skæve og alternative ideer kan have svært ved at opnå finansiering via de traditionelle kanaler. det skal der laves om på. med en ny crowdfunding-portal vil landbruget skabe mulighed for udvikling og bidrage til, at de ideer, der ikke passer ind i den traditionelle finansiering, også kan blive til virkelighed.

- vi vil støtte udviklingen i det danske landbrug ved at bane vejen for en ny mulighed for finansiering og derigennem være med til at skabe nye forretningsmuligheder for landmanden, siger formanden for landbrug & fødevarers sektor for økonomi og virksomhedsledelse, anders harck.

indtil nu har der ikke været meget at gøre for en landmand, som har en lidt anderledes eller skæv idé, som er god, men ikke kan opnå finansiering hos de traditionelle banker og kreditforeninger.  

men det skal der laves om på. de anderledes, men stadig økonomisk holdbare og rentable initiativer skal også have en chance fremover. det mener en række aktører i landbruget.

- i landbruget har vi generationers tradition for at udvikle og tænke innovativt. det er ærgerligt, når gode, sunde projekter må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. det kan for eksempel være unge, som ikke har opbygget tilstrækkelig kapital, men har den helt rigtige ide og en stærk forretningsplan, siger anders harck.

landbruget handler og skaber mulighed for crowdfunding

sektoren har derfor sammen med landbrugets videns- og innovationshus seges og landbrugsrådgivningsvirksomheden sagro taget initiativ til og udviklet et koncept for crowdfunding målrettet landbruget, under navnet ingreen agrofunding.

- i vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selvom vi mener, økonomien ser fornuftig ud. det kunne fx være en atypisk sag med stor produktion i forhold til ejede aktiver. i den slags tilfælde vil vi fremover kunne henvise og hjælpe med at få finansieringen hjem via ingreen agrofunding, siger bjarke poulsen, der er direktør for Økonomi og strategi i sagro.

udover sagro og seges har en række andre landbrugsrådgivningsselskaber over hele landet godkendt modellen og bliver medejere af crowdfunding-platformen. det drejer sig om agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

- det er en stor og bred skare af aktører, der står bag. de mange rådgivningsselskaber dækker forskellig geografi og alle typer af landbrug – både økologiske og konventionelle, store og mindre brug samt alle typer af produktion. det er en stor styrke. vi forventer også bredde i de kommende crowd-projekter, siger rené andresen, der er formand for ingreen agrofunding og direktør i vestjysk.

der foretages en kreditvurdering af alle projekter

platformen kreditvurderer hvert projekt og sender de bæredygtige videre til finansiering via crowdfunding. her kan private investorer byde ind, mod en aftalt forrentning. kreditvurderingen gør den nye platform helt unik.

parterne forventer at lancere crowdfunding-platformen ingreen agrofunding ultimo september i år og er i dialog med en eksisterende crowd-aktør om facilitering af selve platformen.

fakta

• i dag har landmænd ikke mulighed for at bruge de etablerede crowdfunding platforme, primært fordi de eksisterende platforme ikke har værktøjer og viden til at rate de personligt drevne landbrugsvirksomheder.
• ingreen agrofunding skaber kontakten mellem låntager og långiverne via en crowd-platform.
• der er tale om lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.
• er du som landmand eller investor interesseret i mere om ingreen, kan du via hjemmesiden ingreen.dk tilmelde dig nyhedsbrev. dermed får du besked, når platformen er i luften og dermed åbner for projekter.
• ingreen agrofundings stiftende partnere er: agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

vil du vide mere?

er du planteavler? så slæber du mange tons på blot få dage

du tænker nok ikke over det, når du eller dine medarbejdere er i gang med dagens arbejde på bedriften, men mange af de arbejdsopgaver, der er kendetegnet for arbejdet i landbruget, er tunge og rutinepræget. og det kan give mange gener på sigt.

har du planteavl og samler sten på dine marker, løfter du flere tons på få dage. er du svineproducent, så bruger du eller dine medarbejder muligvis omkring 400-600 timer om året på nedvaskning af stalden med en højtryksspuler.

arbejder du i en forkert arbejdshøjde, som for eksempel ved håndhøstning af afgrøder i fodhøjde, så belaster du ryggen mere end hvad godt er. derfor har du nu muligheden for at søge tilskud til afprøvning af maskiner, der kan afhjælpe ensidig gentagne arbejdsstillinger hos dig og dine medarbejdere.

