biodiversitet kan godt være svært at blive klog på. hvad er det? hvorfor er det vigtigt? hvordan kommer man i gang med initiativerne? 

vi har prøvet at sammensætte 10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet. 

du kan læse mere om, hvad biodiversitet er her.

naturen mangler først og fremmest plads. både i danmark og de meste af den befolkede dele af verden, er nature trængt på plads, mere end noget andet. menneskets umættelige pladsbehov til byer, veje, landbrug, råstofudvinding etc. har trods fredninger fortrængt naturen til små lommer. i danmark er omkring 2 % beskytte natur.

vil du vide mere?

variation kan være flere forskellige naturtyper som blomstereng og buske og træer. det kan være lysåbent og skyggefuldt, tørt og fugtigt. fladt og skrånende terræn, grus og stenrigt / muldjord etc. anden del af ordet ”bio-diversitet” sigter netop mod stor arts variation, der bla. opnås var at skabe varieret landskaber og have rum. vand er et vigtigt element i naturen. en havedam, en sø, bæk eller naturlig kilde vil naturligt tiltrække dyr og planter.

de plantearter der defineres som hjemmehørende har selv fundet her til gennem historien, uden  menneskernes bevidste handlinger. ofte har de levet i samspil med insekter og andre dyr gennem år  tusinder, hvis ikke længere og er tilpasset hinanden og det lokale klima, jordbund mm. ved at benytte hjemmehørende arter og skille sig af med de eksotiske, skabes der mere plads til den trængte natur og de arter der er pressede i dag. rododendron fra kina og himalaya tilbyder kun nektar til ganske få insekter, mens et gammelt egetræ er vært og fødekilde for langt over 1000 arter.

kemi i landbrug, parker, plantager og haver er til for at optimere og ensrette. Ønsker man at understøtte biodiversiteten siger det nærmest sig selv at brug af kemi har den modsatte effekt. lige som agro-kemi er også næringsstoffer et stort problem for øget biodiversitet, da høje koncentrationer favoriserer visse plantesamfund frem for andre og der ved skubber til balancen. de kvælstof elskende græsser, brændenælder, gråbynke og tidsler mf. får uforholdsmæssigt gode vilkår og udkonkurrere de meres sarte planter.

man arter af fugle, flagermus, svampe, insekter og andre smådyr lever på, i eller af gammelt træ. ved at lade dem stå og siden falde og forblive til nedbrydning skabes meget vigtige levesteder og dermed også livsgrundlag for endnu flere organismer i naturen. ud over gammelt ved (træ) er også stenbunker, stendiger grusbunker og andre elementer at naturmaterialer vigtige. både sommerfugle og firben ynder at optage varme fra solopvarmede sten sidst på dagen.

oprindelig natur er efterhånden meget sjælden i danmark, men vi kan med god og målrette pleje bevare og højne natur til relativ høj kvalitet. men det tager tid. når vi nye etabler natur f.eks. var at udså og plante er det kun en start ofte med relativt få plantearter. men over år vil der ske en naturlig succession (udvikling) hvor nogle arter trives, nye kommer til, mens nogle måske ikke trives.

over en årrække vil der ske en forandring og formentlig en forøgelse at antal arter, forudsat at plejen og ydre påvirkninger er gunstige for udviklingen.

plejen af et areal ar mindst lige så vigtig som etableringen. afgræsning af lysåbne arealer er næsten  altid at foretrække. men på steder hvor det ikke er muligt må man benytte sig af mekaniske løsninger.  ensartern gentagende slåning giver et artsfattigt plantesamfund oftest domineret af græsser. et simpelt trick er at nedsætte antallet af klipninger, ændre på slåhøjden og undlade at klippe hele arealet hver gang. det giver blomsterplanterne mulighed for at gennemfører deres livscyklus. ”fuldemandskørsel” er en metode der giver yderligere diversitet. bær bærende buske bør klippes på tidspunkter der giver mest mulige føde til fuglene vinteren over.

ved at have en plan og viden om biodiversitet, jord og den naturlige udvikling kan du undgå mange skuffelser, spare tid og fejl investeringer. samtidig bliver det letter at følge udviklingen når man ved i  hvilken retning tingen vil tage. med en biodiversitetsplan, får man en retning og en ide om arealets potentiale.

lær gerne nogle nye navne på planter og dyr i dine omgivelser. brug en app som i-naturalist eller arter.dk til hurtigt af finde navne på de nye beboere.

inviter stolt inden for og skab glæde og inspiration til flere projekter i nabolaget.

etabler stier, sæt bænke og skilte op, gør dele af arealet tilgængelig så flere får gælde af indsatsen. lad hjørner være mere uberørte og helt i fred, så de mere sky arter også trives.

brug arealet til walk and talk møder, til at finde ro, klare tankerne og få inspiration i hverdagen.

lav arrangementer og del på sociale medier, så flere tør gå nye veje.