Skip to main content

Planteavlsmøder 2025: Regenerativt landbrug og fremtidens dyrkning i fokus

Planteavlsmøderne bød på direkte såning, pløjefri dyrkning, præcisionsteknologi og biostimulanter. Deltagerne mødte også en sand legeplads for regnorme på en vinterhvedemark

Planteavlsmøderne på Gammelgaard Gods den 25. februar og Brønshøjgaard den 27. februar 2025 rummede inspirerende oplæg og faglig diskussion om fremtidens landbrugspraksis med fokus på regenerativt landbrug og mulighederne for en mere bæredygtig dyrkning. I alt deltog omkring 150 landmænd, konsulenter og andre fagfolk over de to dage.

Erfaringer fra praksis: Gammelgaard Gods og Brønshøjgaard

På Gammelgaard Gods fortalte godsejer Peter Friedrichsen om driften og delte sine erfaringer med overgangen til regenerativt landbrug. Han fremhævede især inspirationen fra planteavlskonsulent Søren Ilsøe fra Agrovi, som har været en vigtig sparringspartner i processen.

Som en del af rundvisningen præsenterede Peter sin Horsch Avatar 12.25 SD-såmaskine og sin Köckerling dybdeharve.

”Dybdeharven kan lave en let jordbehandling i 2-3 cm’s dybde. Disse redskaber er optimale inden for regenerativt landbrug, da vi kan så direkte. Med vores dybdeharve kan vi nå mange hektar, fordi vi kun arbejder i to til tre centimeters dybde og kan køre med 15 kilometer i timen,” fortalte Peter Friedrichsen.

På Brønshøjgaard delte ejer Lars Jonsson sine erfaringer med pløjefri dyrkning. Han fortalte om både fordelene og de udfordringer, han oplever, samt om sit ønske om at etablere minivådområder. Lars berørte også de eksterne krav, han som landmand møder – blandt andet fra Carlsberg – og understregede, at sådanne krav også kan vendes til muligheder. Derudover satte han fokus på de udfordringer, gæs forårsager på hans marker.

Markvandring på Gammelgaard Gods

Deltagerne på mødet på Gammelgaard Gods fik også en markvandring, hvor Peter Friedrichsen viste eksempler på de regenerative dyrkningsmetoder i praksis. De fik blandt andet set direkte såning af hestebønner i stubmark samt en vinterhvedemark, hvor den store mængde organisk materiale havde skabt en sand legeplads for regnorme. Peter delte desuden erfaringer fra sidste års regenerative vinterhvede, som havde leveret overraskende gode resultater, og han fremhævede vigtigheden af gode forfrugter i dyrkningssystemet.

Faglige oplæg og diskussioner

Ud over de praktiske erfaringer bød begge møder på en række faglige oplæg fra planteavlskonsulenter, som delte deres nyeste viden og erfaringer:

  • David Hans Dresen gav en aktuel status fra marken og delte praktiske erfaringer, både ude fra marken og fra møder med landmænd.
  • Kristian Marcher Thomsen præsenterede resultater fra forsøg med forskellige såmaskiner og besvarede spørgsmål om placering af startgødning i raps.
  • Emil Elsborg Christensen og Søren Ilsøe satte fokus på biostimulanter og deres potentiale til at styrke planterne mod skadedyr.
  • Henrik Fredsgaard Larsen gennemgik skadedyrsproblematikker og svarede på spørgsmål fra deltagerne, som blandt andet bekymrede sig om, hvorvidt øget biodiversitet kunne tiltrække flere skadedyr.
  • Frederik Vilhelm Larsen holdt et oplæg om svampesprøjtning og gav konkrete anbefalinger til, hvordan landmændene kan vurdere effekten af deres sprøjtning, samt hvornår det bedst kan betale sig at udføre den.
  • Lene Mathiasen talte om gødskning og svarede på spørgsmål om forskellene mellem rågylle og biogasgylle, hvor hun kom med kvalificerede bud på, hvad der kunne være mest relevant i forskellige situationer.
  • Andreas Skov Rasmussen gennemgik mulighederne med præcisionslandbrug og droneteknologi, hvor især dronernes potentiale vakte stor interesse blandt deltagerne.

En værdifuld erfaringsudveksling

Begge dage bød på livlig debat og værdifuld erfaringsudveksling mellem oplægsholdere og deltagere. De mange faglige input, kombineret med indblik i praksis og konkrete løsninger, gjorde møderne til en vigtig platform for alle med interesse i fremtidens bæredygtige planteavl.

