ejere af landbrugsejendomme i udvalgte kommuner modtager for tiden brev i e-boks fra udviklings- og forenklingsstyrelsen om ændringer i bygningernes anvendelseskoder i bbr.

bl.a. udgår kode 210: bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende  landbrug gartneri og råstofudvinding o. lign.

typisk vil bygninger, der tidligere var opført og brugt til husdyrsproduktion (svin 211, kvæg 212. og fjerkræ 213 ), men som ikke længere brugs til husdyr, ligeledes ændret status og få anden kode.

det kan også være lader til foder, som har ændret anvendelse ( 216 ). det væsentlige er, at bygninger ikke fremover foreslås tildelt bbr anvendelseskode 970: tiloversbleven landbrugsbygning.

det man kan frygte for de mindre ejendommes vedkommende er, at når driftsbygninger får karakter af tiloversbleven, vil det kunne påskønne vurderingsstyrelsen til at omvurderer de offentlige ejendomsvurderinger fra en landbrugsejendom til en boligejendom.

fremover vil bl.a. anvendelsen af ejendommens bygninger og landbrugsjord være grundlag for vurderingen.

hvis der fremsendes forslag til fremtidig anvendelseskode 970, vil en korrektion til 219  (anden bygning til landbrug mv.)  være et bedre alternativ. 

svar tid er tre uger efter modtagelse af brev i e-boks.

tag gerne fat i os for yderligere drøftelse - enten på bygningskontoret eller regnskabskontoret.

vil du vide mere?

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

agrovis samarbejdspartner commoditrader har startet en grøn revolution i landbruget, og lukker nu deres investeringsrunde på op til 30 millioner kr. med vækstfonden i spidsen

igennem programmet commodicarbon, hvor agrovi har udviklet uddannelsesplatformen til rådgivere og landmænd, er det muligt for landmænd at sælge co2-certifikater, og dermed få medfinansiering deres omlægning et til mere grønt og klimavenligt landbrug.

vækstfonden har nu valgt at investere et tocifret millionbeløb i projektet. investeringen sker sammen med 15 investorer primært fra landbrugserhvervet. så det er et stærkt investorhold, der nu står klar til at sætte skub i landbrugets grønne revolution.

støtte fra staten

hos vækstfonden glæder de sig over investeringen i commoditrader, som sker under danmarks grønne fremtidsfond. formål med fonden er at investere i lovende virksomheder, der kan være med til at drive både landbrugssektoren og danmark i en grønnere retning;

- commoditrader er en dansk startup drevet at tre ildsjæle med et internationalt mindset, som brænder for at gøre en forskel for den grønne omstilling. de er en inspiration, ikke kun for landbruget, men også for mulige iværksætter i landbruget og andre sektorer, som drømmer om at skabe løsninger der kan ændre verden og gør den til et bedre sted for os – og for kommende generationer, fortæller partner i vækstfondens agrifood, eric-alan rapp.

investeringen betyder, at commodicarbon programmet nu kan skaleres og nå langt flere landmænd;

- investeringerne i sig selv gør, at vi for alvor kan få gang i videreudviklingen af commodicarbon. nu skal vi ud at ansætte flere dygtige fagfolk, som kan understøtte den positive udvikling, vi allerede er i gang med, både på eksisterende og nye markeder. derudover følger der med investeringerne også en stor anerkendelse af og støtte til projektet, fortæller commoditraders administrerende direktør simon haldrup, der sammen med de to øvrige stiftere tror på, at den hurtigste og mest effektive måde at skabe et mere klimavenligt landbrug, ikke er med en pisk, men med gulerod.

opbakning fra flere store landbrug

svineproducenten kim kjær knudsen, som er én af de nye investorer bag projektet, har valgt at gå med i investorkredsen, fordi han mener, det er vigtigt i at skabe grønne incitamenter for landmænd.

- hvis vi som landmænd skal tage initiativ til den grønne omstilling, skal der være et økonomisk incitament for at inkorporere klimaeffektive initiativer. og hvis vi skal rykke hurtigt, skal vi selv være herre over hvordan vi forvalter co2 reduktionen. gennem commodicarbon kan vi som landmænd nemmere finansiere klimaeffektive tiltag og selv tage styringen i den grønne omstilling, frem for at skulle vente på politisk regulering. det handler simpelthen om at give landmanden et øget incitament for at gå foran og klima-effektivisere sin produktion, siger kim kjær knudsen.

de første certifikater sælges til efteråret

commodicarbon programmet er allerede skudt i gang, og til efteråret sælges de første certifikater i både danmark og udlandet. det er commoditraders ambition, at programmet skal lanceres i flere europæiske lande. jytte rosenmaj, formand for danish farmers abroad, er også blandt investorerne, og samtidig sidder hun også som formand i commoditraders bestyrelse. hun understreger vigtigheden i at have det udenlandske perspektiv med;

- mange medlemmer rundt omkring i verden går i forvejen op i minimal jordbearbejdning, men vil gerne koncentrere sig om at producere, frem for at udarbejde klimaregnskaber og lignende. derfor er det meget attraktivt, hvis certifikaterne kan udstedes og sælges centralt. hermed kan fødevarevirksomheder eller andre industrier ved opkøb af certifikater, være med til at understøtte denne omstilling som kun lige er startet.

vil du vide mere?

fabriksnye driftsmidler købt mellem den 23. november 2020 og 31. december 2022 kan få 116 % afskrivningsgrundlag. dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler som motorbrændstof.

eksempler på køb kan være markmaskiner, staldinventar, vindmøller/solceller op til og med 1 mw. eksempler på driftsmidler med elmotor kan være motorsave, stampemaskiner.

en diseldrevet gaffeltruck er derfor ikke omfattet. ligeledes er personbiler og varebiler ikke omfattet

dog kan traktorer, som er godkendt efter køretøjsregisetreringslovens §4 og med nummerplade omfattet af den nye § 5 d i afskrivningsloven.

f.eks vil en ny markredskab til 100.000 kr. normalt kunne afskrives med 25 % og dermed opnå fradrag i skatteregnskabet med 25.000 kr. med de nye regler vil afskrivningsgrundlaget blive forhøjet til 116.000 kr. og dermed vil fradraget i skatteregnskabet blive 29.000 kr.

den 22. december 2020 offentliggjorde skatteministeren udkast til en forbedring af fradragene i boligjobordningen for 2021.

i 2020 var fradraget for serviceydelser 6.400 kr. i 2021 er beløbet 25.000 kr. ligeledes hæves fradraget for håndværkerydelser fra 12.800 kr. i 2020 til 25.000 kr. i 2021.

fradrag under boligjobordningen er ligningsmæssige fradrag og har normalt en fradragsværdi på 26 pct. for serviceydelser gælder det specielle i 2021, at fradragsværdien stiger fra 26 pct. til 35 pct.

boligjobordningen i indkomståret 2021

ad *) skatteværdien af fradragene er ca. 26 % (ligningsmæssige fradrag). for serviceydelser for 2021 (men ikke for håndværkerydelser) forslås, at udgiften medregnes til indkomsten i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 % af udgiften. den reelle fradragsværdi vil dermed stige fra ca. 26 % til ca. 35 %

regeringen har med lovforslag af 18.12.2020 desuden hævet grænsen til 30.000 kr. for straksafskrivning af inventar. grænsen gælder for erhvervelse fra den 23. november 2020 og 2021. tidligere var bagatelgrænsen for straksafskrivning 14.100 kr.

vil du vide mere?