Agrovis rådgiver Kristen Marie Risbjerg fortæller her, hvad der er op og ned i reglerne og ESG, og hvad det betyder for dig som landband

Hvordan gør du dit landbrug grønnere? Tager du socialt ansvar? Og overholder du som landmand regler og forpligtelser? Det er blandt de spørgsmål, som man i landbruget gør sig, når det handler om ESG. Og der er nok af gode grunde til at gå i gang. For dine aftagere (bank, kunder, grovvare etc.) bliver nemlig holdt ansvarlig for hele værdikæden og dermed også din præstation inden for ESG.

Fra i år skal alle store landbrug leve op til det såkaldte CSRD-direktiv.

Du vil derfor som landmand blive mødt med krav om oplysninger om din produktion fra dine aftagere. Hvis du er klar med tydelig rapportering og kan bidrage positivt til gennemsigtigheden i værdikæden og arbejdet mod samme mål om et mindre ESG-aftryk, vil dit landbrug stå stærkt.

EU’s nye standarder for bæredygtighedsrapportering er 12 sæt fælles standarder for alle brancher, 80 punkter med potentielt 800 målepunkter. Ingen skal rapportere på alle punkter, men alle skal forholde sig til, hvilke punkter der er relevante – så vi får ”mest bæredygtighed for pengene”.

Hvad er det så konkret, det giver mening at arbejde med som landbrugsvirksomhed? Det er forskelligt fra landbrug til landbrug, hvad det giver mest mening at arbejde med, men der er en række overordnede områder, som sætter overskrifterne, der giver mening for langt de fleste landbrug.

E’et: Hvordan bliver dit landbrug grønnere?

Det første bogstav af de tre handler om klima, biodiversitet og naturen. Klima er så meget øverst på dagsordenen, at der er mange, som måske tror, at det eneste handler om at mindske drivhusgasudledningen. Men klima er trods alt kun en del af E’et i ESG.
Lige i hælene på klima er natur og biodiversitet, men for planteavlere er det også overordentligt vigtigt at sikre, at markjorden også kan dyrkes af kommende generationer. Det er selve essensen af bæredygtighed, at man kan give sit stykke verden videre i mindst lige så god stand, som man selv overtog den. Og helst bedre.

S’et: Sociale forhold
S handler om at tage et samfundsansvar og behandle mennesker og dyr ordentligt. Det handler om både de mennesker og dyr, som er på landbruget, og dem, der er i samfundet omkring.

At man har gode relationer til verden omkring og engagerer sig i sit lokalsamfund, hjælper sine naboer og også, at man tager et socialt ansvar, hvor man har mulighed for det. Som mange gør i landbruget. Det kunne for eksempel være ved at have ansatte, som er lidt skæve i forhold til arbejdsmarkedet.

G’et: God governance er rygraden i bæredygtig udvikling
Selvom governance har sit eget bogstav, synes jeg godt, man kan sige, at governance/ansvarlig ledelse er det stativ, man hænger alt det andet på. At kunne styre sin virksomhed med sikker hånd og sikre, at man overholder alle sine aftaler og forpligtelser. Konkret dækker det blandt andet over strategi, planlægning og risikohåndtering.

Fakta: EU-direktiv

Den 5. januar 2023 trådte EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting, CSRD) i kraft. Det betyder, at store virksomheder fremover skal rapportere efter CSRD fra og med regnskabsåret 2024 efter de tilhørende standarder, sammen med årsrapporterne, som offentliggøres i 2025.

Det gælder virksomheder, som opfylder mindst 2 ud af 3 kriterier:

• Nettoomsætning på mindst 40 mio. EUR
• Balance mindst 20 mio. EUR
• Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger 250

Virksomhederne skal rapportere for hele værdikæden.