Giftige planter i foråret: Det skal du være opmærksom på

Giftige planter i græsmarken

Der findes en række planter som er uønskede i græsmarken p.g.a. deres potentielle giftvirkning, f.eks. Eng– og Vårbrandbæger. Man bør derfor tjekke marken for giftige planter, inden dyrene bliver lukket ud på folden.

Hvis der var giftige planter på folden sidste år, kan man starte med at gennemgå disse steder. Samtidig kan de giftige planter være svære at identificere i det tidlige forår, inden de er gået i blomst.

Manuel fjernelse af de giftige planter på små arealer er mange steder en mulighed. Kommer du over marken i tide, er det som reglen ikke nogen uoverskuelig arbejdsbyrde. Dette er ofte tilfældet med eksempelvis brandbæger, der som regel starter med ganske få brandbæger på arealet det første år. Får man fjernet ved målrettet lugning så snart de dukker op, kan man komme dem til livs inden frøsætning.

Selvom det er bedst at fjerne de giftige planter så tidligt som muligt, når disse er på roset-stadiet, er planterne meget lettere at finde, når de første blomster bliver synlige.

Hvis du efterfølgende går folden igennem 1 gang om ugen de næste 2 måneder, kan man hurtigt fjerne evt. nye planter, som har blomstret siden sidst, eller man overså ved sidste lugning. Sørg for at de bortlugede planter ikke er tilgængelige for dyrene f.eks. ved at brænde dem, eller få dem bort med renovationen.

I det lange løb består den mest effektive pleje i, at man tager et eller flere slæt eller afpudser marken. Herved får græsser ved hurtig genvækst og får fortrin frem for ukrudtsarter som lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler og stor nælde. De fleste græsmarker kan man “rette op på” gennem intensiv pleje. Hvis det ikke er nok at afpudse eller tage slæt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.

Agern- og ahorn-forgiftning

Udover de planter som gror i marken, kan der opstå problemer hvis der f.eks. står mange egetræer eller ahorn i eller udenom marken. Ahorn danner mange frugter, som let spredes med vinden et godt stykke væk fra modertræet. Agern- og ahorn-forgiftning kan i værste fald føre til dødsfald hos både heste og køer som har indtaget agern, ahorn-frø, egeblade eller selvsåede træer af eg og ahorn.

Blade fra egetræer og agern indeholder det giftigt stof pyrogallol. Der er forskel på indholdet af dette stof mellem forskellige arter af egetræer – hvor modent agernet er og hvor gammelt egetræet er. Umodne, grønne agern indeholder den største mængde pyrogallol og agern fra unge træer indeholder den største mængde.

Forgiftning opstår efter optagelse af agern/egeblade i enten en længere periode (1 – 4 uger) eller efter optagelse af meget store mængder agern/egeblade indenfor kortere periode. Symptomerne optræder da typisk få dage (3 – 4) efter optagelsen. Da indholdet af det giftige stof afhænger af de ovennævnte faktorer, er det vanskeligt at beskrive præcist, hvor mange kg agern eller egeblade, der skal til for at udløse en forgiftning.

Agern er frugten fra egetræer, som modnes i september/oktober måned. Modningen sker i eftersommeren, og er afhængig af vejret. Den våde vinter/forår har fået mange agern til at spire og der kan i år derfor ses ekstra mange fremspirede egetræsplanter i græsmarkerne.

Ahornforgiftning er mest udbredt om efteråret efter lange og tørre somre, hvor ahorntræerne har haft gode betingelser for at sætte mange frø, så der er grund til at være særlig påpasselig i år hvor 2023 kunne betagnes som et ”oldenår”. I foråret, er det især de små selvsåede træer der er farlige.