Skal renten for 2024 op eller ned? Hvad siger prognoserne?
Vi kender ikke udviklingen i renten – måske et på måneder frem for den variable rente, idet den i høj grad følger centralbankens (ECB) rentepolitik. Den er typisk forudsigelig et par måneder frem. Aktuelt er meldingerne fra den Europæiske Centralbank (ECB), at man snart er færdig med at hæve renten. De vurderer, at den højere rente efterhånden bremser den økonomiske aktivitet ned og trækker inflationen ned mod målet på ca. 2%. Vurderet ud fra de seneste meldinger er der udsigt til yderligere rentestigning på ca. 0,5 procentpoint. Fortsat bekymring om høj inflation gør, at man må forvente fortsat stigende variabel rente og dermed er det sandsynligt, at renten for lån med variabel rente bliver sat op ved næste renteregulering med udsigt til højere rentebetaling et stykke ind i 2024.
Mange banker og andre rådgivere udarbejder løbende prognoser for renten et eller flere år frem. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at forudsige udviklingen og ofte viser det sig, at renten udvikler sig meget anderledes end forventet.
Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i de prognoser, som blev udarbejdet i efteråret 2021 og sammenholder dem med den aktuelle rente er forskellen ekstraordinær markant, se tabellen nedenfor. Den kraftigt stigende inflation overraskede, hvilket var baggrunden de store fejlskud. I dag er det forventningen, at den variable rente vil falde med op til 1% -point hen over det kommende år. Erfaringen viser, at man som landmand og driftsleder ikke skal planlægge sin økonomi efter forventet renteudvikling. Det er vigtigere at forholde sig til, hvor høj rente landbrugsbedriften kan betale uden det giver økonomiske udfordringer. Det giver et godt grundlag for at fastlægge en strategi for sammensætningen af finansieringen, ligesom det også skaber grundlaget for, hvordan man kan udnytte de muligheder, som opstår, når renten ændrer sig.
Vil du have rådgivning om dine lån? Kontakt økonomi konsulent Morten Knudsen.