Skærpede afstandskrav til plantebeskyttelse

Flere og flere plantebeskyttelsesmidler bliver omfattet af afstandskrav til boliger, veje, institutioner og offentlige arealer. Dette er en del af en generel udvikling, hvor kravene til sprøjtning skærpes for at beskytte både mennesker og miljø. Det betyder, at du som landmand skal være ekstra opmærksom på de gældende regler.

Flere midler får afstandskrav – hold dig opdateret

Når plantebeskyttelsesmidler får fornyet eller ændret godkendelse, bliver der oftere stillet krav om en usprøjtet zone op mod boliger, veje og offentlige områder. Disse afstandskrav varierer afhængigt af midlet og dets anvendelse, og det er derfor afgørende at tjekke etiketten hver gang, inden du sprøjter.

Det kan betyde, at visse områder af din mark ikke må behandles, eller at du skal anvende afdriftsreducerende udstyr. I nogle tilfælde kræves der også en særlig sprøjteteknik i de yderste meter af marken for at mindske risikoen for pesticidspredning.

Mange landmænd er vant til at tage hensyn til afstandskrav til vandmiljø og §3-natur, men nu bliver det lige så vigtigt at overholde afstandskrav til boliger, veje og stier. Det er derfor afgørende at være opmærksom på, hvordan din sprøjtning påvirkes af disse skærpede krav.

Dit ansvar – også hvis andre sprøjter for dig

Uanset om du selv sprøjter eller får en maskinstation til at udføre opgaven, er det dit ansvar som landmand at sikre, at afstandskravene overholdes.

  • Tjek etiketten på plantebeskyttelsesmidlet, hver gang du planlægger en sprøjtning.
  • Informer sprøjteføreren, hvis du får en ekstern til at udføre arbejdet, så de ved, hvor der skal holdes afstand.
  • Sørg for korrekt registrering i sprøjtejournalen, så det behandlede areal reduceres i forhold til afstandskravene.

Det er vigtigt at være klar over, at en fejl i sprøjtejournalen kan medføre sanktioner. Hvis du ikke registrerer den reducerede behandlingszone korrekt, kan det ved en kontrol blive betragtet som en overskridelse af den maksimale dosering. Dette kan resultere i bøder og træk i EU-støtten – også selv om du i praksis har sprøjtet med en lavere dosis.

Hvorfra regnes afstandskravet?

Der er ofte tvivl om, hvordan afstandskravene beregnes. Her er nogle generelle retningslinjer:

  • Boliger og institutioner: Afstanden måles fra skel til ejendommen.
  • Veje: Afstanden gælder fra det sted, hvor trafikanter færdes – f.eks. en cykelsti eller rabat langs vejen. En grøft kan i nogle tilfælde tælle med i afstandskravet, hvis den er bred og ufremkommelig.
  • Offentlige arealer: Det kan være parker, legepladser eller andre steder, hvor mennesker opholder sig.

For at undgå fejl og misforståelser er det vigtigt at tage højde for disse faktorer i planlægningen af din sprøjtning.

Reglerne ændrer sig løbende

Flere og flere midler bliver omfattet af skærpede regler, og kravene kan ændre sig fra sæson til sæson. Det er derfor afgørende, at du som landmand holder dig opdateret og sikrer, at din sprøjtepraksis lever op til de nyeste krav.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

Sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

– så du undgår at blive trukket i landbrugsstøtte.

Fra den 1. januar 2025 bliver social konditionalitet en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. For at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. Kravene omfatter allerede gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer.

Overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. Ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

Hvad skal du som landmand være opmærksom på?

  • Arbejdsmiljø: Sørg for, at sikkerheden er i orden, og at risici minimeres i det daglige arbejde.
  • Forudsigelige arbejdsvilkår: Medarbejderne skal have klare aftaler om arbejdsforhold, fx i form af ansættelseskontrakter.
  • Gennemsigtighed: Regler og rettigheder skal være tydelige for dine ansatte.

Landbrugsstyrelsen vil udføre både administrative og fysiske kontroller, og cirka én procent af støttemodtagerne vil blive kontrolleret årligt.

Hvorfor er tiltaget vigtigt?

Landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i Danmark. Alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

Sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. Tjek arbejdsmiljøet: Sørg for at have din APV opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. Involver dine medarbejdere: Sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. Hold dig opdateret: Læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. Planlæg kontroller: Forbered dig på mulige kontroller fra Landbrugsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Kontakt Agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter Mette Gold eller Ann Frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

Vil du vide mere?

Mette Gold Frederiksen

Miljøkonsulent Miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning 29335989 mgf@agrovi.dk
mette gold frederiksen
miljøkonsulent
29335989

mgf@agrovi.dk
miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning

sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

- så du undgår at blive trukket i landbrugsstøtte.

fra den 1. januar 2025 bliver social konditionalitet en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. for at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. kravene omfatter allerede gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer.

overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

hvad skal du som landmand være opmærksom på?

