Forfatter: agrovi

Biomasse skal i fremtiden erstatte fossile råstoffer i produktionen af plastik, tekstiler, byggematerialer og meget andet. Derfor er udfasning af fossile råstoffer er en central del af den grønne omstilling. Men ingen produkter baseret på biomasse vil være bæredygtige, hvis ikke biomassen er produceret bæredygtigt. Landbruget kommer derfor til at spille en hovedrolle i den grønne omstilling.

– I en meget nær fremtid skal vi ud over fødevareproduktion også lære at anvende biomasse til mange af de ting, som vi hidtil har produceret med udgangspunkt i fossile råstoffer, og vi skal lære at gøre det med mindst muligt aftryk på klima og natur. Der er mange muligheder i bioøkonomien – og udviklingen er først lige begyndt, fortæller Henrik Kruse Rasmussen, rådgiver og projektleder i Agrovi.

Agrovi har i de seneste 3 år været en del af interregprojektet BIOCAS, som har til formål at skabe lokal vækst og udvikling på baggrund af kaskadeudnyttelse af biomasseressourcer. Projektet er et samarbejde mellem partnere i Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. I Danmark har Agrovi været en del af partnerskab Lolland Falster, sammen med repræsentanter fra Bioøkonomisk Vækstcenter i Guldborgsund Kommune, CELF, Business Lolland Falster, World Perfect (Århus), AU (Århus) og SDU (Odense).

– Som partner i BIOCAS-projektet har vi arbejdet med at undersøge mulighederne for omstilling til det, der i projektet hedder Low emission farming, hvor man dyrker jorden med mindst mulig klimabelastning. Vi har fokuseret på driftsformen Conservation Agriculture, som kan yde høje udbytter med et lavere forbrug af ressourcer og med mere plads til biodiversitet, et lavere CO2-footprint og potentiale for at lagre kulstof i jorden, siger Kruse Rasmussen.

– Biomasse bliver i fremtiden en endnu mere efterspurgt ressource, end den er i dag. Landbrugsafgrøder vil blive efterspurgt til mange andre formål end foder, fødevarer og energi, og vi skal derfor finde metoder til at udnytte biomassen mere effektivt tilføjer Kruse Rasmussen.

BIOCAS står for kaskadeudnyttelse af biomasse. Kaskadeudnyttelse betyder, at man ser på mulighederne for at udnytte en biomasseressource i flere step – inkl. alle sidestrømme. Det kan for eksempel være, at der kan udvindes farvestoffer til industrien af en presserest fra produktion af kirsebærvin, eller at man udvinder voks af halm, inden man smider resten af halmen i et biogasanlæg.

Idégrundlaget er, at man skal udnytte de forskellige biomasser bedst muligt, inden den sidste rest af biomassen evt. brændes af, anvendes til foder eller fyldes i et biogasanlæg.

Ifølge Agrovi er formålet med projektet i høj grad at udbrede tankesættet om kaskadeudnyttelse til både producenter af biomasse og aftagere af biomasse. Det vil medføre, at begge parter i fremtiden gør sig overvejelser om, hvorvidt man kan få mere ud af biomasseressourcerne og restprodukterne ved at bruge dem på en anden måde.

– Selvom der har været mange gode folk involveret i BIOCAS, så vil det være et lykketræf, hvis vi i løbet af tre år fandt de helt rigtige løsninger og fremtidens grønne guldæg. Hovedformålet er derfor at sætte en proces i gang, så alle aktørerne inden for produktion og forarbejdning af biomasse, inklusiv de unge, som er under uddannelse, trækker i samme retning. I så fald skal vi nok nå i mål med at gøre den grønne omstilling både bæredygtig og til en god forretning, som skaber lokal vækst, velstand og udvikling, afslutter Kruse Rasmussen.

