Aktuelt i Marken

Vejkantsmøde om regenerativt landbrug på Gyllingnæs

Skrevet af Marie Nydal d. 30. maj 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Det handler blandt andet om fremtidens landbrug, pløjefri etablering af hvede samt ny teknologi, når Agrovi inviterer til møde den 6. juni ved Odder

Hvordan får man det bedste udbytte ud af marken? Og hvilke maskiner er mon bedst til at klare opgaven med mindst mulig påvirkning af jordens biologiske liv? Det er blandt de spørgsmål, der vil blive behandlet, når Agrovi hub Vejle den 6. juni holder vejkantsmøde ved Gyllingnæs.

”Vi skal ud og se på, hvordan vores forskellige forsøg med gødning og såmaskiner har klaret sig. Og finde ud af præcist, hvilke metoder, der har klaret sig bedst. Det bliver spændende,” siger Jeppe Grabow Olesen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi hub Vejle.

Han fortæller, at man til mødet også kan få inspiration til regenerative metoder, som Agrovi har rådgivet om i 20 år, og måske finde en idé til, hvordan man selv kan bruge principperne. Regenerativt landbrug handler blandt andet om minimal jordbearbejdning og lagring af CO2 i jorden.

”Vi har en spændende kombination af opgaver. Udgangspunktet i det meste af vores rådgivning her i Vejle er nok mere traditionelt landbrug, men vi tilbyder også regenerative metoder til dem, der godt kunne tænke sig at prøve sig af med det,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Planteavl og ESG-rapport

Til dagligt er han den ene halvdel af Agrovis kontor i Vejle, som åbnede sidste år. Han står for rådgivningen om planteavl, mens hans kollega på kontoret, Kirsten Marie Risbjerg, er rådgiver med fokus på blandt andet bæredygtighed, ESG-rapportering og strategisk bedriftsrådgivning.

”Så på den måde har vi et ret bredt fagligt tilbud, selvom vi kun er to medarbejdere, og det er rart,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Kontoret åbnede sidste år og blev dermed rådgivningsvirksomheden Agrovis femte kontor og samtidigt det første i Jylland. Men selvom det indtil videre stadig er en ny begyndelse, går det ganske godt for den nye afdeling, fortæller han.

Hvilken maskine er den bedste?

”Altså vi er selvfølgeligt stadig i den spæde fase, men vi oplever en god interesse, og jeg er da næsten hele tiden ude på opgaver. Det er ikke meget tid, jeg sidder stille på kontoret, og det er jo et godt pejlemærke,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Til vejkantsmødet vil der blive serveret kaffe og kage som afrunding. Og så vil der ellers blive gjort status på en lang række forsøg, som man satte i værk i efteråret.

”Og så skal vi have afgjort, hvilken af de 10 maskiner, der har klaret sig bedst. Det er altid lidt sjovt at se, og det giver helt sikkert anledning til en god debat,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Arrangementet er gratis med tilmelding her: https://www.agrovi.dk/event/saademo-paa-gyllingenaes/

Giftige planter i foråret: Det skal du være opmærksom på

Skrevet af Marie Nydal d. 2. maj 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Nyheder, Planteavl.

Giftige planter i græsmarken

Der findes en række planter som er uønskede i græsmarken p.g.a. deres potentielle giftvirkning, f.eks. Eng– og Vårbrandbæger. Man bør derfor tjekke marken for giftige planter, inden dyrene bliver lukket ud på folden.

Hvis der var giftige planter på folden sidste år, kan man starte med at gennemgå disse steder. Samtidig kan de giftige planter være svære at identificere i det tidlige forår, inden de er gået i blomst.

Manuel fjernelse af de giftige planter på små arealer er mange steder en mulighed. Kommer du over marken i tide, er det som reglen ikke nogen uoverskuelig arbejdsbyrde. Dette er ofte tilfældet med eksempelvis brandbæger, der som regel starter med ganske få brandbæger på arealet det første år. Får man fjernet ved målrettet lugning så snart de dukker op, kan man komme dem til livs inden frøsætning.

Selvom det er bedst at fjerne de giftige planter så tidligt som muligt, når disse er på roset-stadiet, er planterne meget lettere at finde, når de første blomster bliver synlige.

