Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Frist for handler og juridiske dokumenter inden årsskiftet

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Vi er på vej mod de koldere måneder, hvor der er god tid til at få ordnet diverse praktiske og administrative gøremål både for familien og for bedriften.

Samtidig er årsskiftet lige rundt om hjørnet – skal du starte 2025 med et overblik? Eller skal nytåret skåles ind med at den yngre generation overtager landbrugsejendommen?

Ønsker I at nå i mål med fx generationsskiftet, forældrekøbet af hus eller lejlighed, testamentet osv., anbefaler vi, at I er ude i god tid inden jul, så der er tid til at hjælpe jer i mål.

Vi opfordrer til, at I retter henvendelse til os hurtigst muligt, og gerne inden d. 15. november 2024.

Har I en ejendomshandel, juridiske dokumenter eller andet I gerne vil have styr på inden 2025, så er I meget velkommen til at tage fat i Agrovi Jurist og Ejendomsrådgiver, Camilla Tankmar på tlf.: 4822 5272 eller e-mail: cta@agrovi.dk.

Agrovis kontor holder Jule- & Nytårslukket fra d. 18. december kl. 13 til og med d. 1. januar 2025.

Nyt ansigt i Agrovi Business skal sikre dig stordriftsfordele

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

JOAKIM BULL – bliver en del af Agrovi Business
Vi arbejder løbende med at styrke den handel og de muligheder, som et indkøbsfællesskab giver. Vores seneste tiltag er et samarbejde med Joakim Bull, som med et stort markedskendskab og erfaring, skal håndtere køb og salg samt indgå i en fortsat udvikling af Agrovi Business.

Joakim Bull kommer senest fra foderstofbranchen, hvor han i en årrække har handlet med råvarer og især gødning, som han har stort kendskab til. Joakim Bull kan træffes på tlf. 5525 7573 eller jbu@agrovibusiness.dk

10 gode råd om biodiversitet

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Viden.

10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet

Biodiversitet kan godt være svært at blive klog på. Hvad er det? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan kommer man i gang med initiativerne? 

Vi har prøvet at sammensætte 10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet. 

Du kan læse mere om, hvad biodiversitet er her.

1. Skab plads til natur af højere kvalitet

Naturen mangler først og fremmest plads. Både i Danmark og de meste af den befolkede dele af verden, er nature trængt på plads, mere end noget andet. Menneskets umættelige pladsbehov til byer, veje, landbrug, råstofudvinding etc. har trods fredninger fortrængt naturen til små lommer. I Danmark er omkring 2 % beskytte natur.

Vil du vide mere?

Henrik Helweg-Larsen

Projektleder & naturrådgiver Vilde naturprojekter, bynatur, grøn omstilling, biodiversitetsfotograf 48225200 23225287 hhl@agrovi.dk
henrik helweg-larsen
projektleder & naturrådgiver
48225200
23225287
hhl@agrovi.dk
vilde naturprojekter, bynatur, grøn omstilling, biodiversitetsfotograf

10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet

biodiversitet kan godt være svært at blive klog på. hvad er det? hvorfor er det vigtigt? hvordan kommer man i gang med initiativerne? 

vi har prøvet at sammensætte 10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet. 

du kan læse mere om, hvad biodiversitet er her.

1. skab plads til natur af højere kvalitet

naturen mangler først og fremmest plads. både i danmark og de meste af den befolkede dele af verden, er nature trængt på plads, mere end noget andet. menneskets umættelige pladsbehov til byer, veje, landbrug, råstofudvinding etc. har trods fredninger fortrængt naturen til små lommer. i danmark er omkring 2 % beskytte natur.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="20349"]

2. skab variation

variation kan være flere forskellige naturtyper som blomstereng og buske og træer. det kan være lysåbent og skyggefuldt, tørt og fugtigt. fladt og skrånende terræn, grus og stenrigt / muldjord etc. anden del af ordet ”bio-diversitet” sigter netop mod stor arts variation, der bla. opnås var at skabe varieret landskaber og have rum. vand er et vigtigt element i naturen. en havedam, en sø, bæk eller naturlig kilde vil naturligt tiltrække dyr og planter.

