som ikke har opbygget tilstrækkelig kapital, men har den helt rigtige ide og en stærk forretningsplan, siger Anders Harck.

Landbruget handler og skaber mulighed for crowdfunding

Sektoren har derfor sammen med landbrugets videns- og innovationshus SEGES og landbrugsrådgivningsvirksomheden SAGRO taget initiativ til og udviklet et koncept for crowdfunding målrettet landbruget, under navnet InGreen AgroFunding.

– I vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selvom vi mener, økonomien ser fornuftig ud. Det kunne fx være en atypisk sag med stor produktion i forhold til ejede aktiver. I den slags tilfælde vil vi fremover kunne henvise og hjælpe med at få finansieringen hjem via InGreen AgroFunding, siger Bjarke Poulsen, der er direktør for Økonomi og Strategi i SAGRO.

Udover SAGRO og SEGES har en række andre landbrugsrådgivningsselskaber over hele landet godkendt modellen og bliver medejere af crowdfunding-platformen. Det drejer sig om Agri Nord, Agrovi, Kolding Herreds Landbrugsforening, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, Landbrug & Fødevarer, SAGRO, Sønderjysk Landboforening, Velas, Vestjysk, VKST og Østdansk Landboforening.

– Det er en stor og bred skare af aktører, der står bag. De mange rådgivningsselskaber dækker forskellig geografi og alle typer af landbrug – både økologiske og konventionelle, store og mindre brug samt alle typer af produktion. Det er en stor styrke. Vi forventer også bredde i de kommende crowd-projekter, siger René Andresen, der er formand for InGreen AgroFunding og direktør i Vestjysk.

Der foretages en kreditvurdering af alle projekter

Platformen kreditvurderer hvert projekt og sender de bæredygtige videre til finansiering via crowdfunding. Her kan private investorer byde ind, mod en aftalt forrentning. Kreditvurderingen gør den nye platform helt unik.

Parterne forventer at lancere crowdfunding-platformen InGreen AgroFunding ultimo september i år og er i dialog med en eksisterende crowd-aktør om facilitering af selve platformen.

Fakta

  • I dag har landmænd ikke mulighed for at bruge de etablerede crowdfunding platforme, primært fordi de eksisterende platforme ikke har værktøjer og viden til at rate de personligt drevne landbrugsvirksomheder.
  • InGreen AgroFunding skaber kontakten mellem låntager og långiverne via en crowd-platform.
  • Der er tale om lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.
  • Er du som landmand eller investor interesseret i mere om InGreen, kan du via hjemmesiden ingreen.dk tilmelde dig nyhedsbrev. Dermed får du besked, når platformen er i luften og dermed åbner for projekter.
  • InGreen AgroFundings stiftende partnere er: Agri Nord, Agrovi, Kolding Herreds Landbrugsforening, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, Landbrug & Fødevarer, SAGRO, Sønderjysk Landboforening, Velas, Vestjysk, VKST og Østdansk Landboforening.

Vil du vide mere?

Niels Peter Ravnsborg

Direktør Strategirådgivning, Gårdråd, Ledelse, Driftsøkonomi. 48225260 21624525 npr@agrovi.dk
niels peter ravnsborg
direktør
48225260
21624525
npr@agrovi.dk
strategirådgivning, gårdråd, ledelse, driftsøkonomi.

agrovi er med i ny crowdfunding-portal

skæve og alternative ideer kan have svært ved at opnå finansiering via de traditionelle kanaler. det skal der laves om på. med en ny crowdfunding-portal vil landbruget skabe mulighed for udvikling og bidrage til, at de ideer, der ikke passer ind i den traditionelle finansiering, også kan blive til virkelighed.


- vi vil støtte udviklingen i det danske landbrug ved at bane vejen for en ny mulighed for finansiering og derigennem være med til at skabe nye forretningsmuligheder for landmanden, siger formanden for landbrug & fødevarers sektor for økonomi og virksomhedsledelse, anders harck.

indtil nu har der ikke været meget at gøre for en landmand, som har en lidt anderledes eller skæv idé, som er god, men ikke kan opnå finansiering hos de traditionelle banker og kreditforeninger.  

men det skal der laves om på. de anderledes, men stadig økonomisk holdbare og rentable initiativer skal også have en chance fremover. det mener en række aktører i landbruget.

