- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Planteavlsmøde ’24: Nye værktøjer i planteproduktionen
1. februar kl. 8:30 - 12:30
FreeAGROVI SYD, – hos HARDI Herthadalvej 10, 4840 Nørre Alslev.
Vækstsæsonen 2023 har været meget udfordrende, og har sat planteavlen under pres. Spørgsmålet vi alle stiller os er: Hvordan undgår vi samme situation i 2024, og hvordan sikre vi os at vi tjener penge nok på det vi går og laver?
På dette møde vil vi have fokus på hvordan vi sikre et højt udbytte med fokus på bundlinjen – vi kommer med konkrete værktøjer til hvordan vi griber fremtiden an og sikrer produktionen!
Vi har følgende fokusområder i løbet af mødet: biostimulanter, bladgødskning, den nye vejrnormal i foråret, markedssituation og at sikre mindst 4500 kr./ha på bundlinjen.
Biostimulanter:
Hvilke produkter findes der, hvad er erfaringerne med det i markforsøg, og hvordan bruges de i praksis? Vi giver en indflyvning i biostimulanter ser på hvem de kan være relevante for, og hvad man skal være opmærksom på ved brug af dem.
Etablering af vårsæd – den nye vejrnormal:
Våd vinter og tørke i foråret/forsommeren. Danmarks klima minder mere og mere om et fastlandsklima hvor vand bliver den begrænsende ressource igennem vækstsæsonen. Hvordan sikre vi en god etablering, og skal vi ændre vores måde at gødske og sprøjte på ved en tørkesituation?
Bladgødskning:
Tørke giver udfordringer med optagelse af næringsstoffer, og en måde af afbøde denne udfordring er ved at gøde planten over bladet. Hvordan kan vi opnå mere for mindre? Vi ser på I hvilke afgrøder og situationer det giver mening.
Vi skal have mindst 4500 kr./ha på bundlinjen:
Vi skal sikre at der er mindst 4500 kr./ha på bundlinjen, for at det giver mening at dyrke noget på markerne. De nye tilskud til bestøverbrak gør at der skal kunne laves mindst lige så meget (og meget gerne mere) ved at drive jorden.
Sådemoer:
Hvordan kan vi etablere afgrøderne godt nok uden at det koster for meget? Vi dykker ned i vores sådemoer reflekterer over de forskellige maskiners muligheder og begrænsninger.
Der vil være frokost efter mødet.
Vi glæder os til at se dig!