Forfatter: Kristian Marcher Thomsen

Jordens frugtbarhed er fundamentet for en sund og produktiv afgrøde. En frugtbar jord kendetegnes ved evnen til at forsyne afgrøder med nødvendige næringsstoffer og opretholde optimal dræning og vandretention. At forstå, hvordan man dyrker en frugtbar jord, er afgørende for en produktiv afgrøde. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan jordens frugtbarhed påvirker udbyttet og kvaliteten af afgrøder samt vigtigheden af velovervejet jordforvaltning med regenerative metoder.

Sammenhængen Mellem Jordens Frugtbarhed og Afgrødeproduktivitet

Jordens frugtbarhed handler primært om tilgængeligheden af essentielle næringsstoffer. Sund, frugtbar jord indeholder en afbalanceret forsyning af makronæringsstoffer (kvælstof, fosfor og kalium) og mikronæringsstoffer (såsom jern, zink og kobber). Disse næringsstoffer er afgørende for plantevækst, da de påvirker alt fra rodudvikling til fotosyntese. Frugtbare jorde forsyner planterne med de nødvendige næringsstoffer, de skal bruge for at vokse og modstå sygdomme og skadedyr. Hvis jorden mangler essentielle næringsstoffer, bliver planter stressede og mere modtagelige for en række problemer, hvilket fører til nedsat produktivitet. Frugtbar jord resulterer også i højere udbytter og bedre kvalitet af afgrøder.

Metoder til Forbedring af Jordens Frugtbarhed

Udover en jords oprindelige egenskaber, som indholdet af sand og ler, er det afgørende for frugtbarheden, hvordan du forvalter din jord. Konventionelle metoder som pløjning kan føre til at jordens kulstofsindhold falder, og at lade jorden stå bar i lange perioder kan forårsage udvaskning af værdifulde næringsstoffer som kvælstof. Hvordan du forvalter din jord er vigtigt for at sikre jordens frugtbarhed, men hvis du følger regenerative metoder, kan du opbygge jordens frugtbarhed over tid.

Minimal jordbearbejdning: Jordstruktur er en vigtig og ofte overset faktor for jordens frugtbarhed. En jord med en god porøs krummestruktur vil være i stand til at holde på vandet i længere perioder, hvilket er gavnligt under de hyppigere tørkeperioder, som mange landmænd oplever. Samtidig er en porøs jord ikke lige så tilbøjelig til at blive oversvømmet, fordi den kan dræne overskydende vand i perioder med intens nedbør. Hvis man omlægger til no-till hjælper regnorme og mikroorganismer med at opbygge en god jordstruktur, der er fundamentet for en frugtbar jord.

Afgrøderotation: En anden vigtig strategi for at opretholde jordens frugtbarhed er afgrøderotation. Ved at skifte mellem forskellige afgrøder i sædskiftet, kan du forhindre udpining af jorden og udnytte forskellige dybder af jordprofilen. Forskellige afgrøder har forskellige næringskrav, så afgrøderotation hjælper med at opretholde en afbalanceret næringsstofprofil. Samtidig er det en central strategi til at bryde skadedyrscyklusser.

Efterafgrøder: Plantning af efterafgrøder og at holde jorden dækket efter høst af hovedafgrøden kan hjælpe med at forbedre jordens frugtbarhed. Efterafgrøder kan opsamle overskydende næringsstoffer i jorden og gøre dem tilgængelige for næste års hovedafgrøde. Derudover kan efterafgrøder fra ærteblomstfamilien fiksere kvælstof fra atmosfæren, hvilket bidrager til jordens frugtbarhed. Efterafgrøder kan også hjælpe med at opbygge organisk stof i jorden, da det at have voksende afgrøder i jorden året rundt kan gøre det muligt for The Liquid Carbon Pathway at finde sted.

Organisk Materiale: At tilføje organisk materiale som kompost, gødning eller halm er en værdifuld metode til at opbygge jordens frugtbarhed. Det forbedrer jordens struktur, evne til at holde på fugt, og giver en langsom frigivelse af næringsstoffer. Regelmæssig tilføjelse af organisk materiale til jorden hjælper med at opbygge langvarig frugtbarhed.

Forbedring af jordens mikrobielle liv: Jordens mikroorganismer driver en række gavnlige processer, der er afgørende for en sund jord. Øget mikrobiel aktivitet fører til øget tilgængelighed af næringsstoffer for afgrøden. Derudover kan et diverst mikrobielt liv i jorden også forbedre jordens aggregatdannelsesegenskaber, vandgennemtrængningsevne og vandretention, samt mindske erosion.

Konklusion:

Jordens frugtbarhed er grundlaget for afgrødeproduktivitet og påvirker alt fra vækst til modstandsdygtighed mod sygdomme. Det handler ikke kun om næringsstoffer, men om en balance, der kræver en velgennemtænkt strategi. Regenerative metoder som no-till, afgrøderotation og efterafgrøder spiller afgørende roller i at bevare en sund jord. Disse metoder forhindrer udpining af jorden, forbedrer vandretention og bidrager til jordens generelle sundhed. Ved at prioritere bæredygtige jordforvaltningspraksisser sikrer vi, at vores jorde bliver ved med at være frugtbare og vores afgrøder produktive.

