Faglige aktiviteter

Generationsskifte: Tænk over fremtiden over en middag med Agrovi

Skrevet af Ulrik Kappel d. 14. november 2024. Uploaded i Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder.

Agrovi byder på en aften med middag og overvejelser om svære spørgsmål på tværs af generationer. Det handler om at skabe de bedste omgivelser for de svære samtaler, fortæller rådgiver

For mange kan det være vanskeligt at komme i gang med et generationsskifte, som både rummer følelser og et virvar af regler, krav og love. Men nu tilbyder Agrovi en ny mulighed for at komme godt i gang med processen.

Nu kan familier komme ud at spise med Agrovis konsulenter og tale om fremtidsmulighederne for et generationsskifte i rolige, afslappede omgivelser. Familien skal betale 250 kroner for at deltage for maksimalt fem personer.

”For os handler det om at skabe nogle gode rammer for drøftelser, som mange synes, er svære. Vores erfaring siger os, at det giver en bedre oplevelse af nærvær for familien, så derfor tilbyder vi nu en ny måde at mødes på,” fortæller juridisk ejendomsrådgiver Camilla Tankmar.

Agrovi har i årevis specialiseret sig i generationsskifte og har samlet erfaringerne i de nye, personlige Generationsskiftemøder, hvor familien sammen med Agrovis konsulenter vil drøfte blandt andet finansiering, økonomi og familiejura.

Spørgsmålene er mange og handler både om privatliv, selvopfattelse, familieroller og hensynet til at lade den næste generation skabe forandringer. På samme måde, som den ældre generation måske forandrede gården for årtier siden.

”Det handler ikke alene om praktik og økonomi, men om at give en slægts livsværk og værdier videre til den næste generation. Og det skaber både glæde, bekymring og spørgsmål, som vi gerne vil være med til at drøfte og svare på,” siger Camilla Tankmar.

Ser man på de økonomiske muligheder, fylder skat en stor del i forbindelse med et generationsskifte, og rådgiveren vil fortælle om muligheder og hensyn på tværs af generationerne. Møderne afholdes i Hillerød den 18. november og i Nr. Alslev den 20. november. Og Agrovi håber på, at initiativet bliver en succes.

”Det er ikke sikkert, at familierne ved, hvad de vil, eller om de allerede skal i gang med generationsskifte nu og her. Men møderne er en mulighed for at komme i gang med drøftelserne og undersøge nogle muligheder,” siger Camilla Tankmar.

På www.agrovi.dk/generationsskifte kan man læse mere om generationsskiftemøderne.

Regenerativ reportage: Såmaskinen sår direkte oveni planterne

Skrevet af Ulrik Kappel d. 8. oktober 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder, Planteavl.

Direkte såmaskiner, som bliver brugt til regenerativt landbrug, skaber liv i marken og bekæmper ukrudt. Og så er metoden et vigtigt redskab til at modstå klimaforandringer, fortæller rådgiver

For mange er forestillingen om en nysået mark ensbetydende med lange, lige rækker af sort jord med en smal kile af frø som eneste brud med den sorte overflade. Men med en direkte såmaskine kan man så midt oveni eksisterende afgrøder og på den måde både skabe bedre vilkår for biodiversitet og kulstoflagring i marken. Samtidigt med, at marken bliver bedre rustet til at modstå både lange perioder med tørke og store mængder regn.

Det fortæller Kristian Marcher Thomsen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi.

”Direkte såning er en vigtig del af værktøjskassen, når vi skal justere vores måde at drive landbrug på i forhold til klimaforandringerne. Så det er dejligt, at der er kommet så mange for at se med,” siger han.

Plads til frøene

Kristian og cirka 100 deltagere er mødtes på en mark lidt uden for Lynge for at teste fem forskellige såmaskiner til arrangementet Sådemo, hvor hver traktor kører en runde med såmaskinen, så deltagerne kan se, hvordan maskinerne klarer opgaven med at så direkte i en stående mellemafgrøde.

Første mand ude er direktør Niels Peter Ravnsborg, der klatrer op på sin grønne John Deere -traktor og starter den store Horizon-maskine, som er sat bagpå. Langsomt kører knivskærne ned og bryder jordoverfladen for at gøre plads til frøene, der med præcision bliver drysset ned i sårillerne, som ligger med cirka 16 centimeters mellemrum.

I det samme traktoren er kørt forbi forsamlingen, myldrer landmændene i sporet og graver i jorden med fingrene for at undersøge, hvor vellykket såningen er gået.

Direkte såning er en af de vigtige søjler, regenerativ dyrkning bygger på, for at skabe så lidt jordforstyrrelse som muligt til gavn for biodiversiteten på markfladen.

Besøg fra Norge

Blandt deltagerne er en norsk landmand fra Fredrikstad, som nysgerrigt graver regnorme op af marken, mens han ser på frø og sådybde. Hans favorit er Ottos hjemmebyggede såmaskine, som efterlader et fint plantedække, efter den har sået vinterhvede som efterafgrøde oveni mellemafgrøden bestående af olieræddike.

