Forfatter: Anja Woelders

Agrovi Tester Innovative Biostimulanter i Regenerativt Landbrug

Skrevet af Anja Woelders d. 8. oktober 2024. Uploaded i Viden.

Innovative løsninger er altafgørende i udviklingen af fremtidens landbrug. I Agrovi har vi arbejdet med regenerativt landbrug i mere end 20 år, og vi bestræber os altid på at være på forkant med den nyeste viden inden for feltet. Derfor afprøver vi hvert år nye metoder og produkter i marken i samarbejde med landmanden.

I år har vores fokus været på biostimulanter, hvor vi har testet virkningen af tre produkter: Vixeran, Fosfix og Aminosol.

Test af Vixeran

Vixeran fra Syngenta er en biostimulant, der indeholder en kvælstoffikserende bakterie. Midlet har til hensigt at øge plantens optag af nitrogen ved at gøre den i stand til selv at fiksere nitrogen direkte fra luften. Syngenta lægger op til, at Vixeran kan øge udbyttet af afgrøderne, og at det har potentialet til at kunne spare en del af det syntetiske N-input og dermed også nedsætte risiko for udvaskning af nitrogen til vandmiljøer, samt at kunne levere kvælstof på det tidspunkt hvor planten mangler det.

I Agrovis afprøvninger tilførte vi Vixeran på forsøgsparceller hos ni landmænd fordelt over Sjælland og Bornholm, hvor vi testede produktet i vinterraps, vinterhvede, vinterbyg, rug, engrapgræs samt økologisk vårbyg. Vores håb var, at vi kunne dokumentere et øget udbytte i afgrøderne og eventuelt også et øget proteinindhold i den høstede vare. Visuelt observerede vi ikke nogen forskel i marken hen over vækstsæsonen, men vi håber på, at de kommende høstdata vil give os et indblik i, om der er en målbar effekt i udbyttet af Vixeran.

Billede 1: Engrapgræs behandlet med vixeran – uden til venstre med til højre

Test af Fosfix

Fosfix fra Bioenergy Lt er en biostimulant, der frigør svært tilgængeligt fosfor i jorden og gør det muligt for planterne at optage det. Fosfor er en begrænset ressource, der inden for en overskuelig fremtid vil være en mangelvare. Fosfor findes dog allerede i relativt store mængder i vores landbrugsjord, og kan vi finde en måde at udnytte den fosforpulje bedre, kan det være en stor fordel i fremtidens landbrug. Fosfor styrer også blandt andet buskning i de fleste afgrøder, så potentielt vil et øget fosforoptag kunne give bedre buskning i planterne og dermed bedre udbytte.

I marken testede vi Fosfix i vårbyg på tre bedrifter. I marken observerede vi bedre buskning og kunne tælle flere skud i de behandlede marker, end i dem, der ikke havde fået Fosfix. Det tyder derfor på at der er potentiale til et højere udbytte, men om det også var tilfældet, må vi vente med at finde ud af, til vi har analyseret høstdata fra markerne.

Billede 2: Vårbyg behandlet med Fosfix til venstre og ubehandlet til højre.

Test af Aminosol

Aminosol fra Azelis er en biostimulant, der indeholder essentielle aminosyrer. Teorien er, at hvis man kan levere næringsstofferne til afgrøden direkte i aminosyreform, behøver planten ikke bruge energi på selv at danne aminosyrerne, og kan i stedet bruge energi på vækst og udbytte. Hvis planten kan springe aminosyresyntesen over, kan den bruge mere energi på eksempelvis at udvikle et kraftigt rodnet. Det vil kunne gøre planten mere modstandsdygtig over for fysiske stress-faktorer som tørke eller sydom. Derudover har det potentialet til at kunne nedsætte fungicidforbruget, da aminosol yderligere kan øge transporten af fungicider rundt i planten, hvilket potentielt øger virkningen af fungiciderne. Det kan derved sænke dosis og forbruget af fungicider.

Vi tilførte Aminosol på forsøgsparceller på i alt seks bedrifter fordelt på Sjælland i hestebønner, salat, vårbyg, vinterhvede og lupiner. Der blev ikke rapporteret nogen visuelle effekter i marken, men vi venter også her på høstdata, der vil kunne vise om der er en målbar effekt i udbytterne.

Billede 3: Hestebønner behandlet med Aminosol

Agrovi: Danmarks Regenerative Videnscenter

De umiddelbare visuelle effekter i forsøgene blæste os ikke bagover, men som altid forbliver vi nysgerrige. Vi har endnu ikke modtaget og analyseret høstdata fra landmændene, så den endelige dom over biostimulanternes virkning, må vi vente spændt på lidt længere.

I Agrovi har vi arbejdet med regenerative dyrkningsmetoder og markforsøg i mere end 20 år, og vi ved, at det kan vare noget tid, før man får inkorporeret nye metoder på måder, der virker.

