- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Planteavlsmøde ’24: Økonomi i marken i samspil med nye vandplaner
31. januar kl. 16:00 - 19:00
FreeAgrovi Nord, Hillerød.
Planteavlsmøder 2024
Vandplanerne er nået til Sjælland med kravet om målrettede efterafgrøder. Fra at kravet i 2023 kun var op til 10 % på den syd-vestlige side af Roskilde Fjord og intet krav i store dele af Nordsjælland, så er kravet nu til 2024 op til 44 % i de samme områder. Oveni skal lægges kravet om pligtige efterafgrøder, der for de fleste planteavlsejendomme er 10,7 %. Det er altså på over halvdelen af efterafgrødegrundarealet, at der er krav om efterafgrøder og efterfølgende vårsæd, med mindre nogle af alternativerne bliver bragt i spil. Det lyder umiddelbart som en dyster udsigt, men samtidig taler både efterafgrøder og alternativerne meget ind i de virkemidler professionelle landmænd skal bruge, for at følge med de udfordringer, der er i dansk landbrug. Formålet med mødet Økonomisk optimal planteavl i samspil med de nye vandplaner er at give nogle praktiske eksempler på, hvordan kravene, der kommer fra vandplanerne kan udnyttes økonomisk optimalt.
Tirsdag den 30. januar kl 13-16 og onsdag den 31. januar kl 16-19.
Økonomisk optimal planteavl i samspil med de nye vandplaner
- Baggrund for kravet og ændring fra 2023 til 2024
- Fra praksis til penge. Hvordan navigerer vi efter vandplanerne
- Muligheder og eksempler i tilpasning af sædskifte
- Økonomien i alternative sædskifter med tilskudsoptimering
- Biodiversitet med værdi – Brak som forfrugt