DOWNLOAD BROCHUREN OM BIOCAS OG CONSERVATION AGRICULTURE HER

Den 12.-13. januar 2022 inviterer SEGES igen plantefolket til Nordens største plantefaglige begivenhed i Herning Kongrescenter. Programmet domineres i høj grad af lige præcis de emner, der har optaget os i Agrovi i flere år.

 – Det er glædeligt at se et så målrettet fokus på årets Plantekongres og få talt i dybden om de klimavenlige muligheder, vi har som landmænd inden for både dyrkningsformer, efterafgrøder, sortsblandinger, klimakreditter og biodiversitetsindsatser. Det har i mange år været strategien i Agrovi, at vi ønsker at inspirere og motivere landmændene til at tænke nyt for at skabe en forandring, der fortsat giver os ’license to operate’, så vi ser i den grad frem til at komme til Herning i år, siger Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi.

Efter et års corona-pause er den rigtige Plantekongres tilbage med 83 forskellige sessioner med spændende faglige indlæg, den nyeste viden om planteproduktion, natur og miljø, networking og debatter med ca. 2.000 kolleger og samarbejdspartnere og ikke mindst festen med kollegerne ved kongresmiddagen, hvor man også vil kunne opleve tryllekunstner Henrik Svanekiers magi.

Årets hotte emner

På Plantekongressen får du serveret de nyeste anbefalinger om dyrkning af afgrøder og håndtering af ukrudt, sygdomme, skadedyr og resistens.

I årets program fylder præcisionsjordbrug en hel del. Hør blandt andet om graduering af planteværn, omfordeling af kvælstof, og hvordan du rammer den rigtige proteinprocent i maltbyg.

Et andet hot emne er scenarier for dyrkningsstrategier, hvis der kommer en reduktion eller udfasning af glyphosat. Hør også om sortsblandinger, som brager frem, og nye dyrkningsformer som for eksempel Conservation Agriculture.

Landbruget frem mod 2030

Kongresprogrammet afspejler i høj grad de store dagsordener, som kraftigt påvirker planteområdet i disse år. Du bliver klogere på bl.a. plantebaserede fødevarer, klima, klimakreditter, udtagning af lavbundsjorde, biodiversitet og virkemidler til vandmiljøet, som er vigtige emner at tage stilling til i dit virke som landmand.

SEGES opfordrer dog også til, at man husker det personlige program med debatter og de mindre faglige oplevelser. Tænker du fx, at tonen på de sociale medier går over gevind, så vær med, når Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet taler om, hvordan vi bliver digitalt dannede. Eller få opskriften på at leve et ganske enkelt og uhyre afslappende liv uden problemer. Den leveres af Anders Lund Madsen.

Deltag gratis i Årsmøde for Planteproduktion

Onsdag den 12. januar om formiddagen vil Torben Hansen, formand for Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion give sit bud på, hvordan han mener danske planteavlere skal gribe tidens muligheder og tackle udfordringerne.  På mødet er der også fokus på innovation og flere spændende bud på, hvordan dansk landbrug bliver en del af løsningen.

Se hele programmet og tilmeld dig Plantekongres 2022 Plantekongres.dk

Fremtidens landbrug stiller helt andre krav til både nye og igangværende landmænd end i tidligere generationer. Nu omfatter værdikæden ikke kun fødevareproduktion – men også andre former for ”goder” såsom levering af biodiversitet, CO2-binding, naturoplevelser samt socialt og kulturelt ansvar. Den udvikling, blev der stillet skarpt på sammen med knap 200 landmænd og andre interessenter fra både Danmark, Sverige og Norge til årets Sund Jord- konference på Knudstrupgård.

