I Internet Markkort (IMK), kan man se for sin egen ejendom, om Landbrugsstyrelsen ud fra satellitbilleder vurderer om dine græs- og brakmarker opfylder aktivitetskravet .

Hvis dine marker allerede har været slået eller er blevet afgræsset vil de være farvet grønne i trafiklys systemet i IMK, og så opfylder de aktivitetskravet.

Dine marker er gule, hvis styrelsen endnu ikke har fastslået, om du opfylder aktivitetskravet. Aktivitetskravet kan altså godt være opfyldt, selvom dine marker er farvet gule. Det skyldes, at kun en del af den samlede data er indlæst i systemet, og at styrelsen derfor endnu ikke kan fastslå, at aktivitetskravet er opfyldt.

Hvis din mark er gul, kan årsagen være:

¨ Der er en forsinkelse på det, du ser i trafiklys systemet, fordi data skal analyseres, inden de kan ses i systemet. Det tager mellem 10 og 14 dage. Så hvis du har slået din mark for nylig, kan det være årsag til, at marken stadig er gul.

¨ Vi kan ud fra analyserne af satellitbilleder endnu ikke konstatere, om aktivitetskravet er overholdt. På nogle marker skal vi have yderligere data fra satellitterne, før vi kan konstatere, om aktivitetskravet er overholdt.

¨ Du har endnu ikke slået din græsmark. Sørg for at slå den eller få den afgræsset senest 25. oktober.

Røde marker fra 11. oktober. Fra 11. oktober kan du se, om du har marker, der ifølge satellitmålingerne ikke opfylder aktivitetskravet. Kun marker, som med stor sikkerhed ikke opfylder aktivitetskravet, bliver farvet røde. Mange gule marker bliver derfor aldrig røde.

Hvis din mark bliver rød 11. oktober, kan du stadig nå at overholde aktivitetskravet eller ændre i dit fællesskema, da fristen for at opfylde aktivitetskravet er 25. oktober. Når vi nærmer os 11. oktober, melder Landbrugsstyrelsen ud om, hvordan du skal forholde dig til eventuelle røde marker.

Hvis du har marker, der fortsat er gule efter 11. oktober, har Landbrugsstyrelsen ikke med sikkerhed kunnet afgøre, om du opfylder aktivitetskravet. Vi udbetaler fuld støtte for disse marker. Der er derfor ingen grund til, at du ændrer i din ansøgning, hvis du har gule marker efter 11. oktober.

Brak skal være brak hele kalenderåret

Kravet om 4 % brak kom bag på mange i 2022, så mange er blevet tvunget til at braklægge arealer, hvor det ikke helt er hensigtsmæssigt. Men inden du flytter dit brak areal, så vær opmærksom på at brakkravet gælder hele kalenderåret. Det vil sige at med mindre, du har været så fremsynet at have tilmeldt mere brak end de 4 % og ikke har søgt ”biodiversitet og bæredygtighedsordningen”, så kan du først flytte brakken til foråret –vel at mærke hvis du har et nyt brakareal til at dække kravet.

Aftal med din planteavlskonsulent, hvordan det kan gribes an, så du ikke kommer i klemme i paragrafferne.

Vi hører om pengeinstitutter, som anbefaler deres kunderne om at låse renten fast for de kommende 3 til 5 år ved at vælge F3 eller F5- lån. Argumentet er budgetsikkerhed. Det er også rigtigt, at man får kendskab til renten i nogle år – men det sker på bekostning af fleksibilitet. Man er låst fast til sit F3/F5 lån. Det er muligt at komme ud af F3/F5-lån, men det kan blive dyrt og kan derved mindske fordelen ved at skifte fra F3/F5 lån til andre låntyper – navnlig, hvis renten falder. Vi synes derfor, at det er en dårlig anbefaling og fortrækker i stedet lån med variabel rente eller lån med fast rente i hele lånets løbetid.

En kombination af de af lån med fast rente og lån med variabel rente også være et godt alternativ – navnlig, hvis man har en forholdsvis stor realkreditgæld – f.eks. på mere end 5 mio. kr.

Aktuelt er renteforskellen lille mellem et F5-lån og lån med fast rente. Et 10 mio. kr. stort 30 årigt fastforrentet lån med afdrag har en merydelse på 92 t.kr. Omregnet til kursforskel svarer det til på 0,9 kurspoint. Det betyder, at hvis renten blot ændrer sig med godt 0,2 pct. point det kommende år vil et fastforrentet lån være det bedste valg. Holder renten sig uændret vil F3/F5 være det bedste valg, men forventning om uændret rente gør, at rentesikkerhed ikke er relevant.

Det skal også bemærkes, at kursgevinst for et fastforrentet obligationslån er skattefri og evt. kurstab begrænses ved at optage lånet tæt ved kurs 100 og et fastforrentet lån altid kan opsiges til kurs 100. Samme egenskab er der ikke for et F3/F5 lån, hvor kursen kan overstige kurs 100 og ved betydeligt rentefald f.eks. på ca. 1% point vil der være et betydeligt kurstab (optil 5 kurspoint). Aktuelt er der en del prognosemagere, som forventer et fald i renten på mere end 1% henover det kommende år.

Ydelsesforskel mellem F3/F5 lån sammenlignet med fastforrentet lån. – bidrag 1%, løbetid 30 år, lånstørrelse 10 mio. kr.

Likviditet her og nu kan have stor betydning og derfor kan være F3/F5 være det nødvendige valg. Det giver trods alt en årlig besparelse på ca. 92 t.kr. før skat. Forskellen mellem F3/F5 kan formindskes ved lavere bidragssats for det fastforrentede lån. Fast rente i hele lånets løbetid forbedrer sikkerheden for långiver og dermed må det være muligt at forhandle sig frem til et lavere bidrag.