Skip to main content

Projektkonsulent: Der skal kul på dansk landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. . Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen skriver om biokuls potentiale for lagring af CO2 og forbedring af jordsundhed. Kullet kan binde CO2 i jorden i flere hundrede år, lyder det.

Artiklen blev bragt i Effektivt Landbrug 17. februar.

Som en del af aftalen om grøn omstilling skal landbruget i 2030 have reduceret udledningen af klimagasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990.

Det svarer i tal til mellem 6 og 8 millioner ton CO2e. Heraf skal de 5 millioner ton findes i det såkaldte udviklingsspor, og af disse skal 2 millioner ton komme fra brun bioraffinering såsom pyrolyse. Biokul og pyrolyse er dermed en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer.

Pyrolyse er en proces, hvor biomasse nedbrydes ved høje temperaturer uden tilstedeværelse af ilt. Under processen produceres biochar eller biokul, samt pyrolyseolie og -gas, som kan erstatte fossil olie.

Biokul kan lagres for eksempel ved udbringning på landbrugsjord, hvorved kulstoffet er bundet i jorden i flere hundrede år. Biokullet fungerer samtidig som jordforbedring, da det bidrager med næringsstoffer og fremmer jordstrukturen.

Få teknologier kan det samme

Biomassen, der anvendes til pyrolyse, er restprodukter fra landbruget i form af halm og afgasset biomasse. Det betyder, at kulstoffet i biokullet stammer fra CO2, der indenfor det seneste år eller to er opfanget fra atmosfæren af planter ved fotosyntese. Systemet fungerer derfor som en pumpe, der kan suge CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden, samtidig med at der produceres fossilfri olie til for eksempel brændstof. Med et mål for pyrolyse på 2 millioner ton ud af et samlet mål på cirka 7 millioner ton er pyrolyseteknologien et meget væsentligt element i løsningen af landbrugets klimaudfordring.

Som beskrevet i ovenstående opstår effekten ved lagring af kulstof i jorden.

Det er dermed én af de få teknologier, der kan fjerne klimagasser fra atmosfæren og dermed kan anvendes til at udligne emissioner, som vi ikke kan undgå. Det er vigtigt i en landbrugsmæssig sammenhæng, da mange af de biologiske processer i landbruget er forbundet med en udledning af klimagasser, som vi måske nok kan nedbringe, men ikke helt kan undgå.

Projekt om pyrolyse og biokul – MitiChar Pyrolyse og biokul er derfor en teknologi, som vi skal forholde os til i landbruget. Systemet fungerer kun, hvis landbruget er klar til at levere brændslet til pyrolyseanlæggene og udbringe biokullet på markerne, og der er kun seks år til, at teknologien skal være udrullet i stor skala, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 2 millioner ton CO2e i 2030.

Agrovi har derfor valgt at engagere sig i projektet MitiChar, som er finansieret af AgriFoodTure-programmet under Innovationsfonden. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Århus Universitet, Stiesdal SkyClean, HedeDanmark og Agrovi.

Formålet med projektet er et levere dokumentation for biokuls potentiale til at afbøde klimaeffekter af planteproduktion og forbedre jordsundhed. Projektet skal desuden indsamle praktiske erfaringer med produktion og anvendelse af biokul.

Endelig skal det i forbindelse med projektet undersøges, hvilke barrierer der er for en udbredt landbrugsmæssig anvendelse af biokul, og hvilke incitamenter der er nødvendige for at fremme anvendelsen.

Arrangement: 28.000 tons CO2 suget ud af atmosfæren

Som et led i projektet MitiChar inviterer Stiesdal SkyClean og Agrovi den 26. februar til rundvisning på Stiesdals nye fuldskala pyrolyseanlæg i Vrå. Anlægget er på 20 MW, og det vil årligt kunne behandle 40.000 ton restfibre fra biogas.

Anlægget vil kunne producere 15.000 ton biokul og en stor mængde grøn gas. Alene produktionen af biokul svarer til, at der årligt bliver suget cirka 28.000 ton CO2 ud af atmosfæren. Derudover vil de 15.000 ton biokul bidrage med næringsstoffer til landbrugsjorden og fremme af jordstrukturen.

Tilmelding senest 21/2 på agrovi.dk/arrangementer

Biokul og pyrolyse er en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer, skriver Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen. Foto: Agrovi

Analyse: Hvad betyder den faldende rente for dig?

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder.

Budskabet med artiklen er at vise de interessante muligheder, som opstår i lyset af de seneste års kraftige rentebevægelser, måske er det muligheder, som passer til din virksomhed og til dit temperament. Det vigtigt at søge rådgivning om låntypernes egenskaber, ligesom det er relevant at følge renteudviklingen, navnlig hvis man har store gældsposter.

