Forfatter: Marie Nydal

Landmændene kom med i maskinrummet på pyrolyseanlægget

Skrevet af Marie Nydal d. 6. marts 2024. Uploaded i Faglige aktiviteter, Nyheder.

Som et led i MitiChar-projektet, havde Stiesdal SkyClean og Agrovi inviteret til rundvisning på Danmarks største pyrolyseanlæg i Vrå mandag d. 26. februar, og den invitation, var der mange, der havde taget imod.

Med 50 tilmeldte deltagere, var arrangementet fuldt booket og konferencelokalet i den nyopførte administrationsbygning var godt fyldt op. Der var flest landmænd, og derudover var også energisektoren og grovvarebranchen blandt andet repræsenteret.

Efter en sandwich gav Henrik Nørskov Pedersen fra Stiesdal SkyClean en lynintroduktion til pyrolyse, biokul og historien der ligger til grund for, at der nu er opført et fuldskalapyrolyseanlæg i Vrå. Introduktionen gav anledning til mange gode spørgsmål, som Henrik beredvilligt svarede på.

Efter introduktionen blev alle iklædt sikkerhedssko, hjelme og gule veste, hvorefter vi fik en spændende og kompetent rundvisning. Turen startede ved bufferlageret, hvor den afgassede biomasse kommer ind og bliver kørt gennem en kraftig skruepresse for at reducere fugtprocenten i biomassen. Herefter kom vi til den store hal som er hjertet i anlægget, hvor biomassen bliver pelleteret og hvor selve pyrolyseprocessen foregår.

Da anlægget endnu ikke er sat i drift, var der mulighed for at kigge helt ind i ”maskinrummet” under den varmekappe, som skal isolere omgivelserne mod de høje temperaturer i pyrolyseprocessen. Sidste stop på turen var kedelhallen, hvor pyrolysegassen vil blive brændt af, og dermed generere varme til opgradering af biogas og en række andre formål.

Som afslutning på dagen lavede Henrik Kruse fra Agrovi en kort workshop med fokus på barrierer og nødvendige incitamenter for en bred anvendelse af biokul i landbruget. Her udsprang der mange gode diskussioner, og mange gode input til den videre proces i projektet.

Deltagerne gav udtryk for, at de blandt andet anser det som en barriere, at det på nuværende tidspunkt ikke er klart, hvordan økonomien bliver for landmanden. Bekymring omkring fosfortilgængeligheden var også blandt de barrierer, som blev nævnt af flere, ligesom der også var en bekymring om hvorvidt landmanden bliver godskrevet for CO2-reduktionen og meget andet.

Blandt de mere praktisk rettede barrierer blev det nævnt, at der mangler kendskab til udbringnings- og anvendelsesmetoder. Her kunne Henrik K. og Henrik P. så glæde deltagerne med, at der senere i projektet vil blive gennemført et demonstrationsarrangement, som lige netop har fokus på udbringning og anvendelse af biokul i marken.

Blandt nødvendige incitamenter blev blandt andet nævnt fysiske danske forsøg på forskellige boniteter, godskrivning i landmandens CO2-regnskab, økonomisk attraktiv forretningsmodel for landmanden, samt nogle succeshistorier fra andre landmænd om de positive oplevelser ved anvendelse af biokul.

Analyse: Høj obligationsrestgæld for flexlån/tilpasningslån

Skrevet af Marie Nydal d. 26. februar 2024. Uploaded i Nyheder, Viden.

Det er vigtigt, at dit valg af lån sker på et oplyst grundlag, skriver Agrovis seniorkonsulent Morten Knudsen i denne analyse.

Når variabelt forrentede lån (tilpasningslån/flex-lån) bliver optaget eller refinansieret er obligationsrestgælden højere end forventet. Og det kan give låntager et indtryk af, at restgælden stiger kraftigt. Men der er dog ingen grund til at være bekymret for en stigende obligationsrestgæld for denne låntype, for stigningen er nemlig mere af teknisk karakter. Det er kontantrestgælden, som man skal forholde sig til, idet det er denne, som der bliver afdraget på.

Hvis vi forudsætter, at det optagne lån bliver indfriet umiddelbart efter, at det er optaget, vil gælden før optagelse og efter indfrielse være den samme, når vi ser bort fra omkostninger og ændring i markedsrenten.

Årsagen til, at obligationsrestgælden aktuelt er højere end kontantrestgælden, er, at markedsrenten (p.t.ca. 4%) er højere end kuponrenten for obligationerne, som ligger til grund for tilpasningslånene. Obligationerne har i dag typisk en kuponrente på 1%.

Under eller over kurs 100

Forenklet beregnet vil investor kun give kurs 97 for en obligation med en rentekupon på 1% og derfor er der behov for at udstede flere obligationer til at finansiere det optagne flexlånet. For låntager bliver kurstabet indregnet i renten for det optagne lån – dvs. kurstabet betales via en merrente, herved svarer lånets rente til markedsrenten.