fÅ del i midlerne

arbejdstilsynet har en pulje åben, som giver mulighed for at søge økonomisk hjælp til afprøvning af tekniske løsninger for en 3 måneders periode. tilskudsandelen udgør 80%, dog maks. 500.000 kr. ansøgningerne behandles løbende, og puljen kan søges frem til udgangen af 2023.

nedslidning og ensidige gentagende arbejdsstillinger går typisk ud over arme, ben, rygge og hænder, der stort set konstant er i aktion. mange landbrug har allerede gjort meget for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere med blandt andet løfteudstyr, sikkerhedsudstyr og bedre arbejdshøjde, men der udvikles konstant på nye muligheder, og det er vigtigt, at du holder øje med dem, for at undgå, at dig og dine medarbejder bliver nedslidt på arbejdet.

25 km lugearbejde & 420 timers arbejdstid

en af de bedriftsejere, der netop har søgt om tilskud, er en grøntagsproducent med en aspargesproduktion på 10 hektar. i højsæsonen høster de asparges 4 gange, bruger i alt over 400 timer på høstarbejdet.

når der høstet, gør medarbejderen det typisk i 3-6 timer dagligt, og den spand, som høsten indsamles i, vejer 7 kg når den er fyldt op. det tager ca. 45-60 min. at fylde en spand og medarbejderen høster op til 10 spande på en dag.

foruden høstarbejdet, er der alt lugearbejdet, som tager ca. 420 timer årligt, og der tilbagelægges 25 km hver gang rækkerne skal luges.

ejeren har nu brugt puljen til at søge tilskud til afprøvning af en høstmaskine. får han godkendt ansøgningen, har han muligheden for at have maskinen i tre måneder, og undersøge, om den kan forbedre arbejdsmiljøet og med stor sandsynlighed samtidig øge effektiviteten.

eksempler på andre tekniske løsninger, der kan søges tilskud til, er vaskerobotter, løfteteknik, malkerobotter, gps-løsninger og robot-teknologi. du kan som virksomhed søge to typer for indsatsområder, henholdsvis autoriseret arbejdsmiljørådgivning - med henblik på at forebygge fysisk eller psykisk nedslidning hos de ansatte eller at forebygge, at de ansatte kommer ud for arbejdsulykker, og sundhedsfremme for de ansatte i form af fysisk træning på arbejdspladsen.

har du styr på arbejdsmiljøet på din bedrift? er der dele af produktionen, hvor du eller dine medarbejder vil drage fordel af aflastning?

så anbefaler vi, at du benytter dig af denne mulighed. du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd eller vejledning.

vil du vide mere?

ejere af landbrugsejendomme i udvalgte kommuner modtager for tiden brev i e-boks fra udviklings- og forenklingsstyrelsen om ændringer i bygningernes anvendelseskoder i bbr.

bl.a. udgår kode 210: bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende  landbrug gartneri og råstofudvinding o. lign.

typisk vil bygninger, der tidligere var opført og brugt til husdyrsproduktion (svin 211, kvæg 212. og fjerkræ 213 ), men som ikke længere brugs til husdyr, ligeledes ændret status og få anden kode.

det kan også være lader til foder, som har ændret anvendelse ( 216 ). det væsentlige er, at bygninger ikke fremover foreslås tildelt bbr anvendelseskode 970: tiloversbleven landbrugsbygning.

det man kan frygte for de mindre ejendommes vedkommende er, at når driftsbygninger får karakter af tiloversbleven, vil det kunne påskønne vurderingsstyrelsen til at omvurderer de offentlige ejendomsvurderinger fra en landbrugsejendom til en boligejendom.

fremover vil bl.a. anvendelsen af ejendommens bygninger og landbrugsjord være grundlag for vurderingen.

hvis der fremsendes forslag til fremtidig anvendelseskode 970, vil en korrektion til 219  (anden bygning til landbrug mv.)  være et bedre alternativ. 

svar tid er tre uger efter modtagelse af brev i e-boks.

tag gerne fat i os for yderligere drøftelse - enten på bygningskontoret eller regnskabskontoret.

vil du vide mere?

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?