- i landbruget har vi generationers tradition for at udvikle og tænke innovativt. det er ærgerligt, når gode, sunde projekter må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. det kan for eksempel være unge, som ikke har opbygget tilstrækkelig kapital, men har den helt rigtige ide og en stærk forretningsplan, siger anders harck.

landbruget handler og skaber mulighed for crowdfunding

sektoren har derfor sammen med landbrugets videns- og innovationshus seges og landbrugsrådgivningsvirksomheden sagro taget initiativ til og udviklet et koncept for crowdfunding målrettet landbruget, under navnet ingreen agrofunding.

- i vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selvom vi mener, økonomien ser fornuftig ud. det kunne fx være en atypisk sag med stor produktion i forhold til ejede aktiver. i den slags tilfælde vil vi fremover kunne henvise og hjælpe med at få finansieringen hjem via ingreen agrofunding, siger bjarke poulsen, der er direktør for Økonomi og strategi i sagro.

udover sagro og seges har en række andre landbrugsrådgivningsselskaber over hele landet godkendt modellen og bliver medejere af crowdfunding-platformen. det drejer sig om agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

- det er en stor og bred skare af aktører, der står bag. de mange rådgivningsselskaber dækker forskellig geografi og alle typer af landbrug – både økologiske og konventionelle, store og mindre brug samt alle typer af produktion. det er en stor styrke. vi forventer også bredde i de kommende crowd-projekter, siger rené andresen, der er formand for ingreen agrofunding og direktør i vestjysk.

der foretages en kreditvurdering af alle projekter

platformen kreditvurderer hvert projekt og sender de bæredygtige videre til finansiering via crowdfunding. her kan private investorer byde ind, mod en aftalt forrentning. kreditvurderingen gør den nye platform helt unik.

parterne forventer at lancere crowdfunding-platformen ingreen agrofunding ultimo september i år og er i dialog med en eksisterende crowd-aktør om facilitering af selve platformen.

fakta

  • i dag har landmænd ikke mulighed for at bruge de etablerede crowdfunding platforme, primært fordi de eksisterende platforme ikke har værktøjer og viden til at rate de personligt drevne landbrugsvirksomheder.
  • ingreen agrofunding skaber kontakten mellem låntager og långiverne via en crowd-platform.
  • der er tale om lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.
  • er du som landmand eller investor interesseret i mere om ingreen, kan du via hjemmesiden ingreen.dk tilmelde dig nyhedsbrev. dermed får du besked, når platformen er i luften og dermed åbner for projekter.
  • ingreen agrofundings stiftende partnere er: agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

424
https://www.agrovi.dk/contact/niels-peter-ravnsborg/

Læs videre

Landbruget er en del af klimaløsningen

Landbruget er en del af klimaløsningen

Det er der ingen tvivl om. Vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i Danmark. Kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere CO2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. Interesseret? Nu har du mulighed for at blive klogere.

– Vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. Derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi.

Ifølge Agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. Igennem samarbejdet med Commodicarbon, har Agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på CO2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

Det er ret enkelt

Reglerne for salg af CO2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

– CO2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. Her er det især principperne bag Conservation Agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder Co2 i jorden. Landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af CO2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger Hans Henrik Fredsted, planteavlschef i Agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

Bedre end en skov i Afrika

– Der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. Derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. Det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. Det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i Afrika, slutter Niels Peter Ravnsborg.

Den økonomiske gevinst handler om det initiativ Commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge CO2 certifikater fra sine jorde. Potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

Vil du vide mere?