  • arbejdsmiljø: sørg for, at sikkerheden er i orden, og at risici minimeres i det daglige arbejde.
  • forudsigelige arbejdsvilkår: medarbejderne skal have klare aftaler om arbejdsforhold, fx i form af ansættelseskontrakter.
  • gennemsigtighed: regler og rettigheder skal være tydelige for dine ansatte.

landbrugsstyrelsen vil udføre både administrative og fysiske kontroller, og cirka én procent af støttemodtagerne vil blive kontrolleret årligt.

hvorfor er tiltaget vigtigt?

landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i danmark. alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. tjek arbejdsmiljøet: sørg for at have din apv opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. involver dine medarbejdere: sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. hold dig opdateret: læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. planlæg kontroller: forbered dig på mulige kontroller fra landbrugsstyrelsen og arbejdstilsynet.

kontakt agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter mette gold eller ann frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

4740
https://www.agrovi.dk/contact/mette-gold/

Vil du vide mere?

Ann Frost

Cert. miljø- og arbejdsmiljøkonsulent APV, Arbejdsmiljø, Sikkerhed, Miljørådgivning 51797484 afr@agrovi.dk
ann frost
cert. miljø- og arbejdsmiljøkonsulent

51797484
afr@agrovi.dk
apv, arbejdsmiljø, sikkerhed, miljørådgivning

sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

- så du undgår at blive trukket i landbrugsstøtte.

fra den 1. januar 2025 bliver social konditionalitet en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. for at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. kravene omfatter allerede gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer.

overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

hvad skal du som landmand være opmærksom på?

  • arbejdsmiljø: sørg for, at sikkerheden er i orden, og at risici minimeres i det daglige arbejde.
  • forudsigelige arbejdsvilkår: medarbejderne skal have klare aftaler om arbejdsforhold, fx i form af ansættelseskontrakter.
  • gennemsigtighed: regler og rettigheder skal være tydelige for dine ansatte.

landbrugsstyrelsen vil udføre både administrative og fysiske kontroller, og cirka én procent af støttemodtagerne vil blive kontrolleret årligt.

hvorfor er tiltaget vigtigt?

landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i danmark. alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. tjek arbejdsmiljøet: sørg for at have din apv opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. involver dine medarbejdere: sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. hold dig opdateret: læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. planlæg kontroller: forbered dig på mulige kontroller fra landbrugsstyrelsen og arbejdstilsynet.

kontakt agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter mette gold eller ann frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

14464
https://www.agrovi.dk/contact/ann-frost/

Læs videre

Et år efter: Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

Ét år efter:

Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

Projektet ”Præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. Vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

    Opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

    I projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. Derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. Alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. Og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

    I tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. Vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

    Som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. Det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. Derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

    Vækstregulering – satellit vs. drone

    I projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. Vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
    De værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. De data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
    Vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
    Dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

    De pulsende dyser (PWM) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. Og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

    Netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.


    Demonstrations- og formidlingsarrangementer

    I efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
    Det første arrangement fandt sted den 31/10 hos Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten i Hammel. Her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. Herudover fortalte Finn Søndergaard fra Brdr. Toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (PWM) og potentialet heri.

    Det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos DLF. Her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. Her var AG Precision inviteret med til at fortælle om deres ARA Ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6×6 cm.

    Til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. Både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. Teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

    Projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. Både hos os i Agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

    Arrangementet gennemføres som led i IPM projektet: IPM-PS projekt 2024 – Indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. Projektet er finansieret af Miljøministeriet.

    Miljøministeriet

    Vil du vide mere?

    Andreas Skov Rasmussen

    Planteavlskonsulent Mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, Marksyn, Conservation Agriculture, GMSR 48225271 22329865 asr@agrovi.dk
    andreas skov rasmussen
    planteavlskonsulent
    48225271
    22329865
    asr@agrovi.dk
    mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, marksyn, conservation agriculture, gmsr

    Ét år efter:

    hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

    projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

      opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

      i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

      i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

      som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

      vækstregulering – satellit vs. drone

      i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
      de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
      vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
      dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

      de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

      netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

      demonstrations- og formidlingsarrangementer

      i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
      det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

      det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

      til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

      projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

      arrangementet gennemføres som led i ipm projektet: ipm-ps projekt 2024 – indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. projektet er finansieret af miljøministeriet.

      miljøministeriet

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="7763"]

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="577"]

      7763
      https://www.agrovi.dk/contact/andreas-skov-rasmussen/

      Vil du vide mere?