– Virkeligheden på landet i dag handler mere end nogensinde før om vores indsats og investeringer inden for klima, biodiversitet, dyrkningsformer og dokumentationen heraf. Vi skal tænke i multifunktionelle bedrifter, der i langt højere grad leverer på klima og biodiversitet og får betaling herfor – enten i form af en højere pris på produktet eller i form af en direkte betaling fra samfundet for at gøre en indsats. Landbruget kan og skal være en del af fremtidens løsninger på de udfordringer, som verden står overfor. Derfor skal vi både tænke i nye dyrkningssystemer og i nye begreber og have indarbejdet ESG og CSR, når vi lægger strategien for udviklingen af vores virksomhed. Det får afgørende betydning for vores indtjeningsmuligheder, vores rammevilkår og vigtigst af alt vores ’license to operate’, siger Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi, i sin fremlæggelse på årets Sund Jord-konference.

Emnet taler direkte ind i det, der allerede er ved at ske. Nemlig, at der allerede nu stilles flere og flere krav til landmændene fra samfundet og aftagernes generelt om produkternes klimapåvirkning, bæredygtige produkter og produktion samt om dokumentation for dette.

Ingen enkel løsning

– Vi påstår ikke, at Conservation Agriculture er løsningen på alle vores udfordringer om at imødekomme de stadigt stigende krav til os og vores produktion. Men vi står gerne på mål for, at vi ved at gå foran sammen med en lang række fremadsynede danske og udenlandske landmænd sikrer, at vi ruster vores virksomheder bedst muligt til de fremtidige udfordringer. Når vi mødes til Sund Jord, får vi alle praktiske erfaringer, al forskning og alle økonomiske parametre i spil fra nogle af de dygtigske forskere og praktikere inden for området, så vi sammen kan diskutere, hvordan vi sikrer en rentabel omstilling af vores erhverv, tilføjer Ravnsborg.

Projektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder”, der er sponsor af Sund Jord-konferencen, har igennem fire år påvist fordelene ved at omlægge til Conservation Agriculture. Resultaterne viser, at man fremmer kulstoflagringen i jorden, reducerer CO2-udledningen og ikke mindst fremmer biodiversiteten i og på dyrkningsfladen. Det fastholder og reducerer tilførsel af næringsstoffer – og så er der en overvægt af eksempler, der viser en optimering af driftsøkonomien. De endelige resultater fra ”Grønne Marker & Stærke Rødder” udkommer senere på året.

Tjen penge på omstillingen

– Vi bliver ofte spurgt om økonomien i at omlægge til fx Conservation Agriculture. Den økonomi domineres i høj grad af positive besparelser, men nu har vi også mulighed for at genere en ret betydelig indtægt på den indsats. Vælger man at dyrke sin jord ud fra principperne i Conservation Agriculture, har man mulighed for at lagre kulstof i jorden. Det samme gør sig gældende ved at udtage lavbundsjorde eller rejse skov. Det gør det muligt for os landmænd at sælge CO2-certifikater fra vores jord til virksomheder, der i forvejen arbejder med klimavenlige tiltag. Man binder sig kun for salget af CO2-certifikater i ét år af gangen, mens man selvsagt forpligter sig til at holde fast i dyrkningssystemet i en årrække, hvad enten det er Conservation Agriculture eller det pløjefri system. Det synes jeg personligt er en spændende økonomisk udvikling, siger Ravsnborg.

Årets Sund Jord-konference bød både på demonstrationer af resultater i marken, teknologiske løsninger til scanning af jorden, no-till maskiner, nye økonomiske parametre inden for ESG-krav, gode debatter i maskinhuset og i marken og ikke mindst forskningens evidens for resultaterne med det pløjefri system og Conservation Agriculture.

– Sund Jord handler i høj grad om at samle landmænd med samme interesse for den grønne omlægning til en dag fyldt med ny viden og inspiration og ikke mindst mulighed for at sparre med hinanden om fremtiden. Men Sund Jord handler i høj grad også om, at deltagerne går hjem med en opmærksomhed på strategien for de næste 7-8 høstår, så hver enkelt får taget aktiv stilling til, hvordan virksomheden skal se ud i 2030. Det er altafgørende for et fortsat stærkt landbrug i Danmark – og det mind-set, synes jeg faktisk, er det vigtigste af alt, siger Ravnsborg.