Hvis du efterfølgende går folden igennem 1 gang om ugen de næste 2 måneder, kan man hurtigt fjerne evt. nye planter, som har blomstret siden sidst, eller man overså ved sidste lugning. Sørg for at de bortlugede planter ikke er tilgængelige for dyrene f.eks. ved at brænde dem, eller få dem bort med renovationen.

I det lange løb består den mest effektive pleje i, at man tager et eller flere slæt eller afpudser marken. Herved får græsser ved hurtig genvækst og får fortrin frem for ukrudtsarter som lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler og stor nælde. De fleste græsmarker kan man “rette op på” gennem intensiv pleje. Hvis det ikke er nok at afpudse eller tage slæt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.

Agern- og ahorn-forgiftning

Udover de planter som gror i marken, kan der opstå problemer hvis der f.eks. står mange egetræer eller ahorn i eller udenom marken. Ahorn danner mange frugter, som let spredes med vinden et godt stykke væk fra modertræet. Agern- og ahorn-forgiftning kan i værste fald føre til dødsfald hos både heste og køer som har indtaget agern, ahorn-frø, egeblade eller selvsåede træer af eg og ahorn.

Blade fra egetræer og agern indeholder det giftigt stof pyrogallol. Der er forskel på indholdet af dette stof mellem forskellige arter af egetræer – hvor modent agernet er og hvor gammelt egetræet er. Umodne, grønne agern indeholder den største mængde pyrogallol og agern fra unge træer indeholder den største mængde.

Forgiftning opstår efter optagelse af agern/egeblade i enten en længere periode (1 – 4 uger) eller efter optagelse af meget store mængder agern/egeblade indenfor kortere periode. Symptomerne optræder da typisk få dage (3 – 4) efter optagelsen. Da indholdet af det giftige stof afhænger af de ovennævnte faktorer, er det vanskeligt at beskrive præcist, hvor mange kg agern eller egeblade, der skal til for at udløse en forgiftning.

Agern er frugten fra egetræer, som modnes i september/oktober måned. Modningen sker i eftersommeren, og er afhængig af vejret. Den våde vinter/forår har fået mange agern til at spire og der kan i år derfor ses ekstra mange fremspirede egetræsplanter i græsmarkerne.

Ahornforgiftning er mest udbredt om efteråret efter lange og tørre somre, hvor ahorntræerne har haft gode betingelser for at sætte mange frø, så der er grund til at være særlig påpasselig i år hvor 2023 kunne betagnes som et ”oldenår”. I foråret, er det især de små selvsåede træer der er farlige.

Projektkonsulent: Der skal kul på dansk landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 20. februar 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen skriver om biokuls potentiale for lagring af CO2 og forbedring af jordsundhed. Kullet kan binde CO2 i jorden i flere hundrede år, lyder det.

Artiklen blev bragt i Effektivt Landbrug 17. februar.

Som en del af aftalen om grøn omstilling skal landbruget i 2030 have reduceret udledningen af klimagasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990.

Det svarer i tal til mellem 6 og 8 millioner ton CO2e. Heraf skal de 5 millioner ton findes i det såkaldte udviklingsspor, og af disse skal 2 millioner ton komme fra brun bioraffinering såsom pyrolyse. Biokul og pyrolyse er dermed en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer.

Pyrolyse er en proces, hvor biomasse nedbrydes ved høje temperaturer uden tilstedeværelse af ilt. Under processen produceres biochar eller biokul, samt pyrolyseolie og -gas, som kan erstatte fossil olie.

Biokul kan lagres for eksempel ved udbringning på landbrugsjord, hvorved kulstoffet er bundet i jorden i flere hundrede år. Biokullet fungerer samtidig som jordforbedring, da det bidrager med næringsstoffer og fremmer jordstrukturen.

Få teknologier kan det samme

Biomassen, der anvendes til pyrolyse, er restprodukter fra landbruget i form af halm og afgasset biomasse. Det betyder, at kulstoffet i biokullet stammer fra CO2, der indenfor det seneste år eller to er opfanget fra atmosfæren af planter ved fotosyntese. Systemet fungerer derfor som en pumpe, der kan suge CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden, samtidig med at der produceres fossilfri olie til for eksempel brændstof. Med et mål for pyrolyse på 2 millioner ton ud af et samlet mål på cirka 7 millioner ton er pyrolyseteknologien et meget væsentligt element i løsningen af landbrugets klimaudfordring.