”Man siger jo, at landmænd lærer af landmænd, så der er intet bedre sted at være end her ude på marken, hvor man kan få syn for sagen af, hvordan direkte såning virker. Og at man altså sagtens kan gøre det på den måde,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen, der står for at arrangere sådemonstrationen.

Lars Jonssons Amazone

Efter Otto fra Borsholm er det tid til Anders´ Sprinter med metcaf-spidser, inden Niels med sin Horcsh Focus også kører over marken, hvorefter deltagerne igen nysgerrigt undersøger jorden og frøene i sporet.

Indtil nu har eftermiddagens vejr trodset de dystre forudsigelser, men mens Claydon og Lars Jonssons Amazone Cirrus såmaskine kører, trækker skyerne sig ildevarslende ind over markerne. Til alt held når deltagerne dog at få sig en grillet frankfurter i teltet, lige før efteråret for alvor viser sig, og regnen står ned over Lynge og omegn.

Der vil igen være Åben mark på parcellerne ved Kollerødvej 72 i Lynge den 5. november kl. 15.00. Her skal resultaterne af Sådemoen undersøges.

”Så kan man se, at der faktisk kommer noget op af jorden, uanset hvor skeptisk man måtte være,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen med et smil på læben.

Reportage fra regenerativ høstfest: Fremtidens landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 12. september 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Nyheder, Planteavl.

Øm Klostergaard dannede lørdag rammen for en dag med mad, markbesøg og debat om regenerativ dyrkning. Agrovi satte fokus på store jordbrug, som vi har over 20 års erfaring med.

Termometeret har for længst passeret 25 grader, og solen ligger tungt over Øm Klostergaard ved Roskilde. Det er første lørdag i september, og sammen med blandt andre Agrovi, byder klosteret ind til regenerativ høstfest, hvor der både er faglige debatter, regenerativ mad og underholdning for de mindste deltagere.

På scenen i den store lader er Agrovis planteavlsrådgiver Frederik Vilhelm Larsen i gang med at holde oplæg om jordsundhed og fordelene ved regenerativ dyrkning.

”Man kan forestille sig, at planterne på en måde er markens motor, og derfor gælder det om at skabe de bedste vilkår for motoren,” siger han.

Foran sig har han en særdeles engageret forsamling, der er nysgerrige efter at blive udfordret og vide mere om regenerativt landbrug sådan som Agrovi har rådgivet om i mange år.

Folk kommer med mange forskellige baggrunde – eksempelvis fra økologien, fødevarebranchen og det konventionelle landbrug. Arrangementet er skabt i samarbejde med Tænketanken Frej, DM BIO, Lejre Kommune, ICOEL og ROMU.

Frederik Vilhelm Larsen er nu nået til jordsundhed og dermed kernen i det, regenerativt jordbrug handler om.

”Det er jordens sundhed, der skal regenereres. Er din jord sund? Blæser eller regner jorden væk? Og dannes der jordskorpe?,” spørger han.

Dernæst kommer han til de regenerative principper:

”Det handler om at få mest muligt afgrødedække af jordoverfladen, bruge efterafgrøder og sædskifte og minimal jordbearbejdning. Det er ret ligetil,” siger han.

Foruden oplægget om sund jord deltog Agrovi i en demonstration af direkte såning og i debat om vidensdeling, samarbejde og skovlandbrug.

På Agroganic.com kan man læse mere om regenerativt landbrug.

Fakta: Tre kerneprincipper i regenerativt landbrug

Dyrkningsmetoden handler primært om at lade jorden være i fred for at skabe de bedste vilkår for liv i og over jorden.

1: Permanent plantedække

2: Varieret sædskifte

3: Pløjefri dyrkning

Landmændene kom med i maskinrummet på pyrolyseanlægget

Skrevet af Marie Nydal d. 6. marts 2024. Uploaded i Faglige aktiviteter, Nyheder.

Som et led i MitiChar-projektet, havde Stiesdal SkyClean og Agrovi inviteret til rundvisning på Danmarks største pyrolyseanlæg i Vrå mandag d. 26. februar, og den invitation, var der mange, der havde taget imod.

Med 50 tilmeldte deltagere, var arrangementet fuldt booket og konferencelokalet i den nyopførte administrationsbygning var godt fyldt op. Der var flest landmænd, og derudover var også energisektoren og grovvarebranchen blandt andet repræsenteret.

Efter en sandwich gav Henrik Nørskov Pedersen fra Stiesdal SkyClean en lynintroduktion til pyrolyse, biokul og historien der ligger til grund for, at der nu er opført et fuldskalapyrolyseanlæg i Vrå. Introduktionen gav anledning til mange gode spørgsmål, som Henrik beredvilligt svarede på.