Renten er faldet igennem de seneste måneder. Det gælder næsten for alle typer af lån, men særligt lån med rentebinding i 3 og 5 å er faldet betydeligt dvs ca. 0,6 procentpoint sammenlignet med refinansiering i november 2023. Der er nye meldinger fra centralbankerne om, at renten ikke bliver sat yderligere op og næste renteændring bliver ned. Det forventes at ske i foråret 2024 måske først til sommer.

Renten for lån med rentebinding i 3 år eller 5 år har i dag en rente som er godt 1% lavere sammenholdt med variabelt forrentede lån – F1-lån, cibor-lån m.v. Renten for variabelt forrentede lån afspejler centralbankernes rentesatser.

Renten for et variabelt forrentet lån ligger i dag på ca. 4% og med en rente for F3 lån på 2,8% er der en besparelse på ca. 1,2 procentpoint. Spørgsmålet er om lån med rentebinding i 3 år giver lavere rentebetalinger samlet set over de kommende år sammenholdt med et variabelt forrentet lån. Det har vi regnet på.

Vurderet ud fra dagens renteniveau opnås i dag en rentebesparelse – som nævnt – på mere end 1% ved F3 lån sammenholdt med variabelt forrentede lån. Målt i betalte renter er F3-lånet ”foran” variabelt forrentede lån i det kommende år.

Vores beregninger viser, at renten for et variabelt forrentet lån skal falde til 2,2 % i de efterfølgende 2 år for at udligne den aktuelle rentebesparelse ved F3-lån.  Rentefaldet fra centralbankerne kan trække ud, hvorved krav til rentefald stiger for variabelt forrentede lån, hvis disse lån skal udligne rentefordelen ved F3-lån. Vores beregninger viser, at den variable rente skal falde til 1,6% i det sidste år hvis rentebetaling for F3 lån og variabelt forrentede lån skal være på samme niveau målt over det kommende 3 år.

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere i stort omfang at renterne bliver sat ned – men de fleste økonomer er enige om at centralbankerne sætter renterne ned, men ikke om hvor meget og hvornår renten skal ned.

Fordelen ved F3 lån, at det giver budgetsikkerhed i de næste 3 år og aktuelt – som nævnt- en fin rentebesparelse. Ved et kraftigt rentefald vil der opstå et kurstab for F3-lån, hvilket dog kun vil være relevant hvis lånet skal indfries indenfor de næste 3 år.

Ovennævnte betragtninger er særligt relevant for låntager med F1-lån som har rentetilpasning hen over de kommende måneder. For låntagere med Cibor-lån kræver det en låneomlægning, hvor omkostningerne ved omlægningen af lån også skal indregnes, hvilket gør overvejelserne om valg af F3-lån mindre relevante.

Chefanalytiker John Jensen

Bliv rustet til fremtiden med AgroMarkets Erfa-møder

Skrevet af Ulrik Kappel d. . Uploaded i Nyheder.

Billede: Chefanalytiker John Jensen

På to møder i februar opridser chefanalytiker John Jensen, hvordan AgroMarkets klarede sig i 2023, og hvordan vi ser på markedsudviklingen i 2024

At drive landbrug er til tider noget af en økonomisk rutsjetur. Så hvordan sikrer man sig mod de værste op og nedture samtidig med, at man opbygger en sund økonomi? Chefanalytiker John Jensen fra AgroMarkets giver sammen med AgroMarkets-specialist i Agrovi Kristian Skov-Andersen to gange i februar deres kig på landbrugets radarskærm.

Det sker, når Agrovi er værter for Handelserfa/Info med AgroMarkets i Nørre Aslev og Ringsted mandag den 19. februar.

”Der er en bred vifte af emner at gå i gang med. Vi ser på rente og råvarepriser her og nu, og så sætter vi kikkerten for det lange øje og taler om, hvad der vil præge udviklingen på længere sigt,” fortæller John Jensen.

Krig, krise og kunstig intelligens

På møderne gennemgår John Jensen en række temaer så som omkostningskæder, Super-El Nino, inflation og investeringsstrategi. Desuden præsenterer de nogle af landbrugets muligheder med kunstig intelligens og opdaterer på afgrødemarkedet.

Et forsigtigt bud fra John Jensen er, at 2024 måske bliver et lidt mere stabilt år end de foregående, der har budt på både forsyningskriser, inflation og krig i Ukraine.

”Det er ikke let at navigere i landbruget, når både den politiske situation i EU og Danmark giver usikkerhed, samtidigt med at investeringsmarkederne giver store udsving. Noget kunne dog tyde på, at i år bliver lidt mere stille – i hvert fald økonomisk, nu hvor de vanvittige priser og inflationsuhyret er blevet tæmmet,” fortæller chefanalytikeren.

Agrovis Erfa-arrangement om AgroMarkets afholdes den 19. februar kl. 9-11.30 i Nørre Alslev og kl. 13-15.30 i Ringsted. Se agrovi.dk for tilmelding.