3. vælg hjemmehørende arter

de plantearter der defineres som hjemmehørende har selv fundet her til gennem historien, uden  menneskernes bevidste handlinger. ofte har de levet i samspil med insekter og andre dyr gennem år  tusinder, hvis ikke længere og er tilpasset hinanden og det lokale klima, jordbund mm. ved at benytte hjemmehørende arter og skille sig af med de eksotiske, skabes der mere plads til den trængte natur og de arter der er pressede i dag. rododendron fra kina og himalaya tilbyder kun nektar til ganske få insekter, mens et gammelt egetræ er vært og fødekilde for langt over 1000 arter.

4. stop brug af kemi og tilførsel af næringsstoffer

kemi i landbrug, parker, plantager og haver er til for at optimere og ensrette. Ønsker man at understøtte biodiversiteten siger det nærmest sig selv at brug af kemi har den modsatte effekt. lige som agro-kemi er også næringsstoffer et stort problem for øget biodiversitet, da høje koncentrationer favoriserer visse plantesamfund frem for andre og der ved skubber til balancen. de kvælstof elskende græsser, brændenælder, gråbynke og tidsler mf. får uforholdsmæssigt gode vilkår og udkonkurrere de meres sarte planter.

5. lad gammelt træ stå og bevar det på arealet

man arter af fugle, flagermus, svampe, insekter og andre smådyr lever på, i eller af gammelt træ. ved at lade dem stå og siden falde og forblive til nedbrydning skabes meget vigtige levesteder og dermed også livsgrundlag for endnu flere organismer i naturen. ud over gammelt ved (træ) er også stenbunker, stendiger grusbunker og andre elementer at naturmaterialer vigtige. både sommerfugle og firben ynder at optage varme fra solopvarmede sten sidst på dagen.

6. natur tager tid

oprindelig natur er efterhånden meget sjælden i danmark, men vi kan med god og målrette pleje bevare og højne natur til relativ høj kvalitet. men det tager tid. når vi nye etabler natur f.eks. var at udså og plante er det kun en start ofte med relativt få plantearter. men over år vil der ske en naturlig succession (udvikling) hvor nogle arter trives, nye kommer til, mens nogle måske ikke trives.

over en årrække vil der ske en forandring og formentlig en forøgelse at antal arter, forudsat at plejen og ydre påvirkninger er gunstige for udviklingen.

7. nænsom pleje

plejen af et areal ar mindst lige så vigtig som etableringen. afgræsning af lysåbne arealer er næsten  altid at foretrække. men på steder hvor det ikke er muligt må man benytte sig af mekaniske løsninger.  ensartern gentagende slåning giver et artsfattigt plantesamfund oftest domineret af græsser. et simpelt trick er at nedsætte antallet af klipninger, ændre på slåhøjden og undlade at klippe hele arealet hver gang. det giver blomsterplanterne mulighed for at gennemfører deres livscyklus. ”fuldemandskørsel” er en metode der giver yderligere diversitet. bær bærende buske bør klippes på tidspunkter der giver mest mulige føde til fuglene vinteren over.

8. læg en plan

ved at have en plan og viden om biodiversitet, jord og den naturlige udvikling kan du undgå mange skuffelser, spare tid og fejl investeringer. samtidig bliver det letter at følge udviklingen når man ved i  hvilken retning tingen vil tage. med en biodiversitetsplan, får man en retning og en ide om arealets potentiale.

9. det du kender, passer du på.

lær gerne nogle nye navne på planter og dyr i dine omgivelser. brug en app som i-naturalist eller arter.dk til hurtigt af finde navne på de nye beboere.

10. del din glæde ved naturen

inviter stolt inden for og skab glæde og inspiration til flere projekter i nabolaget.

etabler stier, sæt bænke og skilte op, gør dele af arealet tilgængelig så flere får gælde af indsatsen. lad hjørner være mere uberørte og helt i fred, så de mere sky arter også trives.

brug arealet til walk and talk møder, til at finde ro, klare tankerne og få inspiration i hverdagen.

lav arrangementer og del på sociale medier, så flere tør gå nye veje.