Efter introduktionen blev alle iklædt sikkerhedssko, hjelme og gule veste, hvorefter vi fik en spændende og kompetent rundvisning. Turen startede ved bufferlageret, hvor den afgassede biomasse kommer ind og bliver kørt gennem en kraftig skruepresse for at reducere fugtprocenten i biomassen. Herefter kom vi til den store hal som er hjertet i anlægget, hvor biomassen bliver pelleteret og hvor selve pyrolyseprocessen foregår.

Da anlægget endnu ikke er sat i drift, var der mulighed for at kigge helt ind i ”maskinrummet” under den varmekappe, som skal isolere omgivelserne mod de høje temperaturer i pyrolyseprocessen. Sidste stop på turen var kedelhallen, hvor pyrolysegassen vil blive brændt af, og dermed generere varme til opgradering af biogas og en række andre formål.

Som afslutning på dagen lavede Henrik Kruse fra Agrovi en kort workshop med fokus på barrierer og nødvendige incitamenter for en bred anvendelse af biokul i landbruget. Her udsprang der mange gode diskussioner, og mange gode input til den videre proces i projektet.

Deltagerne gav udtryk for, at de blandt andet anser det som en barriere, at det på nuværende tidspunkt ikke er klart, hvordan økonomien bliver for landmanden. Bekymring omkring fosfortilgængeligheden var også blandt de barrierer, som blev nævnt af flere, ligesom der også var en bekymring om hvorvidt landmanden bliver godskrevet for CO2-reduktionen og meget andet.

Blandt de mere praktisk rettede barrierer blev det nævnt, at der mangler kendskab til udbringnings- og anvendelsesmetoder. Her kunne Henrik K. og Henrik P. så glæde deltagerne med, at der senere i projektet vil blive gennemført et demonstrationsarrangement, som lige netop har fokus på udbringning og anvendelse af biokul i marken.

Blandt nødvendige incitamenter blev blandt andet nævnt fysiske danske forsøg på forskellige boniteter, godskrivning i landmandens CO2-regnskab, økonomisk attraktiv forretningsmodel for landmanden, samt nogle succeshistorier fra andre landmænd om de positive oplevelser ved anvendelse af biokul.

Stor interesse for Agrovi-møde om fremtidens landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 30. januar 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Planteavl.

Torsdag var der møde ved Holbæk om landbrugets udvikling. De politiske forandringer kommer uanset hvad, og vi står stærkest i fællesskab, lød det fra direktør Niels Peter Ravnsborg

Landbruget står midt i en særdeles foranderlig tid, hvor bæredygtighed og regenerativt landbrug kan blive en del af løsningen på udfordringerne. Det var et af hovedbudskaberne, da Agrovi torsdag eftermiddag havde budt landbruget i Vestsjælland ind til tre timers møde og uformel samtale om landbrugets fremtid på egnen.

Laden ved Hørbygård på Tuse Næs var fyldt med nysgerrighed og holdninger, og det glæder Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg, at så mange var mødt op for at høre om Agrovis bud på, hvordan landbruget kommer godt igennem de mange udfordringer, der kun vil blive flere i fremtiden.

”For os er det vigtigt at være synlige ude i landbruget og vise, at vi forstår deres virkelighed og udfordringer, derfor er vi også glade for opbakningen til mødet,” siger Niels Peter Ravnsborg.

LÆS OGSÅ: LANDBRUG I NORDVESTSJÆLLAND: I TVIVL OM RÅDGIVNING OG REGNSKAB?

Dagen startede med, at han bød de lokale landmænd velkommen, og derefter var han selv første oplægsholder under overskriften ”Bæredygtighed – hvad kommer det mig ved?”.

Nysgerrigheden var stor, og laden rummede en bred vifte af holdninger til spørgsmålet om bæredygtigt og regenerativt landbrug, og hvordan de lokale landmænd skal stille sig til fremtiden. Og der skal være plads til uenighed, lød der fra Niels Peter Ravnsborg.

”Det er vigtigt at folk kan bidrage til at nuancere debatten. Som jeg ser det, er det vigtigste, at der er et fællesskab, og at landbruget kan samles til begivenheder som dette. Det er sådan, vi kommer stærkest igennem forandringerne, for hver for sig kan vi ikke udrette ret meget. Derfor må vi håndtere de store spørgsmål sammen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Næste oplægsholder var planteavlskonsulent Søren Ilsøe fra Agrovi, der fortalte om regenerativ planteavl, og hvordan de principper kan være med til at løse flere problemer, uden det går ud over landmandens økonomi.

”Uanset, om man kan lide det eller ej, bliver verden aldrig, som den var i går. Og der kan vi forhåbentlig være med til at rådgive om, hvordan landbruget kan få gavn af nye principper som regenerativ planteavl i stedet for at kæmpe imod,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Dagen blev afsluttet med, at afdelingsleder Bente Poulsen holdt oplæg om generationsskifte, og dernæst stod Sparekassen for et indlæg om finansiering og bæredygtighed.