Vi er stadig nysgerrige på biostimulanter og deres potentiale, og derfor forsætter vores undersøgelser. Hvis du selv er interesseret i, hvad biostimulanter kan, eller hvis du har lyst til at være med til at undersøge deres virkninger, vil vi gerne høre fra dig – så kan du måske være en af vores nye samarbejdspartnere.

På Forkant med Regenerativt Landbrug gennem Langtidsforsøg

Skrevet af Anja Woelders d. 3. oktober 2024. Uploaded i Forside, Viden.

Hos Agrovi er regenerativt landbrug ikke bare noget vi snakker om – det er noget vi aktivt arbejder med på daglig basis.

Vi har arbejdet med regenerativt landbrug gennem tyve år, fordi vi tror på, at det er den mest bæredygtige dyrkningsform for vores landmænd, vores samfund og for vores miljø.

Vi tror på solide data og sætter en ære i at være på forkant med forskningen inden for feltet. Derfor overtog vi i 2023 en række langtidsforsøg med forskellige jordbearbejdningsintensiteter. Forsøgene blev etableret i 1999 og passes fortsat af landmanden Jørn Jørgensen.

Forsøgenes formål er at undersøge langtidseffekterne af regenerative metoder såsom minimal jordbearbejdning, direkte såning, diverst sædskifte og efterafgrøder. Der mangler stadig en masse viden om regenerativ dyrkning i en dansk kontekst, og derfor har disse arealer med en lang historie særligt stor værdi – både for den forskning der bliver lavet nu og her, men også for fremtidig forskning.

De fire forsøgsbehandlinger er tilrettelagt således:

Pløjning med almindelig såning
Stubharvning efterfulgt af almindelig såning
Omlagt til direkte såning i 2014, efter at have været harvet siden 1999 (omlagt fra parcel 2)
Omlagt til minimal jordbearbejdning og direkte såning i 2019, efter at have været pløjet siden 1999 (omlagt fra parcel 1)

Agrovi indsamler løbende data fra forsøgsparcellerne, og for tiden har vi fokus på at undersøge blandt andet ukrudtsforekomster i løbet af vækstsæsonen, fremspiringsprocent efter såning, plantedække over sæsonen, samt sygdomsforekomster og høstudbytter.

I takt med at vi indsamler og analyserer data, vil vi holde jer opdaterede på de resultater vi finder, og hvad det siger om regenerative metoder, så følg med her på hjemmesiden og vores sociale medier for at lære mere!

2024 er året hvor den regenerative bevægelse tager fart

Skrevet af Anja Woelders d. 11. januar 2024. Uploaded i Nyheder.

“Regenerativt landbrug” har gennem 2023 været det nye buzzword inden for bæredygtige dyrkningssystemer, men for landbrugskonsulenterne i Agrovi er det meget mere end et buzzword. Principperne om bæredygtige landbrugspraksiser er nemlig præcis det, Agrovis konsulenter har arbejdet med i årtier, og derfor har vi valgt at tage ordet til os. Agrovi har altid stræbt efter at være førende inden for bæredygtigt landbrug, og gennem hele sidste år arbejdede vi intensivt med at få regenerativt landbrug på dagsordenen hos vores kunder og hos store virksomheder. Vi ser flere interessere sig for det end nogensinde før, og 2024 står for alvor i det regenerative landbrugs tegn.

Hvad er det nu lige regenerativt landbrug betyder?

Du har måske hørt ordene “regenerativt landbrug” brugt til højre og venstre, men hvad dækker det egentlig over? Det er sådan set et glimrende spørgsmål, fordi der findes endnu ikke en officiel definition på præcis hvilke principper der skal følges for at et landbrug kan anerkendes som regenerativt. I Agrovi arbejder vi med fire regenerative kerneprincipper: 1) Minimal jordbearbejdning, 2) permanent plantedække, 3) afgrødediversitet, og 4) reduceret syntetisk input.

Det vil sige at Agrovis regenerative marker dyrkes pløjefrit med varierede afgrøder, brug af efterafgrøder der gavner jorden, og minimal brug af kemisk gødning og sprøjtemidler. Alle principperne er bestemt efter hensigten at jorden skal dyrkes på så bæredygtig en måde som muligt. Derfor mener vi også, at det er en del af den regenerative bevægelse hele tiden at holde sig opdateret på den nyeste forskning inden for bæredygtige måder at dyrke på.

Regenerativt er vejen frem

I Agrovi ser vi frem til et spændende år hvor vi fortsat arbejder med at udbrede den regenerative dagsorden. Vi har flere samarbejder med virksomheder liggende klar til det nye år og vi glæder os til de spændende, regenerative udfordringer, vi har i vente. Vores håb for 2024 er at kunne samle mere af industrien og lave projekter på tværs af virksomheder, landmænd og organisationer for at sørge for at den regenerative bevægelse for alvor tager fat.

