HØR PODCASTEN: Mange landmænd står med den udfordring, at det er svært at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Ny podcast og nyt magasin fra SEGES sætter fokus på, hvordan landmænd skaber en attraktiv arbejdsplads, så de også er sikret kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Hver femte landmand mangler arbejdskraft. Samtidig falder antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, ligesom der generelt kommer færre udenlandske medarbejdere til Danmark.

– Som erhverv er vi i konkurrence med mange andre brancher om medarbejderne, og det vil derfor også i fremtiden blive en udfordring at skaffe og ikke mindst at fastholde kvalificeret arbejdskraft i landbruget, fortæller Karen Tegllund, der er projektleder på SEGES-projektet ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”.

I projektet har de undersøgt de udfordringer, som landmænd står med i forhold til at rekruttere, fastholde og udvikle dygtige medarbejdere. Og de er kommet med en række anbefalinger til, hvordan landmænd kan arbejde med at skabe sig en attraktiv arbejdsplads, så de også er sikret arbejdskraft i fremtiden.

Nyt magasin præsenterer anbefalinger til at skabe en attraktiv arbejdsplads

Anbefalingerne er samlet i et magasin, der sætter fokus på, hvordan landmænd kan skabe en attraktiv arbejdsplads. Udover anbefalingerne fortæller en række landmænd, hvordan de har arbejdet med at gøre deres virksomheder til den bedste arbejdsplads for deres medarbejdere – både de nuværende og kommende.

Magasinet kan læses i en online udgave her: ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”

Du kan også læse flere personlige beretninger fra dine kollegaer her.

Podcast: Derfor skal landmænd skabe fremtidens bedste arbejdspladser

Udover magasinet lancerer SEGES også podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”. Her fortæller tre landmænd, Dorte Himmelstrup fra Svendborg, Anders Kappel fra Thy og Bjarne Bonnerup fra Brønderslev om, hvorfor det er vigtigt, at landmænd har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads.

– Vi er nødt til at skille os ud på den gode måde, for medarbejderne er den vigtigste ressource vi har i vores virksomhed, lyder det bl.a. fra Bjarne Bonnerup, svineproducent, i podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”.

I podcasten fortæller de tre landmænd også, hvad de mener, der gør en arbejdsplads attraktiv, hvordan de selv begyndte at arbejde med det her område, og hvad de konkret har gjort for at sikre, at de kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere i fremtiden.

Podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads” ligger på kanalen SEGES Podcast, der kan findes i Apples podcast-app og via Android. Lyt til podcasten direkte fra din telefon, mens du f.eks. sidder på traktoren, går i stalden, eller hvor du lytter til podcasts.

Høstsæson er også sæson for at sætte ekstra fokus på sikkerheden og arbejdsmiljøet rundt omkring på bedrifterne. Og hos Agrovi iværksætter de lige nu en indsats, der skal hjælpe deres kunder med at bevare et endnu stærkere fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø hele året.

 – Når høsten er i hus og den værste travlhed er ved at fortage sig, tager jeg på besøg hos vores kunder for at tale med dem om, hvordan de i endnu højere grad kan sikre og forbedre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på deres specifikke bedrift, både for dem selv og deres ansatte. Vi kommer også til at sætte emnet højt på dagsordenen i den øvrige kommunikation med vores kunder resten af året, fordi vi ved, at arbejdsmiljøet og sikkerheden har stor betydning for driften, økonomien samt det at være en tiltrækkende arbejdsplads. Det har stor betydning for vores kunder, fortæller Ann Frost, arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi.

Plads til forbedringer

Hvis man har ansatte på bedriften, er det lovpligtigt at have en arbejdspladsvurdering (APV), men indsatsen kræver landmandens opmærksomhed igennem hele året. Og her er der plads til forbedringer.

– De fleste landmænd ved godt, at de hvert 3. år skal foretage en ny APV på bedriften. Men det er de færreste, der ved, at de faktisk også skal afholde arbejdsmiljødrøftelse mindst én gang om året. Ligesom der også hvert år skal udføres dokumenteret sikkerhedseftersyn på alle maskiner og tekniske hjælpemidler, så vi undgå de værste arbejdsulykker, siger Ann Frost, der håber, at den mere markante dialog om arbejdsmiljøet til Agrovis kunder vil resultere i færre arbejdsulykker med tiden.