I det regenerative landbrug er vi altid på udkig efter nye metoder, som kan hjælpe os med at forbedre vores jord. Frederik V. Larsen, no-till planteavlskonsulent hos Agrovi, er en af de regenerative landmænd, der eksperimenterer med nye innovative metoder. Hans igangværende projekt handler om at finde den optimale efterafgrøde til at bruge som bunddække. Den research og de markforsøg han har lavet indtil videre peger på, at lucerne kunne være den ideelle kandidat.

Men hvad er et bunddække egentlig? Og hvorfor er det sådan et værdifuldt værktøj i regenerativt landbrug?

Hvis man pløjer, harver, eller efterlader jorden bar efter høst, kan det have uhensigtsmæssige konsekvenser som vind- og vanderosion, tab af næringsstoffer, samt at give optimale vilkår for spiring af ukrudt uden nogen konkurrence. Dette er en del af grunden til at man i regenerativt landbrug stræber efter at holde jorden dækket så stor en del af året som muligt. At indføre et bunddække er én måde at gøre det. Et bunddække er en efterafgrøde, der er sået enten før eller sammen med hovedafgrøden og derefter holdt som et levende bunddække gennem hele sæsonen og sammen med de næste afgrøder i rotationen. At dyrke et bunddække kan hjælpe med at mindske ukrudtstrykket, regulere jordtemperaturen, fordampningen, jordstrukturen, erosion, samt at holde på og tilføje næringsstoffer.

Mange enårige arter bliver brugt som efterafgrøder, men Frederik kan se potentialet i et flerårigt bunddække (en flerårig efterafgrøde), hvilket er grunden til at han begyndte at eksperimentere med lucerne som et bunddække i sine kornmarker. Lucerne har en række gavnlige egenskaber, der gør, at den egner sig godt som bunddække, især i korn; Den er flerårig, den fikserer nitrogen fra luften, den er en pælerod, den er herbicidtolerant, og den har potentialet til at mindske spredningen af svampesygdomme som septoria.

Skal ikke gensås hvert år

Som regel gensås efterafgrøder hvert år, og ofte på et tidspunkt af året hvor der er meget andet at se til i marken. Hver gang man skal etablere en afgrøde, melfølger der risici. Med en flerårig afgrøde undgår man, det stress der følger med at sørge for, en efterafgrøde bliver veletableret hvert eneste år. Men no-till teknikker kan man beholde lucernen i jorden som bunddække i en årrække og blot etablere nye hovedafgrøder i bunddækket hvert år.

Mindsker forbruget af nitrogenholdig gødning

Ligesom mange andre populære efterafgrøder er lucerne en bælgplante, hvilket betyder, den kan fiksere nitrogen. Og ikke nok med det – lucerne er også særligt effektiv til det og leverer højkvalitets biomasse, hvilket gavner jordens frugtbarhed. Både fra et miljømæssigt og et økonomisk perspektiv er det ønskværdigt at mindske forbruget af uorganisk gødning, og siden lucerne er i stand til at fiksere op til 400 kgN/ha årligt, eller 100 kgN/ha som et bunddække uden for sæson, kan det levere værdifuldt nitrogen til hovedafgrøden.

Mindsker rodkonkurrencen

En anden ønskværdig kvalitet ved lucerne er, at ulig mange andre bælgplantearter, der bruges som bunddække, har den en dyb pælerod. Kornafgrøder har overfladiske trævlerødder, så hvis man vælger et bunddække, der også har trævlerødder, øger det konkurrencen mellem afgrøderne, hvilket fører til lavere kornudbytter. Lucernes pælerod gør, at den kan gro dybere ned i jorden og udnytte en anden del af jordprofilen end kornet kan, hvilket medfører mindre konkurrence mellem afgrøderne.

Kan stadig benytte kemisk ukrudstbekæmpelse

Lucernes kraftige pælerod gør, at den kan tolerere høje doser herbicid sammenlignet med andre efterafgrøder med overfladiske trævlerødder, hvilket gør det muligt stadig at sprøjte for græsukrudt uden at slå lucernen ihjel.

Mindsker spredningen af svampesygdomme

Et bunddække med lucerne har også potentialet til at reducere smittetrykket af svampesygdomme som septoria. Der bliver stadig lavet research for at undersøge effekten i marken, men teorien er som følger; Septoria inficerer afgrøder ved at blive plasket op fra jorden af nedbør. Men siden septoria kun smitter værtsplanter, bliver septoriasporerne inaktive, når de lander på en afgrøde, der ikke er en værtsplante. Siden et bunddække sørger for at jorden er dækket året rundt, bliver færre septoria sporer sendt i cirkulation ved regn-jord-kontakt. Lucerne er ikke en værtsplante for septoria, så sporerne bliver inaktive, når de lander på dens blade, og siden den flerårige lucerne allerede er veletableret før hveden kommer frem, har lucerne potentialet til at reducere smittetrykket betydeligt.

Lucerne lader dermed til at have et stort potentiale som en flerårig bunddækkeafgrøde, og hvis du gerne vil følge med i Frederiks bunddækkeeksperimenter, kan du finde ham på X som @FredVLarsen og hans opdateringer fra markforsøgene under hashtagget #livingmulch.

Hvis du er interesseret i at komme i gang med at dyrke efterafgrøder eller bunddække, kan du kontakte os i dag for at lære mere om hvordan vi kan hjælpe dig.