Tilmeld dig til arrangementerne her:
Tilmeld – Ringsted
Tilmeld – Nørre Alslev

Fakta:

AgroMarkets har eksisteret siden 2004 og fungerer som analyseinstitut for danske landmænd. Hjælper med rådgivning til finansiering, daglige anbefalinger om råvarehandel og oversigt over råvarepriser.

Landbrug i Nordvestsjælland: I tvivl om rådgivning og regnskab?

Skrevet af Ulrik Kappel d. . Uploaded i Aktuelle tilskudsmuligheder, Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder.

For at give endnu flere mulighed for at stifte bekendtskab med Agrovi, inviterer vi til et åbent informationsmøde på kontoret på Hørbygaard den 25. januar 2024 kl. 16.30 og et par timer frem. Her kan man høre aktuelle indlæg, mødes med medarbejderne og få en snak om sine egne behov. Mødet rundes af med en bid brød. Alle er velkomne – tilmelding og yderligere oplysninger på www.agrovi.dk/begivenheder eller kontakt Bente Poulsen, afdelingsleder. Tlf.: 23 22 51 07.

Benyt muligheden for at møde medarbejderne hos Agrovi og få en snak om dine behov for regnskab og rådgivning. Der vil være aktuelle indlæg fra 16.30 og et par timer frem. Mødet rundes af med en uformel snak med medarbejdere og øvrige deltagere samt en sandwich, øl og vand.

Indlæggene vil være inspireret af bæredygtighedsdagsordenen og hvordan den påvirker dig.

Bæredygtighed – hvad kommer det mig ved? v/direktør Niels Peter Ravnsborg

Regenerativ planteavl – praktiske erfaringer herunder økonomi v/afdelingsleder Hans Henrik Fredsted

Generationsskifte og salg af ejendom i fri handel v/afdelingsleder Bente Poulsen

Vandmiljøplanernes påvirkning af landbruget omkring Isefjord og Roskilde Fjord – herunder status på den politiske indsats v/ formand Lars Jonsson

Finansiering og Bæredygtighed – hvad bringer fremtiden v/ landbrugsdirektør Peter Jørgensen Sparekassen

Sted: Hørbygaard, Tuse Næsvej 7, 4300 Holbæk

Mødet er gratis men a.h.t. planlægning og forplejning er tilmelding nødvendig senest d. 24. januar.

Tilmeld dig bag linket her

 

Regenerativt landbrug

2024 er året hvor den regenerative bevægelse tager fart

Skrevet af Anja Woelders d. . Uploaded i Nyheder.

“Regenerativt landbrug” har gennem 2023 været det nye buzzword inden for bæredygtige dyrkningssystemer, men for landbrugskonsulenterne i Agrovi er det meget mere end et buzzword. Principperne om bæredygtige landbrugspraksiser er nemlig præcis det, Agrovis konsulenter har arbejdet med i årtier, og derfor har vi valgt at tage ordet til os. Agrovi har altid stræbt efter at være førende inden for bæredygtigt landbrug, og gennem hele sidste år arbejdede vi intensivt med at få regenerativt landbrug på dagsordenen hos vores kunder og hos store virksomheder. Vi ser flere interessere sig for det end nogensinde før, og 2024 står for alvor i det regenerative landbrugs tegn.

Hvad er det nu lige regenerativt landbrug betyder?

Du har måske hørt ordene “regenerativt landbrug” brugt til højre og venstre, men hvad dækker det egentlig over? Det er sådan set et glimrende spørgsmål, fordi der findes endnu ikke en officiel definition på præcis hvilke principper der skal følges for at et landbrug kan anerkendes som regenerativt. I Agrovi arbejder vi med fire regenerative kerneprincipper: 1) Minimal jordbearbejdning, 2) permanent plantedække, 3) afgrødediversitet, og 4) reduceret syntetisk input.

Det vil sige at Agrovis regenerative marker dyrkes pløjefrit med varierede afgrøder, brug af efterafgrøder der gavner jorden, og minimal brug af kemisk gødning og sprøjtemidler. Alle principperne er bestemt efter hensigten at jorden skal dyrkes på så bæredygtig en måde som muligt. Derfor mener vi også, at det er en del af den regenerative bevægelse hele tiden at holde sig opdateret på den nyeste forskning inden for bæredygtige måder at dyrke på.

Regenerativt er vejen frem

I Agrovi ser vi frem til et spændende år hvor vi fortsat arbejder med at udbrede den regenerative dagsorden. Vi har flere samarbejder med virksomheder liggende klar til det nye år og vi glæder os til de spændende, regenerative udfordringer, vi har i vente. Vores håb for 2024 er at kunne samle mere af industrien og lave projekter på tværs af virksomheder, landmænd og organisationer for at sørge for at den regenerative bevægelse for alvor tager fat.

Hvis du er en del af de landmænd, organisationer eller virksomheder, der ønsker at komme med på den regenerative dagsorden, så kontakt Agrovi i dag for at høre mere om hvad vi kan gøre for at hjælpe jer på vej.

 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0