Har du din license to produce i morgen?

Landbruget er et erhverv, der er langt i udviklingen mod en mere bæredygtig produktion. Det kan vi være stolte af! Samtidig er landbruget et erhverv, der er lagt under pres i en udvikling, der tager tid. Netop af denne årsag er det vigtigt, at du tager hånd om dit eget landbrug og styrker din position i branchen allerede i dag.

I landbruget forvalter vi en stor del af Danmarks areal, samtidig med at vi producerer fødevarer, som hele verden har brug for. Derfor spiller vi en vigtig rolle i den bæredygtige udvikling. Der kan både være kort- og langsigtede besparelser ved at optimere dit landbrug i en bæredygtig retning. Samtidig er det en langsigtet sikring af indtjening og ejendomsværdi, ved at sikre den bæredygtige produktion af fødevarer og forvaltning af din jord, som samfundet efterspørger.

Den 5. januar 2023 trådte EU-direktivet om Corporate Sustainability Reporting (CSRD) i kraft. Det nye direktiv sætter rammer op for, hvordan store virksomheder skal rapportere på deres arbejde med ESG og deres aktuelle status på ESG-forhold. Der hører et sæt standarder, European Sustainability Reporting Standards (ESRS), til direktivet, som virksomhederne er forpligtet til at følge i deres rapportering.
Virksomhederne skal nu rapportere for hele værdikæden, og kan ikke nøjes med deres egne aktiviteter. Der skal være fuld gennemsigtighed på det sociale og miljømæssige aftryk fra produktionen.
Du vil derfor som landmand blive mødt med krav om oplysninger om din produktion fra dine aftagere. Hvis du er klar med tydelig rapportering og kan bidrage positivt til gennemsigtigheden i værdikæden og arbejdet mod samme mål om et mindre ESG-aftryk, vil dit landbrug stå forrest i køen, når de store aftagervirksomheder skal vælge deres leverandører.

Hvornår gælder de nye krav?

De første virksomheder skal rapportere efter ESRS-standarderne fra og med regnskabsåret 2024, sammen med årsrapporterne, som offentliggøres i 2025. Det betyder altså, at virksomhederne hurtigst muligt skal i gang med at forberede sig på at indsamle og sikre valide ESG-data.

De virksomheder der vil blive omfattet af CSRD, bliver omfattet løbende hen over de kommende år jf. nedenfor.

• I 2025 skal virksomheder i EU med mere end 500 ansatte (virksomheder, der i dag er omfattet af Non Financial Reporting Directive) indberette for regnskabsåret 2024.
• I 2026 skal store virksomheder, der opfylder to af tre krav: mere end 250 ansatte, 40 mio. EUR i omsætning og 20 mio. EUR i aktiver, indberette for regnskabsåret 2025 – svarende til virksomheder i regnskabsklasse C (stor) jf. Årsregnskabsloven.
• I 2027 skal børsnoterede SMV’er indberette for regnskabsåret 2026 (dispensation til 2028 er mulig).
• I 2029 skal ikke europæiske selskaber med en nettoomsætning på over 150 mio. EUR i EU og med mindst ét datterselskab eller én filial i EU, indberette for regnskabsåret 2028.

Selvom dit landbrug ikke bliver omfattet af EU-reglerne foreløbig, vil pengeinstitutter, samarbejdspartnere, interessenter, lovgivende instanser og forbrugere have en interesse i – og en holdning til – hvordan du arbejder med bæredygtighed og de har brug for oplysninger fra dit landbrug for at kunne angive deres eget ESG-aftryk. Det er derfor vigtigt, at vi i landbrugssektoren allerede nu arbejder målrettet med at kortlægge og forbedre vores bæredygtige udvikling og vi kan komme på forkant ved at gå i gang med at rapportere på ESG.

En ESG-rapport kan hjælpe dig langt hen ad vejen, når du kontakter pengeinstitutter og andre samarbejdspartnere, men i sidste ende er ESG-rapporteringen dig egen sikkerhed i en foranderlig verden. Den vil styrke din position og være et styringsredskab for din del af udviklingen mod en mere bæredygtig verden. Den hjælper dig med at pege på forretningsmuligheder og den fungerer, som en del af din risikostyring. Du skal kort sagt lave din ESG-rapport, fordi det handler om at udøve godt landmandskab og i sidste ende skabe et stærkt fundament for at øge din bundlinje og sikre din virksomheds markedsværdi. Landbrugsvirksomheder med fokus på ESG vurderes af finanssektoren såvel af investorer, som mere værdisikre.

