skæve og alternative ideer kan have svært ved at opnå finansiering via de traditionelle kanaler. det skal der laves om på. med en ny crowdfunding-portal vil landbruget skabe mulighed for udvikling og bidrage til, at de ideer, der ikke passer ind i den traditionelle finansiering, også kan blive til virkelighed.

- vi vil støtte udviklingen i det danske landbrug ved at bane vejen for en ny mulighed for finansiering og derigennem være med til at skabe nye forretningsmuligheder for landmanden, siger formanden for landbrug & fødevarers sektor for økonomi og virksomhedsledelse, anders harck.

indtil nu har der ikke været meget at gøre for en landmand, som har en lidt anderledes eller skæv idé, som er god, men ikke kan opnå finansiering hos de traditionelle banker og kreditforeninger.  

men det skal der laves om på. de anderledes, men stadig økonomisk holdbare og rentable initiativer skal også have en chance fremover. det mener en række aktører i landbruget.

- i landbruget har vi generationers tradition for at udvikle og tænke innovativt. det er ærgerligt, når gode, sunde projekter må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. det kan for eksempel være unge, som ikke har opbygget tilstrækkelig kapital, men har den helt rigtige ide og en stærk forretningsplan, siger anders harck.

landbruget handler og skaber mulighed for crowdfunding

sektoren har derfor sammen med landbrugets videns- og innovationshus seges og landbrugsrådgivningsvirksomheden sagro taget initiativ til og udviklet et koncept for crowdfunding målrettet landbruget, under navnet ingreen agrofunding.

- i vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selvom vi mener, økonomien ser fornuftig ud. det kunne fx være en atypisk sag med stor produktion i forhold til ejede aktiver. i den slags tilfælde vil vi fremover kunne henvise og hjælpe med at få finansieringen hjem via ingreen agrofunding, siger bjarke poulsen, der er direktør for Økonomi og strategi i sagro.

udover sagro og seges har en række andre landbrugsrådgivningsselskaber over hele landet godkendt modellen og bliver medejere af crowdfunding-platformen. det drejer sig om agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

- det er en stor og bred skare af aktører, der står bag. de mange rådgivningsselskaber dækker forskellig geografi og alle typer af landbrug – både økologiske og konventionelle, store og mindre brug samt alle typer af produktion. det er en stor styrke. vi forventer også bredde i de kommende crowd-projekter, siger rené andresen, der er formand for ingreen agrofunding og direktør i vestjysk.

der foretages en kreditvurdering af alle projekter

platformen kreditvurderer hvert projekt og sender de bæredygtige videre til finansiering via crowdfunding. her kan private investorer byde ind, mod en aftalt forrentning. kreditvurderingen gør den nye platform helt unik.

parterne forventer at lancere crowdfunding-platformen ingreen agrofunding ultimo september i år og er i dialog med en eksisterende crowd-aktør om facilitering af selve platformen.

fakta

• i dag har landmænd ikke mulighed for at bruge de etablerede crowdfunding platforme, primært fordi de eksisterende platforme ikke har værktøjer og viden til at rate de personligt drevne landbrugsvirksomheder.
• ingreen agrofunding skaber kontakten mellem låntager og långiverne via en crowd-platform.
• der er tale om lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.
• er du som landmand eller investor interesseret i mere om ingreen, kan du via hjemmesiden ingreen.dk tilmelde dig nyhedsbrev. dermed får du besked, når platformen er i luften og dermed åbner for projekter.
• ingreen agrofundings stiftende partnere er: agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

vil du vide mere?

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

interessen for at dyrke marker med reduceret jordbearbejdning stiger meget i danmark, både blandt landmænd, forskere, konsulenter, organisationer og politikere. men der har ikke tidligere været en bog, som samfatter og beskriver viden og erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. frdk er nu klar med løsningen.

både i og udenfor landbruget er der stor interesse for, at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

- derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture", siger thorkild nissen, lærer på gråsten landbrugsskole. på overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

- den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

stor interesse fra mange sider

i de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

- med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 blandt andet i ”vidensyntese om conservation agriculture” bestilt af fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer henrik terp, formand for foreningen for reduceret jordbearbejdning i danmark (frdk). han er en af de mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning.

danmarks statistiks data fra 2018 viser, at 13,5 % af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

fordelene ved conservation agriculture

dermed er der meget stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav. det gør conservation agriculture, hvilket har følgende fordele:

• øger jordens sundhed/frugtbarhed
• giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
• optager co₂ fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
• begrænser udledningen af kvælstof
• mindsker erosionen, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
• mindsker forbruget af sprøjtemidler
• bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
• giver landmanden større glæde ved sit arbejde

meget viden fra projekter

ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

- i vores tre-årige projekt "grønne marker & stærke rødder" er vi meget glade for, at vi medfinansierer bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”, siger henrik kruse rasmussen, projektleder hos agrovi.

projekt har i tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i conservation agriculture.

- vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger kruse rasmussen.

nu kan alle interesserede således få indblik i dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”.

kort om bogen:

• 80 sider
• indholdsfortegnelse og omslag er vedhæftet som pdf-filer
• forfatter niels damsgaard hansen med bidrag fra bl.a. agrovi

bogen kan købes direkte her

vil du vide mere?