Som beskrevet i ovenstående opstår effekten ved lagring af kulstof i jorden.

Det er dermed én af de få teknologier, der kan fjerne klimagasser fra atmosfæren og dermed kan anvendes til at udligne emissioner, som vi ikke kan undgå. Det er vigtigt i en landbrugsmæssig sammenhæng, da mange af de biologiske processer i landbruget er forbundet med en udledning af klimagasser, som vi måske nok kan nedbringe, men ikke helt kan undgå.

Projekt om pyrolyse og biokul – MitiChar Pyrolyse og biokul er derfor en teknologi, som vi skal forholde os til i landbruget. Systemet fungerer kun, hvis landbruget er klar til at levere brændslet til pyrolyseanlæggene og udbringe biokullet på markerne, og der er kun seks år til, at teknologien skal være udrullet i stor skala, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 2 millioner ton CO2e i 2030.

Agrovi har derfor valgt at engagere sig i projektet MitiChar, som er finansieret af AgriFoodTure-programmet under Innovationsfonden. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Århus Universitet, Stiesdal SkyClean, HedeDanmark og Agrovi.

Formålet med projektet er et levere dokumentation for biokuls potentiale til at afbøde klimaeffekter af planteproduktion og forbedre jordsundhed. Projektet skal desuden indsamle praktiske erfaringer med produktion og anvendelse af biokul.

Endelig skal det i forbindelse med projektet undersøges, hvilke barrierer der er for en udbredt landbrugsmæssig anvendelse af biokul, og hvilke incitamenter der er nødvendige for at fremme anvendelsen.

Arrangement: 28.000 tons CO2 suget ud af atmosfæren

Som et led i projektet MitiChar inviterer Stiesdal SkyClean og Agrovi den 26. februar til rundvisning på Stiesdals nye fuldskala pyrolyseanlæg i Vrå. Anlægget er på 20 MW, og det vil årligt kunne behandle 40.000 ton restfibre fra biogas.

Anlægget vil kunne producere 15.000 ton biokul og en stor mængde grøn gas. Alene produktionen af biokul svarer til, at der årligt bliver suget cirka 28.000 ton CO2 ud af atmosfæren. Derudover vil de 15.000 ton biokul bidrage med næringsstoffer til landbrugsjorden og fremme af jordstrukturen.

Tilmelding senest 21/2 på agrovi.dk/arrangementer

Biokul og pyrolyse er en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer, skriver Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen. Foto: Agrovi

Analyse: Hvad betyder den faldende rente for dig?

Skrevet af Marie Nydal d. 6. februar 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder.

Budskabet med artiklen er at vise de interessante muligheder, som opstår i lyset af de seneste års kraftige rentebevægelser, måske er det muligheder, som passer til din virksomhed og til dit temperament. Det vigtigt at søge rådgivning om låntypernes egenskaber, ligesom det er relevant at følge renteudviklingen, navnlig hvis man har store gældsposter.

Renten er faldet igennem de seneste måneder. Det gælder næsten for alle typer af lån, men særligt lån med rentebinding i 3 og 5 å er faldet betydeligt dvs ca. 0,6 procentpoint sammenlignet med refinansiering i november 2023. Der er nye meldinger fra centralbankerne om, at renten ikke bliver sat yderligere op og næste renteændring bliver ned. Det forventes at ske i foråret 2024 måske først til sommer.

Renten for lån med rentebinding i 3 år eller 5 år har i dag en rente som er godt 1% lavere sammenholdt med variabelt forrentede lån – F1-lån, cibor-lån m.v. Renten for variabelt forrentede lån afspejler centralbankernes rentesatser.

Renten for et variabelt forrentet lån ligger i dag på ca. 4% og med en rente for F3 lån på 2,8% er der en besparelse på ca. 1,2 procentpoint. Spørgsmålet er om lån med rentebinding i 3 år giver lavere rentebetalinger samlet set over de kommende år sammenholdt med et variabelt forrentet lån. Det har vi regnet på.

Vurderet ud fra dagens renteniveau opnås i dag en rentebesparelse – som nævnt – på mere end 1% ved F3 lån sammenholdt med variabelt forrentede lån. Målt i betalte renter er F3-lånet ”foran” variabelt forrentede lån i det kommende år.