Det modsatte gjorde sig gældende, da vi havde minusrenter. Obligationer med en rente kupon på 1% blev solgt over kurs 100. Investor vil gerne give en høj kurs for obligationer med en rentekupon på 1%. Alternativet var en rente på 0%. I denne periode var obligationsrestgælden for flexlån mindre end kontantrestgælden.

Kend dit lån

Obligationsrestgæld for flex/tilpasningslån er derfor – som nævnt- af mere teknisk karakter og er ikke et udtryk for stigning (eller fald) i restgæld- f.eks. i en omlægningssituation.

For lån med længere rentebinding f.eks. F5-lån vil obligationsrestgælden i den nuværende situation være betydeligt større sammen holdt med F1 lån, idet investor skal have kompensation for forskel mellem kuponrente og markedsrente over en periode på 5 år.

Det er vigtigt at kende eller få råd om de forskellige låns egenskaberne således valg af lån sker på et oplyst grundlag.

Svarer-rapport vender det blinde øje til stor CO2-mulighed

Skrevet af Marie Nydal d. 22. februar 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Omlægning til regenerativt landbrug kan have en enorm effekt på landbrugets C02-udledning, men er udeladt i Svarer-rapporten. Man risikerer at lade en nem og effektiv CO2-gevinst gå tabt, lyder det fra direktør

Ude i de danske marker ligger der et veldokumenteret og stort potentiale for at mindste landbrugets CO2-aftryk. Metoden er internationalt anerkendt, let at udføre og særdeles effektiv til at reducere udledningen. Men i Svarer-udvalgets bud på at reducere landbrugets klimapåvirkning er regenerativt landbrug ikke nævnt. Det er ellers en markant billigere metode, end de dyre pyrolyseanlæg, som nævnes som en stor del af løsningen.

”For mig at se virker det underligt, at man vender det blinde øje til en så stor mulighed, der virkeligt kan rykke på CO2-reduktionen,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør for Videnscenteret Agrovi, som yder rådgivning til landbruget om blandt andet regenerative metoder.

Du kan finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/ og her: linkedin.com/company/agroganic-regenerative-agriculture-consulting/

Løsningen på landbrugets klimapåvirkning
Regenerativt landbrug nævnes af mange som løsningen på landbrugets klimaaftryk og har fået flere store virksomheder som Carlsberg og Nestlé til at undersøge mulighederne. Metoden er dog udeladt i Svarer-rapportens modeller for virkemidler for landbruget. Og det ærgrer Niels Peter Ravnsborg, der peger på, at regenerativt landbrug også har en positiv indflydelse på biodiversiteten. Han håber dog, at man vil inddrage regenerativ dyrkning i de kommende grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det vil have en afgørende indflydelse på hele modellen for fremtidens landbrug, klima og biodiversitet, hvis man tænkte regenerativt landbrug med. Det virker lidt som et mysterium ikke at have det med, når regenerative metoder i mange andre sammenhænge bringes frem som en stor mulighed for at reducere CO2-udledningen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Flere rapporter viser, at en omlægning af dansk landbrug til regenerative metoder vil give en reduktion på 2-4 mio. tons CO2e, hvilket svarer til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms samlede målsætning. Ekspertgruppen nævner pyrolyse (biokul), skovrejsning og udtagning af kulstofrige landbrugsjorde samt reduktion i udledning fra husdyr som de eneste virkemidler.

Faktaboks: Regenerativt landbrug
Principper for regenerativt landbrug er minimal jordbearbejdning, plantedække, varierede afgrøder, og minimering af syntetiske input. Det betyder blandt andet, at landmanden ikke skal pløje jorden, fordi bearbejdning gør, at jorden frigiver CO2. Pløjefri dyrkning reducerer CO2-udledning, gavner biodiversiteten og kræver mindre arbejde.

Analyse: Hvad betyder den faldende rente for dig?

Skrevet af Marie Nydal d. 6. februar 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder.

Budskabet med artiklen er at vise de interessante muligheder, som opstår i lyset af de seneste års kraftige rentebevægelser, måske er det muligheder, som passer til din virksomhed og til dit temperament. Det vigtigt at søge rådgivning om låntypernes egenskaber, ligesom det er relevant at følge renteudviklingen, navnlig hvis man har store gældsposter.

Renten er faldet igennem de seneste måneder. Det gælder næsten for alle typer af lån, men særligt lån med rentebinding i 3 og 5 å er faldet betydeligt dvs ca. 0,6 procentpoint sammenlignet med refinansiering i november 2023. Der er nye meldinger fra centralbankerne om, at renten ikke bliver sat yderligere op og næste renteændring bliver ned. Det forventes at ske i foråret 2024 måske først til sommer.

Renten for lån med rentebinding i 3 år eller 5 år har i dag en rente som er godt 1% lavere sammenholdt med variabelt forrentede lån – F1-lån, cibor-lån m.v. Renten for variabelt forrentede lån afspejler centralbankernes rentesatser.

