Skip to main content

Nyt fra Agrovis markforsøg: Mindre ukrudt i regenerativt landbrug

Nyt fra Agrovis markforsøg: Mindre ukrudt i regenerativt landbrug?

Vores forsøgsansvarlige konsulent, Emil Elsborg Christensen, fortsætter med at analysere data fra de langvarige markforsøg, og denne gang kigges der på resultaterne fra ukrudtstællinger. Vi undersøger, om ukrudtstrykket er forskelligt i marker med varierende grad af jordbearbejdning.

I foråret/sommeren 2023 og 2024 foretog Emil ukrudtstællinger i forsøgsmarkerne, der dyrkes således:

1) pløjning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte såning, omlagt for 5 år siden, og 4) direkte såning, omlagt for 10 år siden.

Tællingerne blev foretaget i hestebønner i 2023, og igen i løbet af den netop overståede sæson i 2024, hvor der har været hvede på arealet. I begge sæsoner blev parcellerne gennemgået for tokimbladet- og græsukrudt.

Mindre ukrudt i pløjefri marker – hvorfor?

Som det kan ses af søjlediagrammerne nedenfor, var der betydeligt mindre tokimbladet ukrudt i parcellerne med direkte såning og i de harvede parceller, end der var i de pløjede. Dette stemmer godt overens med hvad vi forventede fra teorien; når man ikke forstyrrer jorden, vender man ikke rundt i frøpuljen, så det er kun de frø, der er på overfladen, der spirer frem

Når man pløjer, vender man derimod rundt i jorden og bringer spiredygtige ukrudtsfrø op til overfladen, hvor de får mulighed for at spire frem. Som regel ville vi også have forventet større fremspiring ved harvning, da jorden forstyrres i cirka ti centimeters dybde. At vi i disse tællinger ikke ser den store forskel mellem de pløjefri og den harvede parcel kan muligvis forklares ved, at den harvede parcel heller ikke har været pløjet siden 1999.  Frøpuljen er derfor muligvis blevet udtømt i den harvede dybde.

Ukrudtstælling af tokimbladet ukrudt i hestebønner foretaget i 2023

Ukrudtstælling af tokimbladet ukrudt i hvede foretaget i 2024

Kan man sprøjte mindre?

Hvilken betydning har mængden af ukrudt i praksis? Mindre fremspiring af ukrudt skaber bedre vækstbetingelser for afgrøderne, da de udsættes for mindre konkurrence. Det giver kraftigere afgrøder og mulighed for højere udbytter. En kraftig, tæt afgrøde kan derudover reducere ukrudtet yderligere, da den skygger jorden og begrænser ukrudtsplanternes adgang til lys.

Denne positive spiral kan gøre, at man potentielt kan mindske behovet for herbicider i regenerativ dyrkning. Hvis man tæller ukrudtsplanter pr. kvadratmeter, og ikke finder ret meget, skal man overveje at nedsætte sin dosis, overveje middelvalg ift. at være mere målrettet mod det der er spiret frem, og/eller undlade sprøjtningen i rene områder af marken.

Man skal dog altid være opmærksom på hvilken type af ukrudt, der er dominerende. Hvis man for eksempel har en bestand af kamille, tidsler eller bynke, skal man være over det uanset dyrkningssystem. Disse arter vokser generelt kraftigt og har høj konkurrenceevne, og kan derfor resultere i betydelige udbyttetab.

Et godt sædskifte er stadig utrolig vigtigt

Ukrudtstællingen viste mindre tokimbladet ukrudt, men af søljediagrammerne nedenfor, kan man se, at der er en tendens til en lidt højere mængde græsukrudt i de pløjefri og den harvede sammenlignet med den pløjede parcel i hestebønner.

Dog ses det også, at i hveden det efterfølgende år, er der nærmest intet græsukrudt i nogen af parcellerne ud over den harvede. Dette kan forklares ved, at der i den foregående hestebønneafgrøde var mulighed for en effektiv bekæmpelse af græsukrudt.

Ukrudtstælling af græsukrudt i hestebønner foretaget i 2023

Ukrudtstælling af græsukrudt i hvede foretaget i 2024

Regenerativ dyrkning giver ikke et hav af ukrudt

Regenerative landmænd bliver ofte skudt i skoene, at de bruger flere herbicider, fordi de har større problemer med ukrudt. Ud fra vores forsøg er der imidlertid intet, der tyder på, at det er tilfældet. Der er endda potentiale for, at man i nogle tilfælde kan reducere eller helt lade være med at sprøjte mod ukrudt, når man dyrker pløjefrit.

Desuden observerede vi, at den lavere ukrudtsmængde var tilfældet i både parcellen der var omlagt for ti år siden, og den der var omlagt for kun fem år siden. Det vil sige, at man heller ikke behøver at vente årtier før man oplever et lavere ukrudtstryk efter man har omlagt til regenerativ dyrkning.