Niels Peter Ravnsborg

Direktør Strategirådgivning, Gårdråd, Ledelse, Driftsøkonomi. 48225260 21624525 npr@agrovi.dk
niels peter ravnsborg
direktør
48225260
21624525
npr@agrovi.dk
strategirådgivning, gårdråd, ledelse, driftsøkonomi.

landbruget er en del af klimaløsningen

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

[contact-person contact_id="432"]


https://www.agrovi.dk/contact/niels-peter-ravnsborg/

Hans Henrik Fredsted

Afdelingsleder Agrovi Planteavl Planteavlsrådgivning, Maskinrådgivning, Reduceret jordbearbejdning, Strategisk planteavlsrådgivning, Udlandsrådgivning, 48225258 20100096 hhf@agrovi.dk
hans henrik fredsted
afdelingsleder agrovi planteavl
48225258
20100096
hhf@agrovi.dk
planteavlsrådgivning, maskinrådgivning, reduceret jordbearbejdning, strategisk planteavlsrådgivning, udlandsrådgivning,

landbruget er en del af klimaløsningen

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

[contact-person contact_id="432"]


https://www.agrovi.dk/contact/hans-henrik-fredsted/

Ny bog skal styrke CA-indsatsen

Ny bog skal styrke CA-indsatsen

Interessen for at dyrke marker med reduceret jordbearbejdning stiger meget i Danmark, både blandt landmænd, forskere, konsulenter, organisationer og politikere. Men der har ikke tidligere været en bog, som samfatter og beskriver viden og erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. FRDK er nu klar med løsningen.

Både i og udenfor landbruget er der stor interesse for, at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

– Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”Sund Jord – fra pløjning til Conservation Agriculture”, siger Thorkild Nissen, lærer på Gråsten Landbrugsskole. På overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

– Den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

Stor interesse fra mange sider

I de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

– Med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 blandt andet i ”Vidensyntese om Conservation Agriculture” bestilt af Fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK). Han er en af de mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning.

Danmarks Statistiks data fra 2018 viser, at 13,5 % af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

Fordelene ved Conservation Agriculture

Dermed er der meget stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav. Det gør Conservation Agriculture, hvilket har følgende fordele:

  • øger jordens sundhed/frugtbarhed
  • giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
  • optager CO2 fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
  • begrænser udledningen af kvælstof
  • mindsker erosionen, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
  • mindsker forbruget af sprøjtemidler
  • bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
  • giver landmanden større glæde ved sit arbejde

Meget viden fra projekter

Ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

– I vores tre-årige projekt “Grønne Marker & Stærke Rødder” er vi meget glade for, at vi medfinansierer bogen ”Sund jord – fra pløjning til Conservation Agriculture”, siger Henrik Kruse Rasmussen, projektleder hos Agrovi.

Projekt har i tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i Conservation Agriculture.

– Vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger Kruse Rasmussen.

Nu kan alle interesserede således få indblik i dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”Sund jord – fra pløjning til Conservation Agriculture”.

Kort om bogen:

  • 80 sider
  • Indholdsfortegnelse og omslag er vedhæftet som pdf-filer
  • Forfatter Niels Damsgaard Hansen med bidrag fra bl.a. Agrovi

Bogen kan købes direkte her

Vil du vide mere?

Henrik Kruse Rasmussen

Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk
henrik kruse rasmussen
projektkonsulent
48225257
24523886
hkr@agrovi.dk
rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

ny bog skal styrke ca-indsatsen

interessen for at dyrke marker med reduceret jordbearbejdning stiger meget i danmark, både blandt landmænd, forskere, konsulenter, organisationer og politikere. men der har ikke tidligere været en bog, som samfatter og beskriver viden og erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. frdk er nu klar med løsningen.

både i og udenfor landbruget er der stor interesse for, at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

- derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture", siger thorkild nissen, lærer på gråsten landbrugsskole. på overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

- den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

stor interesse fra mange sider

i de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

- med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 blandt andet i ”vidensyntese om conservation agriculture” bestilt af fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer henrik terp, formand for foreningen for reduceret jordbearbejdning i danmark (frdk). han er en af de mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning.

danmarks statistiks data fra 2018 viser, at 13,5 % af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

fordelene ved conservation agriculture

dermed er der meget stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav. det gør conservation agriculture, hvilket har følgende fordele:

  • øger jordens sundhed/frugtbarhed
  • giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
  • optager co2 fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
  • begrænser udledningen af kvælstof
  • mindsker erosionen, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
  • mindsker forbruget af sprøjtemidler
  • bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
  • giver landmanden større glæde ved sit arbejde

meget viden fra projekter

ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

- i vores tre-årige projekt "grønne marker & stærke rødder" er vi meget glade for, at vi medfinansierer bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”, siger henrik kruse rasmussen, projektleder hos agrovi.

projekt har i tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i conservation agriculture.

- vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger kruse rasmussen.

nu kan alle interesserede således få indblik i dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”.

kort om bogen:

  • 80 sider
  • indholdsfortegnelse og omslag er vedhæftet som pdf-filer
  • forfatter niels damsgaard hansen med bidrag fra bl.a. agrovi

bogen kan købes direkte her

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="577"]


https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

Plantebaserede fødevarer skal give ny dansk styrkeposition

Plantebaserede fødevarer skal give ny dansk styrkeposition

Landbruget, vegetarisk forening og en grøn tænketank vil sammen bane vejen for flere danske plantebaserede fødevarer. Med
den rette infrastruktur tror de på, at Danmark kan blive en stormagt på det plantebaserede fødevaremarked – og dermed tilføje
endnu et ben til den danske styrkeposition inden for fødevarer af høj kvalitet.

Efterspørgslen er der. Landmænd og virksomheder er klar, og plantebaserede fødevarer har potentialet til at blive endnu en international styrkeposition for det danske fødevareerhverv.

Sådan lyder budskabet fra tre aktører, der nu er gået sammen om et nyt, strategisk udspil med otte konkrete anbefalinger om samarbejde og målrettet forskning og udvikling på området. Der mangler nemlig viden og en velfungerende produktions- og forsyningskæde fra jord til bord. Der skal produceres og udvikles flere danske plantebaserede fødevarer til danske og internationale forbrugere.

Dansk Vegetarisk Forening, tænketanken Frej og Landbrug & Fødevarer lancerer derfor sammen en forsknings- og udviklingsstrategi, hvis mål er at udvikle og øge produktionen af plantebaserede fødevarer i Danmark.

– Efterspørgslen er der og forventes kun at stige. Landmænd og virksomheder står klar til at gribe de forretningsmæssige muligheder, men der er mange led, der mangler, for at vi kan øge produktionen af danske plantebaserede fødevarer. Vi har gennem et århundrede opbygget en helt unik værdikæde inden for danske mejeri- og kødprodukter, som gør, at vi i dag er i verdensklasse. Nu skal vi som samfund og erhverv opbygge samme styrker inden for det plantebaserede. Potentialet er stort, og hvis vi lykkes, kan vi udvikle området til endnu en dansk styrkeposition side om side med erhvervets øvrige internationale styrkepositioner. Det er det mål, vi nu forfølger, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung.

Danske fødevarer står for kvalitet, sporbarhed og har ofte et lavere miljø- og klimaaftryk end tilsvarende fødevarer produceret i andre lande. Derfor efterspørger mange danske og internationale forbrugere produkter, som er produceret i Danmark af danske råvarer.

 – Størstedelen af de plantebaserede fødevarer, der sælges i Danmark, er i dag importerede eller bygger på importerede ingredienser. Det skal der laves om på, for danskerne ønsker produkter baseret på danske råvarer og gerne forarbejdet i Danmark.

Mange har også fokus på økologi og clean label. Vi ser i Vegetarisk Forening også en kobling til udviklingen og klimaomstillingen af dansk landbrug og muligheden for et nyt eksporteventyr, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk
Forening.

– Derfor er der behov for en forsknings- og udviklingsindsats i alle dele af værdikæden, ikke mindst inden for produktudvikling af velsmagende og sunde plantebaserede fødevarer, siger han.

Tænketanken Frej ser også et stort potentiale for fremtidens fødevareproducenter, både i det danske og internationale marked.

– I Danmark har vi nogle helt særlige forudsætninger for at lykkes med det plantebaserede. Vi har dygtige landmænd og virksomheder, praksisnær forskning og et stærkt civilsamfund, der både repræsenterer forbrugerinteresser og tør tænke højt – og
det er dét samspil, der skal til. Der er så meget potentiale at hente.

Se de 8 anbefalinger her.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0