Renten for et variabelt forrentet lån ligger i dag på ca. 4% og med en rente for F3 lån på 2,8% er der en besparelse på ca. 1,2 procentpoint. Spørgsmålet er om lån med rentebinding i 3 år giver lavere rentebetalinger samlet set over de kommende år sammenholdt med et variabelt forrentet lån. Det har vi regnet på.

Vurderet ud fra dagens renteniveau opnås i dag en rentebesparelse – som nævnt – på mere end 1% ved F3 lån sammenholdt med variabelt forrentede lån. Målt i betalte renter er F3-lånet ”foran” variabelt forrentede lån i det kommende år.

Vores beregninger viser, at renten for et variabelt forrentet lån skal falde til 2,2 % i de efterfølgende 2 år for at udligne den aktuelle rentebesparelse ved F3-lån. Rentefaldet fra centralbankerne kan trække ud, hvorved krav til rentefald stiger for variabelt forrentede lån, hvis disse lån skal udligne rentefordelen ved F3-lån. Vores beregninger viser, at den variable rente skal falde til 1,6% i det sidste år hvis rentebetaling for F3 lån og variabelt forrentede lån skal være på samme niveau målt over det kommende 3 år.

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere i stort omfang at renterne bliver sat ned – men de fleste økonomer er enige om at centralbankerne sætter renterne ned, men ikke om hvor meget og hvornår renten skal ned.

Fordelen ved F3 lån, at det giver budgetsikkerhed i de næste 3 år og aktuelt – som nævnt- en fin rentebesparelse. Ved et kraftigt rentefald vil der opstå et kurstab for F3-lån, hvilket dog kun vil være relevant hvis lånet skal indfries indenfor de næste 3 år.

Ovennævnte betragtninger er særligt relevant for låntager med F1-lån som har rentetilpasning hen over de kommende måneder. For låntagere med Cibor-lån kræver det en låneomlægning, hvor omkostningerne ved omlægningen af lån også skal indregnes, hvilket gør overvejelserne om valg af F3-lån mindre relevante.

Hold øje med usynlige udgifter, når du omlægger lån

Skrevet af Marie Nydal d. 20. januar 2024. Uploaded i Viden.

Seniorkonsulent Morten Knudsen skriver om forskel i købs- og salgskurser.

De seneste år har været præget af meget stor aktivitet i omlægning af lån – mange har f.eks. opnået en betragtelig reduktion i restgælden ved konvertering af lavtforrentede lån til lån med variabel rente. Omkostningerne ved omlægning er store – nogle af omkostningerne er synlige, andre er ikke.

En del af omkostningerne er nøje beskrevet i omlægningstilbud og mange synes, at omkostningerne er meget høje, men den økonomiske ”smerte” er til at leve med, idet omkostningerne indregnes i det nye lån, man skal således ikke have penge op af lommen. For store lån har de synlige omkostninger forholdsvis mindre betydning sammenholdt omlægning af mindre lån.

De ”ikke synlige” omkostninger er den margin, som udstederen af realkreditlånene opnår ved at handle obligationer på Københavns fondsbørs. For at opgøre denne margin(merindtjening) har vi hentet kursinformationer for handel med obligationer.

Det drejer sig om 5% 30-årige obligationer med udløb i henholdsvis 2056 og 2053. Den ene obligation med udløb i 2053 bliver købt ved indfrielse af- 5% 30-årige lån – ved indfrielse af lån f.eks. ved handel med ejendom. Den anden obligation – 5% 2056- bliver solgt ved optagelse af et 5% 30-årigt lån.

Vi sammenligner således obligationskurser for samme låntype og antager, obligationernes egenskaber er ens, idet der ikke er stor forskel i den periode, hvor lånene er udstedt i de 2 obligationsserier.

Opgørelsen viser, at der er en kursforskel på ca. 1 kurspoint – se figur 1. Det er en forskel som antages at bidrage til en væsentlig merindtjening for bankerne, idet det er bankerne som handler dine obligationer, når dit realkreditlån både bliver optaget og indfriet.

Det betyder, at der udover de synlige omkostninger, som fremgår af lånetilbud, er omkostninger svarende til 100 t.kr. ved omlægning af et lån på 10 mio. kr.

For låntager er det vanskelig at påvirke handelskurserne ved omlægning af realkreditlån. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på de tilbudte handelskurser.

Accepter derfor ikke en standardkurs, men spørg ind til en skarp kurs, som ofte er bedre og som kan give dig en større besparelse sammenholdt med de synligomkostninger – omkostninger til sagsbehandling og andre gebyrer.

Du kan altid følge handelskurserne for obligationerne bag dit realkreditlån på Københavns fondsbørs – også for dit lån. Det fremgår 10-20 minutter efter du har indgået en aftale med banken.