20349
https://www.agrovi.dk/contact/henrik-helweg-larsen/

2. Skab variation

Variation kan være flere forskellige naturtyper som blomstereng og buske og træer. Det kan være lysåbent og skyggefuldt, tørt og fugtigt. Fladt og skrånende terræn, grus og stenrigt / muldjord etc. Anden del af ordet ”bio-diversitet” sigter netop mod stor arts variation, der bla. opnås var at skabe varieret landskaber og have rum. Vand er et vigtigt element i naturen. En havedam, en sø, bæk eller naturlig kilde vil naturligt tiltrække dyr og planter.

3. Vælg hjemmehørende arter

De plantearter der defineres som hjemmehørende har selv fundet her til gennem historien, uden  menneskernes bevidste handlinger. Ofte har de levet i samspil med insekter og andre dyr gennem år  tusinder, hvis ikke længere og er tilpasset hinanden og det lokale klima, jordbund mm. Ved at benytte hjemmehørende arter og skille sig af med de eksotiske, skabes der mere plads til den trængte natur og de arter der er pressede i dag. Rododendron fra Kina og Himalaya tilbyder kun nektar til ganske få insekter, mens et gammelt egetræ er vært og fødekilde for langt over 1000 arter.

4. Stop brug af kemi og tilførsel af næringsstoffer

Kemi i landbrug, parker, plantager og haver er til for at optimere og ensrette. Ønsker man at understøtte biodiversiteten siger det nærmest sig selv at brug af kemi har den modsatte effekt. Lige som agro-kemi er også næringsstoffer et stort problem for øget biodiversitet, da høje koncentrationer favoriserer visse plantesamfund frem for andre og der ved skubber til balancen. De kvælstof elskende græsser, brændenælder, gråbynke og tidsler mf. får uforholdsmæssigt gode vilkår og udkonkurrere de meres sarte planter.

5. Lad gammelt træ stå og bevar det på arealet

Man arter af fugle, flagermus, svampe, insekter og andre smådyr lever på, i eller af gammelt træ. Ved at lade dem stå og siden falde og forblive til nedbrydning skabes meget vigtige levesteder og dermed også livsgrundlag for endnu flere organismer i naturen. Ud over gammelt ved (træ) er også stenbunker, stendiger grusbunker og andre elementer at naturmaterialer vigtige. Både sommerfugle og firben ynder at optage varme fra solopvarmede sten sidst på dagen.

6. Natur tager tid

Oprindelig natur er efterhånden meget sjælden i Danmark, men vi kan med god og målrette pleje bevare og højne natur til relativ høj kvalitet. Men det tager tid. Når vi nye etabler natur f.eks. var at udså og plante er det kun en start ofte med relativt få plantearter. Men over år vil der ske en naturlig succession (udvikling) hvor nogle arter trives, nye kommer til, mens nogle måske ikke trives.

Over en årrække vil der ske en forandring og formentlig en forøgelse at antal arter, forudsat at plejen og ydre påvirkninger er gunstige for udviklingen.

7. Nænsom pleje

Plejen af et areal ar mindst lige så vigtig som etableringen. Afgræsning af lysåbne arealer er næsten  altid at foretrække. Men på steder hvor det ikke er muligt må man benytte sig af mekaniske løsninger.  Ensartern gentagende slåning giver et artsfattigt plantesamfund oftest domineret af græsser. Et simpelt trick er at nedsætte antallet af klipninger, ændre på slåhøjden og undlade at klippe hele arealet hver gang. Det giver blomsterplanterne mulighed for at gennemfører deres livscyklus. ”Fuldemandskørsel” er en metode der giver yderligere diversitet. Bær bærende buske bør klippes på tidspunkter der giver mest mulige føde til fuglene vinteren over.

8. Læg en plan

Ved at have en plan og viden om biodiversitet, jord og den naturlige udvikling kan du undgå mange skuffelser, spare tid og fejl investeringer. Samtidig bliver det letter at følge udviklingen når man ved i  hvilken retning tingen vil tage. Med en Biodiversitetsplan, får man en retning og en ide om arealets potentiale.

9. Det du kender, passer du på.

Lær gerne nogle nye navne på planter og dyr i dine omgivelser. Brug en app som i-naturalist eller Arter.dk til hurtigt af finde navne på de nye beboere.

10. Del din glæde ved naturen

Inviter stolt inden for og skab glæde og inspiration til flere projekter i nabolaget.

