Skip to main content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dansk Bioøkonomi Konference – Lolland

4. oktober 2023 kl. 12:30 - 5. oktober 2023 kl. 13:30

Dansk Bioøkonomi Konference

Invitation til DANSK BIOØKONOMI KONFERENCE 2023 den 4. – 5. okt. på Engestofte Gods på Lolland.

Du kan tilmelde dig HER  &  Programmet findes HER.

Onsdag den 4. oktober åbnes dørene for 8. gang til Dansk Bioøkonomi Konference. Du inviteres til at møde alle led i værdikæderne: iværksættere, forskere, investorer, jordbrugere, virksomheder, interesseorganisationer, myndigheder og alle andre interesserede – igen i år i smukke rammer på Engestofte.

De overordnede temaer er i år:  Grønne virksomheder & Biodiversitet

I Danmark har vi de bedste betingelser for at dyrke alle fremtidens ressourcer: biomasse til fødevarer og materialer, og sidestrømme kan gå til grøn energi.

Kom og vær med til at understøtte udviklingen af bæredygtig værdiskabelse med bio-ressourcerne. Der er brug for at alle led i de nye værdikæder mødes for at opbygge og udnytte tværfaglig viden, erfaringer, innovationslyst og investeringer.

Du kan både møde dem, der arbejder med at skabe rammerne for en bæredygtig udvikling, dem der arbejder bæredygtigt i deres virksomhed eller arbejder på at gøre det, og iværksættere, der er i gang med at udvikle helt nye produkter. Få input til din idé og det du arbejder med og mød fremtidige samarbejdspartnere.

Målet med bioøkonomikonferencen er netop at give deltagerne ny viden og netværk til samarbejder om nye bæredygtige produktioner og produkter, hvor styrkede økosystemer og øget biodiversitet indgår i løsningerne. Løsninger hvor biomasse fra land og vand dyrkes, høstes og anvendes bæredygtigt i et biobaseret regenerativt samfund, hvor vi ikke løber tør for ressourcer.

For bedre at kunne samle interessenter fra hele landet og for at give mere plads til samtaler og networking løber konference i år over 2 dage. Således starter vi ved frokosttid onsdag den 4. oktober og har fælles netværksmiddag om aftenen. Torsdag den 5. oktober fortsættes med flere oplæg, debat og 3 spændende spor, man kan vælge imellem, før programmet afsluttes med frokost. Vi håber mange vil deltage begge dage; men det er også muligt at deltage en enkelt dag.

Få det nyeste overblik, indsigter og netværkskontakter fra jord til hylde i CIRKULÆR BIOØKONOMI:

Indsigt i muligheder for at virksomheder i fremtiden kan udfase fossilt baserede råvarer og anvende danske bioressourcer.

Hør hvordan små og store virksomheder arbejder med nye forretningsmuligheder, som også kan gavne klimaet.

Bud på hvordan klima og biodiversitet er en del af løsningerne, når landbrugets kulstoffangst er i spil til nye produkter.

Vælg mellem 3 spor om eftermiddagen:

 

AGRI-AQUA – Fokus på alger og muslinger i et land-vand perspektiv.

Blå bioøkonomi kan både sikre flere bæredygtige proteiner m.m. – og medvirke til at styrke havets økosystemer. På dette spor drøftes hvordan økonomisk og miljømæssigt bæredygtige løsninger kommer ud i praksis.

Fremtidens landbrug – biodiversitet under og over jorden

        Hvordan styrkes biodiversiteten i praksis? På sporet gives visionære løsninger som oplæg til debat.

Hvordan starter man en industriel symbiose. Få et kig ind i laboratoriet. (Workshop).

Få indblik i arbejdsprocesser, modeller og værktøjer og organisationsformer som vigtige byggesten til etablering af stærke symbiosepartnerskaber. Der sættes særligt fokus på bioressourcernes rolle ift. bæredygtig produktion og cirkulære værdikæder med udgangspunkt i en case-analyse fra Lolland-Falster.

Detaljer

Start:
4. oktober 2023 kl. 12:30
Slut:
5. oktober 2023 kl. 13:30
Begivenhed Kategori:
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0