Læs videre

Agrovis markforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker

Nyt fra Agrovis langtidsforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker i 2024

I 2023 overtog Agrovi en række langvarige forsøg med reduceret jordbearbejdning, der har været i gang siden 1999. Disse forsøg måler forskellige parametre for at undersøge langtidseffekterne af pløjefri dyrkning.

En af vores konsulenter er gået i gang med at analysere et af de mest centrale resultater fra det forgangene år: høstdata.

Forsøgene undersøger fire forskellige jordbearbejdningsmetoder: 1) pløjning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte såning, omlagt for 5 år siden, og 4) direkte såning, omlagt for 10 år siden.

Den 9. oktober 2023 blev der sået vinterhvede i et ganske vådt efterår.

Høstudbytterne på alle arealerne var generelt lavere end normalt – sandsynligvis på grund af den meget våde jord på etableringstidspunktet samt det meget våde vinterhalvår, der har været ekstra hårdt ved de sent-såede hvedeplanter. Alligevel bemærkede vi nogle interessante tendenser, som kan ses af figuren i bunden.

Der var ikke signifikant forskel på høstudbytterne fra de fire parceller, men der var tendens til, at vi fandt de højeste udbytter på marken med direkte såning, omlagt for 10 år siden. Denne mark var også den mest tilgængelige at køre i på trods af det våde vejr på etableringstidpunktet, og den mark hvor hveden visuelt stod bedst over hele sæsonen.

Direkte sået parcel, 5. februar 2024

Pløjet parcel , 5. februar 2024

Derimod var tendensen til det laveste udbytte i marken med direkte såning, omlagt for 5 år siden. Det stemmer godt overens med, hvad vi ved om omlægningen til direkte såning: der kan forekomme en periode med udbyttenedgang efter omlægning, men udbyttet vil typisk stabilisere sig over tid og ligge på linje med, eller overstige, afgrøder, der dyrkes med konventionelle etableringsmetoder.

Midt i mellem lå udbytterne fra den pløjede og den harvede mark, der var meget tæt på hinanden. Af søjlediagrammet kan man se, at der er en lille tendens til et lavere udbytte i den pløjede mark end i den harvede.

Det er også værd at nævne, at variationen i høstresultaterne er større på markerne med direkte såning end på dem uden. Tendensen til det højere udbytte i parcellen omlagt for 10 år siden tyder på, at der er områder, der profiterer særligt godt af direkte såning.

Søjlediagram over udbytte

Over de næste år bliver det spændende at se, om den nyligst omlagte parcel følger vores forventninger om, at tendensen til lavere udbytte udlignes og lander på et højere niveau.

Indtil videre viser forsøgene i hvert fald, at selvom omlægning kan være udfordrende, kan det langsigtede potentiale være lovende. Når man tager højde for, at direkte såning har meget lavere etableringsomkostninger, er der en klar gevinst at hente, hvis man kan opretholde udbyttet på samme niveau som før omlægning.

Læs mere om langtidsforsøgene HER og følg med i de løbende opdateringer på vores hjemmeside og sociale medier!

Læs videre

På Forkant med Regenerativt Landbrug gennem Langtidsforsøg

Hos Agrovi er regenerativt landbrug ikke bare noget vi snakker om – det er noget vi aktivt arbejder med på daglig basis.

Vi har arbejdet med regenerativt landbrug gennem tyve år, fordi vi tror på, at det er den mest bæredygtige dyrkningsform for vores landmænd, vores samfund og for vores miljø.

Vi tror på solide data og sætter en ære i at være på forkant med forskningen inden for feltet. Derfor overtog vi i 2023 en række langtidsforsøg med forskellige jordbearbejdningsintensiteter. Forsøgene blev etableret i 1999 og passes fortsat af landmanden Jørn Jørgensen.

Forsøgenes formål er at undersøge langtidseffekterne af regenerative metoder såsom minimal jordbearbejdning, direkte såning, diverst sædskifte og efterafgrøder. Der mangler stadig en masse viden om regenerativ dyrkning i en dansk kontekst, og derfor har disse arealer med en lang historie særligt stor værdi – både for den forskning der bliver lavet nu og her, men også for fremtidig forskning.

De fire forsøgsbehandlinger er tilrettelagt således:

  1. Pløjning med almindelig såning
  2. Stubharvning efterfulgt af almindelig såning
  3. Omlagt til direkte såning i 2014, efter at have været harvet siden 1999 (omlagt fra parcel 2)
  4. Omlagt til minimal jordbearbejdning og direkte såning i 2019, efter at have været pløjet siden 1999 (omlagt fra parcel 1)

Agrovi indsamler løbende data fra forsøgsparcellerne, og for tiden har vi fokus på at undersøge blandt andet ukrudtsforekomster i løbet af vækstsæsonen, fremspiringsprocent efter såning, plantedække over sæsonen, samt sygdomsforekomster og høstudbytter.

I takt med at vi indsamler og analyserer data, vil vi holde jer opdaterede på de resultater vi finder, og hvad det siger om regenerative metoder, så følg med her på hjemmesiden og vores sociale medier for at lære mere!

 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0