Etabler stier, sæt bænke og skilte op, gør dele af arealet tilgængelig så flere får gælde af indsatsen. Lad hjørner være mere uberørte og helt i fred, så de mere sky arter også trives.

Brug arealet til walk and talk møder, til at finde ro, klare tankerne og få inspiration i hverdagen.

Lav arrangementer og del på sociale medier, så flere tør gå nye veje.

Læs videre

Chefrådgiver: Kom godt i mål med skat og generationsskifte

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder, Viden.

Agrovis økonomi- & ejendomskonsulent René Johannessen giver råd til, hvordan I bedst kommer sikkert i mål med generationsskiftet. Der er mange regler og nye ændringer på vej.

Hvis man går med tanker om et generationsskifte, kan der være mange gode grunde til at komme i gang – og hellere før end senere.

Samtidig med, at der i forvejen er en lang række regler at holde styr på, har regeringen valgt at nedsætte arveafgiften ved generationsskifte med ikrafttræden primo 2025. Man kan således let komme i dilemma om, hvorvidt man skal handle under de nuværende regler, hvor man kan handle til 85% af vurderingen, men med en arveafgiftssats på 15%. Eller om man skal vente, til arveafgiften nedsættes, men med risiko for, at man får en ny vurdering og dermed en højere handelspris.

Der har indtil nu været bred enighed om, at det er hensigtsmæssigt at få gennemført generationsskifter ud fra de nugældende regler, hvor man kan handle til 85% af den offentlige vurdering, da man ikke ved hvilket niveau de nye vurderinger vil ligge på. Det er derfor også udgangspunktet for denne artikel.

I gang med det gode generationsskifte

Ser man på de økonomiske muligheder, er det væsentligt at få set på skatten. Derfor skal man have opgjort ejendomsavancen og eventuelt også genvundne afskrivninger og derefter afklare, hvad der er hensigtsmæssigt både set fra sælgers og købers synspunkt.

Når vi opgør ejendomsavance og genvundne afskrivninger, skal vi tage udgangspunkt i sælgers anskaffelsessum. For at få en korrekt beregning og derved undgå ubehagelige overraskelser, indhenter vi som regel sælgers historiske regnskaber, enten hos kunden selv eller hos Skat. Det er parternes sikkerhed for, at tingene bliver gjort korrekt.

Eksempel: Ejendom overdrages til 20 mio. kr.

Avancen udgør 8 mio. kr. og genvundne afskrivninger 3 mio. kr. Sælgers realkreditgæld udgør 6 mio. kr. Endelig gives der gave via stempel af skøde samt almindelig gave. Følgende muligheder kan således anvendes:

Vælger man enten at betale skatten eller at indskyde på ophørspension vil købers kapitalkrav være det samme, men vælger man i stedet succession, så kan man give en ”rabat” til køber i form af en beregnet passivpost på 30% af fortjenesten. Det betyder, at man holder flere penge hjemme. Derfor er det ofte en interessant løsning for familien. Sælger skal ikke svare skatten og købers kapitalkrav bliver mindre. Udover det kan man give gave via det stempel, man betaler af skødet (i det her tilfælde 800.000 kr.) og endelig er der den almindelige gave, man årligt må give til børn og børnebørn, som p.t. udgør 74.100 kr..

Husk køber og sælger

I det her opstillede eksempel har sælger et provenu på op til 9.825.900 kr. Hvordan man så vil disponere dette beløb afhænger af sælgers egne behov, men også om man eventuelt ønsker at tilgodese søskende til køber. Denne drøftelse er væsentlig at tage, men typisk fordeles beløbet, således at sælger øremærker et beløb til sig selv og lader et beløb stå som anfordringslån til gavn for køber. Her kommer så de juridiske betragtninger i spil.

Husk familiens ønsker

Økonomi er som sagt en bestanddel af et generationsskifte, men kan dog ikke stå alene. Det skal hæftes op på familiens ønsker og med respekt for de følelser, der er forbundet med ejendommen, men man skal samtidig også sikre sig, hvis noget går galt, at man har styr på de juridiske forhold – eksempelvis ægtepagt, testamente, og hvad der ellers kan være væsentligt. Det er således en god idé at involvere såvel en driftsøkonom, en skatteekspert og en jurist, når man gennemfører sit generationsskifte.