Den 30. august 2023 åbner Erhvervsministeriet en pulje, hvor det er muligt at søge tilskud på op til 100.000 kr. til investeringer i digitalisering og kortlægning af dine data. En investering i digitalisering og kortlægning af data er et stort skridt mod en god rapportering.

Det kan lyde som et stort projekt at udarbejde en ESG-rapport, men der er hjælp at hente. Kirsten Marie Risbjerg er ESG-specialist i Agrovi, med baggrund i finanssektoren og på SEGES Innovation: ”Jeg kan hjælpe dig med at prioritere dine indsatser, så du lægger kræfterne der, hvor det giver størst værdi i netop dit landbrug og du sikrer dig ikke at overse noget, som har betydning for dine samarbejdspartnere, aftagere eller leverandører.”
Agrovi selv har som fokusområde i egen ESG-rapport at ”rådgive om miljø- og klimavenlige tiltag i landbruget, herunder pløjefri dyrkning, regenerativt landbrug, biodiversitet og ESG-rapportering”.
I Agrovi er der derfor ansat specialister på disse områder, for at kunne give dig, landmanden, den bedste hjælp og rådgivning i en stor og vigtig udvikling.

Tørken som har sat kraftige spor i landbruget har gjort Landbrugsstyrelsen nødsaget til at udarbejde et tørketiltag, som skal hjælpe de landbrug som har fodermangel grundet situationen. Det er dog langt fra alle som virkelig kan få gavn af denne plan og man skal være helt sikker i sin sag før man gør noget som helst.

• Egne brakmarker kan under visse omstændigheder bruges til foderproduktion til egne dyr.
• Der er ikke givet mulighed for at tage slæt på naboens brakmark.
• Flere dispensationsmuligheder for arealet tilmeldt ordningen for pleje af græs- og naturarealer.
• Kontakt din planteavlskonsulent eller Landbrugsstyrelsens Tørkehotline hvis du har spørgsmål på tlf. 33958000.

Brak

Med de nye tørketiltag betyder det, at der er muligheder for at tage slæt på brakarealet tilmeldt GLM8, hvis du mangler foder til egne dyr. Det er dog vigtigt, at du i forbindelse med en kontrol af konditionaliteten påberåber dig force majeure. Ved kontrol af et brakareal som er slået af til foder, skal man have argumenter og beviser på plads. Landbrugsstyrelsen vil se på, hvor vidt den enkelte landbruger har gjort af aktive handlinger for at have sikret den rette foderbeholdning og derved undgået, at have slået brakarealer af med henblik på foder. Nedenfor kan der ses hvad Landbrusstyrelsen vil se på i forholde til force majeure måske kan blive godkendt:

• Hvilke foderafgrøder du har dyrket.
• Din nuværende foderbeholdning
• Hvor vidt du har haft vandlingstilladelse.
  • Din mulighed for reelt at anvende den nødvendige mængde vand, til dyrkning af dine foderafgrøder.
• En skriftlig afkræftelse på at du ikke kan købe foder ved din foderleverandør (gerne flere)
• Tørkeindex fra DMI, fra dit område

Har du brak under Biodiversitet og Bæredygtighed orden må du ikke tage slæt eller afgræsse de tilskudsarealer. Hvis du alligevel gør det, skal du trække arealet ud af ansøgningen for at undgå en sanktion. Du vil stadig kunne opretholde din grundbetaling på arealerne.

Brug af ikke-produktive brakarealer til foder eller slæt til andres dyr

Du kan desværre ikke få anerkendt force majeure til at anvende ikke-produktive brakarealer (GLM 8) til at hjælpe andre landbrugere, som mangler foder. Det skyldes, at det skal være forhold på din egen bedrift, som er baggrunden for, at du kan gøre force majeure gældende.

Det betyder også, at hvis du anvender dine ikke-produktive brakarealer (GLM 8) til produktion af foder med henblik på salg af foder, kan overtrædelsen efter omstændighederne vurderes til at være en forsætlig overtrædelse, der som udgangspunkt medfører en sanktion på 15 pct nedsættelse af din landbrugsstøtte.

Blomsterbrak – manglende eller utilstrækkelig etablering

Har du anmeldt blomsterbrak til at opfylde GLM 8, og er fremspiringen mislykket på grund af vedvarende tørke, kan det efter omstændighederne betragtes som en uforudsigelig hændelse omfattet af force majeure.

Det er dog en forudsætning, at du har forsøgt at etablere din blomsterbrak rettidigt, hvis du vil have anerkendt force majeure i forbindelse med mislykket eller forsinket fremspiring.

