Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Et år efter: Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

Ét år efter:

Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

Projektet ”Præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. Vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

    Opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

    I projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. Derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. Alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. Og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

    I tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. Vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

    Som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. Det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. Derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

    Vækstregulering – satellit vs. drone

    I projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. Vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
    De værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. De data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
    Vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
    Dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

    De pulsende dyser (PWM) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. Og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

    Netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.


    Demonstrations- og formidlingsarrangementer

    I efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
    Det første arrangement fandt sted den 31/10 hos Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten i Hammel. Her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. Herudover fortalte Finn Søndergaard fra Brdr. Toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (PWM) og potentialet heri.

    Det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos DLF. Her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. Her var AG Precision inviteret med til at fortælle om deres ARA Ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6×6 cm.

    Til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. Både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. Teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

    Projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. Både hos os i Agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

    Vil du vide mere?

    Andreas Skov Rasmussen

    Planteavlskonsulent Mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, Marksyn, Conservation Agriculture, GMSR 48225271 22329865 asr@agrovi.dk
    andreas skov rasmussen
    planteavlskonsulent
    48225271
    22329865
    asr@agrovi.dk
    mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, marksyn, conservation agriculture, gmsr

    Ét år efter:

    hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

    projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

      opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

      i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

      i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

      som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

      vækstregulering – satellit vs. drone

      i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
      de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
      vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
      dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

      de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

      netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

      demonstrations- og formidlingsarrangementer

      i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
      det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

      det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

      til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

      projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="7763"]

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="577"]

      7763
      https://www.agrovi.dk/contact/andreas-skov-rasmussen/

      Vil du vide mere?

      Henrik Kruse Rasmussen

      Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk
      henrik kruse rasmussen
      projektkonsulent
      48225257
      24523886
      hkr@agrovi.dk
      rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

      Ét år efter:

      hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

      projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

        opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

        i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

        i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

        som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

        vækstregulering – satellit vs. drone

        i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
        de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
        vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
        dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

        de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

        netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

        demonstrations- og formidlingsarrangementer

        i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
        det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

        det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

        til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

        projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="7763"]

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="577"]

        577
        https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

        Læs videre

        Ploven går i glemmebogen som telefonboksen

        Christiansborgmøde om regenerativ dyrkning:

        Ploven går i glemmebogen som telefonboksen for de kommende generationer

        Fællessalen var stuvende fyldt til Tænketanken Frejs stormøde om regenerativ dyrkning, hvor blandt andet Carlsberg og Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg, deltog i paneldebatten

        Regenerativt landbrug er endelig ved at bryde igennem lydmuren som en bæredygtig løsning for fremtidens landbrug. Politikere, fonde og erhvervsliv er alle nysgerrige og engagere, og tirsdag var hele feltet samlet til stormøde på Christiansborg.

        ”De kommende generationer kommer til at tænke på ploven, som mine børn tænker på telefonboksen,” sagde Niels Peter Ravnsborg med et smil på læben til debatten.

        Agrovi har bistået Carlsberg i udviklingen af deres kriterier for regenerativ dyrkning. Stormødet er et vigtigt pejlemærke for udbredningen af regenerativt landbrug. Blandt andet har Frejs forløb resulteret i en række konkrete anbefalinger til, hvordan politikere og erhvervsliv bør gå videre med at udbrede regenerativt landbrug, som Agrovi har rådgivet om internationalt i mange år på store landbrug.

        Direktøren havde taget en lille jordprøve med blandt andet vintervikke, boghvede, hør og honningurt med fra gården i Hillerød. Han er glad for, at dagen kunne samle så stor opbakning.

        ”Det er dejligt at mærke energien og den fælles interesse i fremtidens dyrkningsform. Vi kan gøre landbruget til heltene for at skabe en bæredygtig dyrkning med så mange fordele for klima og biodiversitet. Og erhvervet er klar til at tage ansvar,” siger Niels Peter Ravnsborg.

        En væsentlig del af anbefalingerne handler om at indsamle viden om regenerativ dyrkning, og det arbejde vil Agrovi gerne bidrage til med over 20 års international rådgivning, forskning og vidensdeling fra Danmark, Europa og EU-projekter. Agrovi har blandt andet de eneste langtidsforsøg om effekterne af regenerativ dyrkning i Danmark.

        ”Det vigtigste for os er, at vi som samlet erhverv bevæger os mod regenerativ dyrkning. Effekterne er så store, samtidigt med at man opretholder udbyttet. Og vi vil med glæde deltage i arbejdet med at dele vores viden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

        Læs videre

        Nu skal bogføring ske digitalt

        – læs om de nye regler og undgå bøder

        Indtil nu har der ikke været krav om digital bogføring for virksomheder, men det blev lavet om, da der blev vedtaget en ny bogføringslov i 2022. De nye regler for digital bogføring trådte i kraft i juli 2024 for de første virksomheder, og over de næste to år kommer det til at gælde for alle.