Hvis du er en del af de landmænd, organisationer eller virksomheder, der ønsker at komme med på den regenerative dagsorden, så kontakt Agrovi i dag for at høre mere om hvad vi kan gøre for at hjælpe jer på vej.

Valg af såmaskine til direkte såning

Skrevet af Anja Woelders d. 4. januar 2024. Uploaded i Nyheder.

En guide til at vælge den rette såmaskine til pløjefri systemer og regenerativt landbrug.

Direkte såning (no-till) er et nøgleprincip i conservation agriculture og regenerativ dyrkning, og valget af den rette såmaskine spiller en afgørende rolle for en veletableret afgrøde. “Godt begyndt er halvt fuldendt,” som talemåden siger, og det gælder især når det kommer til en veletableret afgrøde. Hvis det lykkes at lave en ensartet, sund og tæt afgrøde, er man allerede halvt i mål med en god avl. Men hvad skal man være opmærksom på for at vælge den såmaskine, der passer bedst til ens bedrift? Læs med her og få tips til hvordan du vælger såmaskine til direkte såning.

Forskellen på direkte såmaskiner og traditionelle såmaskiner

No-till såmaskiner skal kunne håndtere sidste sæsons stubbe og strå og er derfor mere robuste. De er designet til at kunne køre og skære igennem store mængder afgrøderester i marken. I forhold til traditionelle såmaskiner har direkte såmaskiner som regel større afstand mellem tænder eller diske, for at kunne lade afgrøderester passere igennem maskinen uden at stoppe til. Desuden er såskærene ofte dyrere per enhed, og derfor er der færre såenheder, hvilket giver en større, men også mere økonomisk rækkeafstand. På almindelige såmaskiner ligger rækkeafstanden omkring 12,5-15 cm mens den på direkte såmaskiner er omkring 16,5-25 cm.
En anden væsentlig forskel er, at når marken ikke pløjes og homogeniseres før såning, er jorden mere hård nogle steder end andre, og derfor skal direkte disksåmaskiner have et højere skærtryk for at kunne holde en ensartet sådybde. En traditionel såmaskine kan have problemer med at arbejde i en uhomogeniseret jord, hvilket kan føre til en uensartet sådybde med huller i afgrøden.

Er disk- eller tandsåmaskine bedst?

Det første store valg er, om man skal vælge disk- eller tandsåmaskine. Begge typer har deres fordele og ulemper, men i sidste ende kommer det an på din bedrift.
Disksåmaskiner er ofte mere præcise i deres sådybde og kan bedre køre igennem efterafgrøder og store mængder halm. Dog er de gerne dyrere at investere i. Derudover skal skærtrykket kunne indstilles, hvilket kræver mere af landmanden for at kunne opnå et optimalt resultat. Desuden har disksåmaskiner tendens til at lave ‘hairpinning’ hvor afgrøderester bliver presset ned i sårillen. Dette kan ødelægge frøenes kontakt med den sorte jord. Hvis man har våd lerjord kan disksåmaskiner også lave glitning af sårillen, så der kommer sårillekompaktion, hvilket kan påvirke rodudviklingen negativt i de tidlige uger af afgrødespiringen.
Tandsåmaskiner er derimod som regel billigere og mere simple. De laver ikke hairpinning og giver lavere risiko for glitning og kompaktion. Dog er de normalt ikke lige så præcise når det kommer til sådybden og kan derfor give en mindre ensartet etablering. De roder også mere i jorden og er mere sarte i forhold til håndtering af afgrøderester i marken.

Men hvad skal jeg så vælge?

Agrovi har afholdt adskillige sådemonstrationer for at svare på netop dette. Vores demoer viser, at tandsåmaskinen i de fleste tilfælde skaber det bedste resultat. På grund af den lavere pris, er den som regel det oplagte valg. Især hvis man har våd eller leret jord med lavt humusindhold, er tandsåmaskinen det mest oplagte valg. Hvis ens jord til gengæld er meget humusholdig og medgørlig, kan det være fornuftigt at vælge disksåmaskinen. Har man en meget sandet jord, er begge typer et sikkert valg, og man må vælge efter temperament.

Kan jeg ikke bruge den såmaskine, jeg allerede har?

Jo, det kan du faktisk i nogle tilfælde godt. Hvis du er ny til no-till og gerne vil afprøve dyrkningssystemet før du går ud og investerer i dyre såmaskiner, kan du godt få din almindelige Horsch Pronto eller Väderstad Rapid til at så direkte, og det kan være en rigtig god måde at øve sig. Det kræver dog en vis portion tålmodighed.

Overvejer du at omlægge til pløjefri dyrkning og har brug for sparring om dine investeringer? Så kontakt Agrovi i dag for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig og din bedrift.