Vores beregninger viser, at renten for et variabelt forrentet lån skal falde til 2,2 % i de efterfølgende 2 år for at udligne den aktuelle rentebesparelse ved F3-lån. Rentefaldet fra centralbankerne kan trække ud, hvorved krav til rentefald stiger for variabelt forrentede lån, hvis disse lån skal udligne rentefordelen ved F3-lån. Vores beregninger viser, at den variable rente skal falde til 1,6% i det sidste år hvis rentebetaling for F3 lån og variabelt forrentede lån skal være på samme niveau målt over det kommende 3 år.

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere i stort omfang at renterne bliver sat ned – men de fleste økonomer er enige om at centralbankerne sætter renterne ned, men ikke om hvor meget og hvornår renten skal ned.

Fordelen ved F3 lån, at det giver budgetsikkerhed i de næste 3 år og aktuelt – som nævnt- en fin rentebesparelse. Ved et kraftigt rentefald vil der opstå et kurstab for F3-lån, hvilket dog kun vil være relevant hvis lånet skal indfries indenfor de næste 3 år.

Ovennævnte betragtninger er særligt relevant for låntager med F1-lån som har rentetilpasning hen over de kommende måneder. For låntagere med Cibor-lån kræver det en låneomlægning, hvor omkostningerne ved omlægningen af lån også skal indregnes, hvilket gør overvejelserne om valg af F3-lån mindre relevante.

Stor interesse for Agrovi-møde om fremtidens landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 30. januar 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Planteavl.

Torsdag var der møde ved Holbæk om landbrugets udvikling. De politiske forandringer kommer uanset hvad, og vi står stærkest i fællesskab, lød det fra direktør Niels Peter Ravnsborg

Landbruget står midt i en særdeles foranderlig tid, hvor bæredygtighed og regenerativt landbrug kan blive en del af løsningen på udfordringerne. Det var et af hovedbudskaberne, da Agrovi torsdag eftermiddag havde budt landbruget i Vestsjælland ind til tre timers møde og uformel samtale om landbrugets fremtid på egnen.

Laden ved Hørbygård på Tuse Næs var fyldt med nysgerrighed og holdninger, og det glæder Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg, at så mange var mødt op for at høre om Agrovis bud på, hvordan landbruget kommer godt igennem de mange udfordringer, der kun vil blive flere i fremtiden.

”For os er det vigtigt at være synlige ude i landbruget og vise, at vi forstår deres virkelighed og udfordringer, derfor er vi også glade for opbakningen til mødet,” siger Niels Peter Ravnsborg.

LÆS OGSÅ: LANDBRUG I NORDVESTSJÆLLAND: I TVIVL OM RÅDGIVNING OG REGNSKAB?

Dagen startede med, at han bød de lokale landmænd velkommen, og derefter var han selv første oplægsholder under overskriften ”Bæredygtighed – hvad kommer det mig ved?”.

Nysgerrigheden var stor, og laden rummede en bred vifte af holdninger til spørgsmålet om bæredygtigt og regenerativt landbrug, og hvordan de lokale landmænd skal stille sig til fremtiden. Og der skal være plads til uenighed, lød der fra Niels Peter Ravnsborg.

”Det er vigtigt at folk kan bidrage til at nuancere debatten. Som jeg ser det, er det vigtigste, at der er et fællesskab, og at landbruget kan samles til begivenheder som dette. Det er sådan, vi kommer stærkest igennem forandringerne, for hver for sig kan vi ikke udrette ret meget. Derfor må vi håndtere de store spørgsmål sammen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Næste oplægsholder var planteavlskonsulent Søren Ilsøe fra Agrovi, der fortalte om regenerativ planteavl, og hvordan de principper kan være med til at løse flere problemer, uden det går ud over landmandens økonomi.

”Uanset, om man kan lide det eller ej, bliver verden aldrig, som den var i går. Og der kan vi forhåbentlig være med til at rådgive om, hvordan landbruget kan få gavn af nye principper som regenerativ planteavl i stedet for at kæmpe imod,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Dagen blev afsluttet med, at afdelingsleder Bente Poulsen holdt oplæg om generationsskifte, og dernæst stod Sparekassen for et indlæg om finansiering og bæredygtighed.