Det giver stof til eftertanke

Jacob Skovgård Jensen er mælkeproducent og ejer Skovgård i Asnæs på Vestsjælland. Efter et besøg af Ann Frost, blev han opmærksom på, hvor megen effekt, det kan have at få styr på det gode arbejdsmiljø.

– Da vi fik nogle andre øjne på vores sikkerhed end bare os selv, blev vi gjort opmærksom på nogle fokuspunkter, hvor vi godt kunne blive bedre. Vi talte med Ann om nogle konkrete løsninger samt nogle af de lidt mere længerevarende indsatser, som vi skal i gang med og vil tage op på vores næste arbejdsmiljødrøftelse. Det er meget godt at få sådan et serviceeftersyn en gang i mellem, siger Jacob Skovgaard Jensen.

Øget tilsyn efter sommer

Arbejdstilsynet har varslet et øget tilsyn med landbruget, så det er nu, der er brug for en skærpet indsats rundt omkring, hvis man vil undgå store bøder. Særligt nu, hvor der også er kommet ekstra fokus på det nye med kemisk risikovurdering, vil mange have brug for at få opdateret deres forhold på bedriften.

– I en travl hverdag, hvor arbejdsopgaverne kører på rutinen i et højt tempo, er det let at glemme de små ting, der kan være med til at gøre en stor forskel for dig eller dine ansatte, hvis I kommer galt afsted. Det er vi helt med på. Derfor er det også vigtigt for os ikke kun at tale om sikkerhed og godt arbejdsmiljø i høsten, men hele året. Fordi vi ved, at selv de bedste rutiner og vaner kan tage lang tid at implementere, slutter Ann Frost.

Ann Frost blev ansat som miljø- og arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi i foråret som en del af indsatsen for at sikre kunderne et bedre og sundere arbejdsmiljø samt at hjælpe kunderne med at få udarbejdet og vedligeholdt deres APV.

Peter Friderichsen fra Gammelgaard ved Søllested er blot én af de landmænd, der i løbet af de sidste tre år har formået at hæve bundlinjen betydeligt igennem et tæt samarbejde med Agrovi SYD i Nørre Alslev og turde bryde med traditionerne for at forbedre jorden og fremtidssikre bedriften.

Siden Agrovi slog sig ned på Lolland-Falster for tre år siden, har rådgivningsvirksomheden gjort sig bemærket ved at arbejde efter en anden dagsorden end resten af branchen og komme med nye input til landbrugskunderne, der hæver nettobundlinjen på flere bedrifter.

– De landmænd vi arbejder sammen med på Lolland-Falster er ekstremt professionelle og dygtige til at drive deres virksomheder. Det er der slet ingen tvivl om. Men landbruget på Lolland-Falster er også præget af en sund portion konservatisme, hvor man spiller med meget sikre kort i forhold til både valget af afgrøder, maskiner og dyrkningsformer. Og det er ikke noget, man sådan lige får lov til at pille ved, fortæller David Hans Dresen, der er planteavlskonsulent hos Agrovi SYD i Nørre Alslev.

Landmænd ved bedst….til de ved bedre

Som planteavlskonsulent gør David Dresen en dyd ud af at udfordre kunderne på deres vaner og traditioner. Han har, siden Agrovi flyttede ind i Nørre Alslev i 2017, hjulpet flere af øernes store bedrifter med at tage deres virksomhedsstrategi op til revision. En af dem er Peter Friderichsen fra Gammelgaard ved Søllested.

– Vi skal helt klart vænne os til at såarbejdet ser anderledes ud, men hos David og Agrovi Planteavl er der ingen uld i munden. Her får man klare anbefalinger til forbedringer, så jeg hele er tiden tryg ved, at jeg arbejder effektivt og konstruktivt. På trods mine egne fodfejl med bl.a. dårlig halmhåndtering, så har samarbejdet med David og Agrovi allerede i år 1 hævet vores bundlinje med ca. 1.500 kr. pr. ha.