      Henrik Kruse Rasmussen

      Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk
      henrik kruse rasmussen
      projektkonsulent
      48225257
      24523886
      hkr@agrovi.dk
      rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

      Ét år efter:

      hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

      projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

        opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

        i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

        i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

        som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

        vækstregulering – satellit vs. drone

        i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
        de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
        vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
        dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

        de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

        netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

        demonstrations- og formidlingsarrangementer

        i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
        det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

        det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

        til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

        projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

        arrangementet gennemføres som led i ipm projektet: ipm-ps projekt 2024 – indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. projektet er finansieret af miljøministeriet.

        miljøministeriet

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="7763"]

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="577"]

        577
        https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

        Læs videre

        Nu får landbruget i Nordvestsjælland et større tilbud

        Agrovi udvider kontoret i Nordvestsjælland, og det betyder, at landbruget for første gang får et lokalt tilbud om byggerådgivning, planteavl, generationsskifte og alt andet, der handler om livet på landet.

        Samtidigt med, at det meste markarbejde snart bliver lagt på hylden, er der nu flere gode muligheder til de lokale landmænd på vej. Landbruget kan nemlig nyde godt af et større tilbud om lokal rådgivning, når Agrovi – Videncenter for landbrug og erhverv udvider indsatsen i området.

        ”Der har manglet rådgivning og lokal viden om en række områder. Og vi gør nu en målrettet indsats for at fortælle, at det tilbud nu er til rådighed i Nordvestsjælland,” siger Bente Poulsen, der er afdelingsleder for Agrovis afdeling på Hørbygaard ved Holbæk.

        Tidligere har mange landbrug i Nordvestsjælland fået lavet deres regnskaber hos LASJ, men efter at rådgivningen i Nykøbing lukkede tidligere på året, er kunderne overgået til Agrovi, der siden 2017 har haft kontor på Hørbygaard. Alle medarbejdere på Hørbygaard er bosat lokalt og har arbejdet størstedelen af deres liv i lokalområdet.

        Agrovi har i forbindelse med overtagelsen af regnskaber og medarbejdere fra LASJ valgt at satse yderligere på rådgivning i Nordvestsjælland. Det betyder blandt andet, at man kan få et gratis besøg, hvor det enkelte landbrug kan få hjælp og idéer til netop deres bedrift. Det kan handle om generationsskifte, skatterådgivning, ESG eller noget helt fjerde.

        ”Det har været savnet i Nordvestsjælland med lokalkendt ekspertise og hjælp på en lange række områder, og vi håber, at mange landmænd vil tage imod tilbuddet,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

        Agrovi overtog for kort tid siden regnskaber og medarbejderne fra LASJ, og efter en stund til at falde på plads, er Agrovi klar til at satse.

        ”For os har det været vigtigt, at de nye medarbejdere og alt det praktiske er gået i orden. Og det er det heldigvis nu, så derfor udvider vi tilbuddet, båret af medarbejdere, der har viden om kommunale regler, jordforhold og områdets særlige historie,” siger direktør Niels Peter Ravnsborg.

        For at udbrede viden om tilbuddet har Agrovi startet en kampagne med spørgsmål til det lokale landbrug. Hvor mange kilo Lammefjordskartofler bliver der produceret om året? Hvad har Lammefjordens inddæmning betydet for dansk landbrug? Samt hvad er den vigtigste sag for landbruget i Nordvestsjælland? Sidste spørgsmål med henvisning til de lokale fjorde, det store krav til efterafgrøder og udtagning af arealer, som Agrovi politisk er gået ind i sammen med Nordsjællands Landboforening, der er landboforeningen bag Agrovi.

        Det har været et usædvanlig varmt efterår, men inden længe venter køligere og mørkere måneder, hvor det kan være tid til at forberede fremtiden for sit landbrug. Det kan være, at man går og overvejer et generationsskifte, en ombygning, et salg, eller savner råd til at få et større udbytte ud af markerne.

        ”Sæsonen er til det, og der er mulighed for at være på forkant,” siger Niels Peter Ravnsborg.

        Faktaboks: Rådgivning til landbrug i Odsherred

        På agrovi.dk kan man finde mere information om, hvordan man kan få hjælp og rådgivning. Man kan blandt andet få råd om:

        • Planteavl
        • Ejendomshandel
        • Økonomi og jura
        • ESG
        • Tilskud, natur og miljø
        • Dyrehold

        Foto: Ole Høstrup. Agrovi har siden 2017 haft kontor på Hørbygaard på Tuse Næs, nu udvider Agrovi tilbuddet til det lokale landbrug i Odsherred og Nordvestsjælland.

         

        Shopping cart0
        Der er ingen produkter i kurven!
        Fortsæt med at handle
        0