Du skal have gjort, hvad der var muligt for at sikre etableringen, og du skal kunne dokumentere dette. Landbrugsstyrelsen anbefaler, at du har skriftlig dokumentation fx i form af faktura på køb af blomsterfrø evt. også faktura fra maskinstation samt et print af tørkeindex for dit område, som du kan vise ved en kontrol.

Landbrugsstyrelsen har lavet en Tørke side som de opdatere løbende –  Tørke 2023 (lbst.dk)

Så hvad må du?

• GLM8 Brak – de ”ikke produktive elementer” tilmeldt GLM8, der ligger ud over de 4%, som er kravet, må anvendes til produktion – der må således tages slæt og afgræsses på marker tilmeldt brak, på det areal der overstiger de 4%. Det kan for eksempel være brak, der bruges som alternativ til efterafgrøder.
• GLM8 Brak – de ”ikke produktive elementer” tilmeldt GLM8, der ligger indenfor de 4%, må der ved at påberåbe sig ”force majure” ved kontrol, tages slæt og afgræsses på til egne dyr. – Landbrugsstyrelsen informerer om vilkår.
• Blomsterbrak som er mislykket pga. tørken kan du påberåbe dig force majure.
• Brak tilmeldt under ”Biodiversitet og bæredygtighed” kan trækkes ud af ansøgningen og i stedet indgå som alm. græsmark og derved må der afgræsses og tages slæt, samt grundbetalingen opret holdes.
• Manglende plantedække grundet tørke straffes ikke – det kræver dog at man påberåber ”force majure”
  • Er marken tilmeldt ”Biodiversitet og bæredygtighed” skal det ske senest 15 arbejdsdage efter kontrol.
  • Er marken tilmeldt 4% ”ikke produktive elementer” skal det ske senest ved kontrol.
• Herudover er der flere lempelser på arealer med PLG-tilsagn
  • Skifte kontrolform fra ”fast græsningstryk” til ”synligt afgræsset”.
  • Dispensation fra forbud mod at tilskudsfodre på arealet.
  • Dispensation til at hjemtage dyr fra arealer med fast græsningstryk før 31. august.
  • Mulighed for at tage slæt før forbudsperioden 21. juni under forudsætning af force majure.

Er du i tvivl ang. De nye tørketiltag er du altid velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent.

Ved udgangen af august 2023 er det slut med billige lån – dvs. det er ikke muligt at hjemtage 1, 2 og 3% lån. I det seneste år har det alligevel ikke været relevant at optage disse lån på grund af for lav udstedelseskurs og derfor får det ikke den store betydning, at det nu er slut med de billige lån.

Årsagen til, at obligationsserierne lukker for udstedelse skyldes, at realkreditinstitutterne hvert tredje år udskifter gamle obligationsserier med nye. Der er kun obligationsserier, som anvendes til udstedelse af fastforrentede lån. De gamle obligationsserier lukker ved udgangen af august måned – men i god tid forinden åbner de nye obligationsserier – et såkaldt serieskifte. Allerede nu er nogle realkreditselskaber begyndt at udstede lån i de nye obligationsserier.   I månederne op til serieskiftet er det således muligt at optage samme type lån, men på basis af forskellige obligationsserier.

Hvornår har det betydning

Generelt set – bortset fra den lille renteforskel – har det ikke den store betydning.  I særlige tilfælde har det dog betydning.  Det gælder i tilfælde, hvor man ønsker at hjemtage et fastforrentet lån meget tæt på kurs 100 – men bliver overhalet af et rentefald og ikke får hjemtaget et lånetilbud inden kursen kommer over 100. I en situation, hvor den gamle obligationsserie er over kurs 100, vil man ofte opleve, at den nye obligationsserie fortsat er under 100. Det vil derfor alligevel være muligt at hjemtage det ønskede lån – men blot på basis af den nye obligationsserie. Lånetilbud for fastforrentede lån med konverteringsret med kurs over 100 er pr. definition ikke mulig.

Aktuelt har vi en 5%- obligation, som ligger tæt på kurs 100 og her skal man være opmærksom på mulighederne, når man sigter efter at hjemtage et 5% fastforrentet lån med lille kurstab.  Vurderet ud fra de seneste års kraftige renteudsving kan det også blive aktuelt for en række andre fastforrentede lån frem til serieskiftet ultimo august 2023.

Hvis man skal hjemtage fastforrentet lån i nærmeste fremtid, er konklusionen, at man som altid skal følge rente markedet, hvis man vil sikrer sig lån med mindst kurstab, men fordelen er, at man i år har flere valgmuligheder og derfor er det muligt at mindske risikoen for kurstab.