Ny arveafgiftssats

Vælger man at vente med generationsskiftet til den lavere arveafgiftssats foreligger, vil man kunne give en større gave for så vidt angår den erhvervsmæssige del – beboelsen er fortsat omfattet af arveafgiftssatsen på 15%. Hvis man antager, at beboelsen udgør 2 mio. kr. af ovennævnte salgssum, så vil gaven kunne beregnes til 1.160.000 kr. i stedet for de ovenstående 800.000 kr. eller 360.000 kr. mere end ved de nugældende regler. Spørgsmålet er dog så, om man ved at vente bliver ”tvunget” til at handle til en højere pris – det må således bero på den konkrete sag.

      Skat betales   Ophørspension*   Succession
Salgssum 20.000.000 20.000.000 20.000.000
AMB -240.000 -240.000 0
Skat -4.990.000 -3.402.125 0
Indfrielse gæld -6.000.000 -6.000.000 -6.000.000
Gave via stempel -800.000 -800.000 -800.000
Passivpost 0 -3.300.000
Restbeløb -74.100 -74.100 -74.100
Ophørspension -3.162.500
Provenu     7.895.900   6.321.275   9.825.900
Figur 1. Ejendom overdrages til 20 mio. kr. * bemærk at man har en opsparing i pensionsdepotet på 3.162.500 kr. udover provenuet på 6.321.275 kr., som første beskattes ved udbetaling.

Hvilke muligheder har man i et generationsskifte?

  • Man kan vælge at betale (svare) skatten
  • Man kan indskyde op til 3.162.500 kr. på en ophørspension
  • Køber overtager sælgers skattemæssige forhold (succession)

Grøn trepart viser vejen for regenerativt landbrugs fremtid som CO2-knuser

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Nyheder.

Videnscenter for landbrug: Grøn trepart viser vejen for regenerativt landbrugs fremtid som CO2-knuser

Regenerativ dyrkning kan lagre store mængder CO2 og mindske kvælstofudvaskning. Agrovi har bidraget med viden til treparten og glæder sig over nyt ekspertudvalg på vej

Da Svarer-rapporten ramte forsiderne landet over i februar, var regenerativt landbrug efterladt ude i vinterkulden. For mens de regenerative marker lå og bandt CO2 på en måde, ingen andre dyrkningsformer kan, var det som om, at potentialet ikke rigtigt var brændt igennem.

Nu ser det heldigvis ud til, at der er kommet politisk opmærksomhed om det regenerative, hvor Grøn trepart som en del af aftalen om et Grønt Danmark vil oprette et ekspertudvalg, der skal undersøge potentialet for regenerativ dyrkning.

”Det er da herligt, at vi nu kan se fremad og sætte endnu mere fokus på regenerativ dyrkning, og vi har oplevet, at politikerne har taget godt imod vores budskab,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør i Agrovi — Videnscenter for landbrug.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Boston Consulting Group i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Food Nation, kan en omlægning til regenerativ dyrkning levere det fulde krav til en kommende afgift på landbrug med 4 millioner ton CO2e per år. Det svarer til 15 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger i 2030. Desuden mindsker regenerativt landbrug udvaskning af kvælstof.

Agrovi har bidraget til treparten med viden og idéer til, hvordan det kan udbredes i fremtiden. Og har som de eneste mere end tyve års erfaring med regenerativ dyrkning i store landbrug

”Det er et bredt samfundsansvar at omlægge til regenerativ dyrkning, som ikke må efterlades hos landmændene eller producenterne, og derfor er det et godt skridt på vejen, men udvalget skal bakkes op af vilje til at satse på det økonomisk i omlægningsperioden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi og den regenerative afdeling Agroganic har erfaring med at udarbejde konkrete kriterier og overvågning af dyrkningsformer for store internationale virksomheder og peger på, at en definition ikke må blive for firkantet.

”Der er forskel på afgrøder. Hvad potentialet er, og hvordan man optimerer dyrkningen af hver afgrøde i forhold til biodiversitet, CO2-lagring og økonomi. Og det skal der tages hensyn til, så man samlet set maksimerer de gavnlige effekter,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0