– Vi har kigget alle elementerne af bedriften igennem for at se, hvordan vi kunne optimere vores planteavl bedst muligt. Vi har testet alt fra dyrkningsformer og maskiner til medarbejdere og strategi, hvilket betød, at vi i 2018 gik fra at være et konventionelt landbrug med roer og frøavl til nu udelukkende at drive bedriften ud fra principperne i Conservation Agriculture, fortæller Peter Friderichsen, der driver 350 ha på Gammelgaard, og håber på at få et maskinsamarbejde med andre landmænd i området, der også interesserer sig for Conservation Agriculture.

Forandringen er kun for de dygtigste

Det som har været med til at gøre en forskel på Gammelgaard, har hovedsageligt været en ændring i dyrkningssystemet.

– Da jeg begyndte at arbejde sammen med Peter, var han, ligesom mange andre, skeptisk over for at kaste sig over Conservation Agriculture. Men da vi gennemgik bedriften og talte om de muligheder, der ligger i at arbejde i det pløjefri system, viste de helt store besparelser sig hurtigt. Ved at overgå til Conservation Agriculture, hvor du ikke bearbejder jorden, har Peter i det første år reduceret sin arbejdsstyrke med 50 %, sine traktortimer med 35 % og sit brændstofforbrug med 41 %, fortæller David Dresen. Hertil kommer en slanket maskinsaldo, færre vedligeholdelsesomkostninger og stort set nul køb af sliddele.

– At overgå til Conservation Agriculture kræver solid erfaring og en meget professionel tilgang til sin bedrift, så det er bestemt ikke egnet for alle. Men min erfaring med de landmænd, der bor og arbejder på Lolland-Falster er, at der lige præcis her ville være det største potentiale for at skabe endnu flere af de resultater, vi ser på Gammelgaard, fordi vi har at gøre med en skare, der arbejder meget professionelt med tingene, tilføjer David Dresen.

Indtil nu har det været svært at få øje på fordelene ved at have jord i en nationalpark. Men i år er det for første gang muligt at søge om tilskud til bl.a. hegn, vandforsyning og fangfold til naturarealer beliggende i nationalparkerne.

– Endelig er der godt nyt til alle lodsejerne i nationalparkerne. Nu kan der langt om længe ansøges om hegning af naturarealer og meget andet, så har man et areal som ikke hidtil har været afgræsset eller et areal, hvor hegnet trænger til at blive udskiftet, så er der nu mulighed for ca. 100 % tilskud hertil, siger Niels Christian Tramm, natur- og kødkvægskonsulent i Agrovi.

Det er de såkaldte særligt udpegede Natura 2000-områder, der har 1. prioritet, hvor myndighederne har vurderet at der er størst behov for en naturplejeindsats i form af enten rydning eller forberedelse til afgræsning. Sidstnævnte er nok den der er af størst interesse for landbruget, da den bl.a. omfatter hegning, vand- og elforsyning samt fangfold.

– Som noget nyt i år er også arealer uden for de særlige Natura 2000 områder ansøgningsberettiget. Det gælder fx paragraf 3 overdrev med en HNV på 5 eller derover samt alle arealer beliggende i nationalparker. Kommer der flere ansøgninger end der er midler til, så prioriteres ansøgninger for arealer i nationalparker med en HNV på minimum 5 nederst, siger Tramm.

Der kan ansøges om midlerne frem til 15. september, men puljen er dog ikke ubegrænset. Det betyder, at du kan være uheldig og risikere at få afslag på din ansøgning, selvom du er ansøgningsberettiget.

– Puljen er på 30 millioner kroner, hvilket kan lyde af mange penge, men da ordningen nu er ændret væsentligt, så er det på forhånd umuligt at forudsige om der bliver penge til alle ansøgere, siger Tramm, der opfordre alle interesserede til at kontakte ham eller ens lokale landbrugsrådgiver til at vurdere, om man er ansøgningsberettiget eller ej.

Læs hele beskrivelsen af tilskudsordningen her