        Hvad betyder det for dig?

        Det kommer an på hvilken type virksomhed, du har. For virksomheder, der skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, gælder det allerede i år, at al bogføring skal ske digitalt. Har du derimod en personligt ejet virksomhed eller en forening, træder kravene om digital bogføring først i kraft i 2026, men det kan sagtens betale sig at få styr på de nye regler allerede nu.

        Skal du gøre det selv eller betale dig fra det?

        Du kan enten vælge at have dit eget digitale bogføringssystem eller du kan benytte dig af en bogføringsvirksomhed. Hvis du vil bruge dit eget bogføringssystem eller allerede bruger et, så sørg for at det er et af de registrerede bogføringssystemer, som er kontrolleret og registreret af Erhvervsstyrelsen. På den måde sikrer du dig, at dit bogføringssystem lever op til alle de nye krav.

        På Erhvervsstyrelsens hjemmeside, kan du tjekke listen over registrerede bogføringssystemer:

        Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | Virksomhedsguiden

        Hvis dit bogføringssystem ikke er på listen, skal du selv sørge for, at systemet overholder de nye krav, eller skifte til et af de registrerede systemer.

        Ønsker du derimod at benytte dig af en bogføringsvirksomhed, der kan klare den digitale bogføring for dig, behøver du ikke kontrollere om de overholder kravene – det står virksomheden selv for. Det eneste du skal sørge for, er at bogføringsvirksomheden modtager alle de informationer, transaktioner og bilag, der er nødvendige for, at de kan bogføre korrekt. Hvis det er denne mulighed, du ønsker at gøre brug af, står Agrovi klar til at hjælpe.

        Vi er eksperter i bogføring for landbrugsvirksomheder og andre små og mellemstore virksomheder, så du kan trygt overlade det til os og få mere tid til de ting, du brænder for.

        Se hvordan vi kan hjælpe dig med økonomi & revision. 

        Charlotte og Annita kan fejre 25 års jubilæum hos Agrovi

        D. 6. november fejrede vi 25 år jubilæum for Charlotte og Annita. Fejringen bød på nogle festlige og hyggelige timer, med lækker mad. Både direktøren og kollegaer gav flotte taler to de to jubilarer.

        Charlotte og Annita er begge Økonomirådgivere, og rådgiver blandt andet vores kunder i moms- og regnskabsopgørelse. Du har sikkert stødt ind i Annita, hvis du har fået lavet selskabsregnskab eller har skulle bruge vejledning i Ø90, som hun er 1000-meter-mester i. Charlotte er kendt for at være ekseptionel serviceminded overfor kunderne, og går altid den ekstra mil for Agrovis kunder.

        Vi er utroligt glade for både Annitas og Charlottes utroligt gode og festlige humør på arbejdspladsen, og vi ser frem til mange gode år endnu.

        Stort tillykke med jubilæet!

        Få tilskud til brug af metanreducerende foder

        Få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

        Ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. Ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

        Formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

        Miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

        Obligatoriske krav opfyldes ved enten:

        • At fodre med fedt. Det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. Kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
        • At fodre med 3-NOP. Det kræver mindst 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i 90 dage.

        Derudover er der et frivilligt tilskud som er:

        • At hvis du vælger at fodre med 3-NOP, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-NOP i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

        Udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

        Fodre man med fodertilskud med 3-NOP, skal foderet være godkendt af EU til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. Pt er det kun fodertilsætningsstoffer Bovaer, der opfylder denne betingelse.

        Fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af EU, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

        Størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. Du kan se regneeksempler på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

        Du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i CHR.

        Du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via Tast Selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

        Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver Niels Christian Tramm på mail og telefon.

        Vil du vide mere?

        Niels Christian Tramm

        Natur- og kødkvægskonsulent Kødkvæg 24858488 nct@agrovi.dk
        niels christian tramm
        natur- og kødkvægskonsulent
        24858488

        nct@agrovi.dk
        kødkvæg

        få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

        ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

        formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

        miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

        obligatoriske krav opfyldes ved enten:

        • at fodre med fedt. det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
        • at fodre med 3-nop. det kræver mindst 60 mg 3-nop pr. kg tørstof i 90 dage.

        derudover er der et frivilligt tilskud som er:

        • at hvis du vælger at fodre med 3-nop, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-nop i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

        udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

        fodre man med fodertilskud med 3-nop, skal foderet være godkendt af eu til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. pt er det kun fodertilsætningsstoffer bovaer, der opfylder denne betingelse.

        fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af eu, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

        størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. du kan se regneeksempler på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

        du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i chr.

        du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via tast selv på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

        Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver niels christian tramm på mail og telefon.

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="5466"]

        5466
        https://www.agrovi.dk/contact/niels-christian-tramm/

        Læs videre

        Shopping cart0
        Der er ingen produkter i kurven!
        Fortsæt med at handle
        0