Det kan godt være svært at blive klog på, hvad biodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt. Nedenfor har vi prøvet at samle de oftest stillede spørgsmål, så du kan få et hurtigt overblik over, hvad biodiversitet er, og hvorfor den er værd at beskytte.
Ordet biodiversitet bliver i dag brugt i mange sammenhænge og er virkelig kommet på mode over de sidste år. Du har måske lagt mærke til, at det er svært at undgå, hvis man læser avis eller ser nyheder – men hvad dækker begrebet egentligt over?
Helt kort handler biodiversitet om al den liv, vi har på Jorden. Det er både alle de forskellige økosystemer, der bliver udfyldt af et væld af liv. Det er alle de forskellige arter, jorden har – og også forskellige sammensætninger af de gener, der måtte være indenfor en art.
Biodiversitet handler også om det samspil, der er imellem forskellige arter og områder. Hvordan en guldsmed kan være afhængig af en speciel plante for at overleve, eller hvordan nogle svampe hjælper træer med at få næring fra jorden.
Biodiversitet er omkring os hele tiden, men grundet vores vaner som mennesker, har vi mindsket den mange steder ved at ødelægge naturlige områder, øge sprøjtemængden, frisere vores haver til perfektion og meget mere.
Men der skal faktisk ikke så meget til før, at vi kan vende udviklingen, hvis vi bare alle gør lidt og gør det rigtigt.
Du kan måske nok tænke: Jamen har det noget at gøre med mig, al den der biodiversitet? Og ja det har det faktisk.
Biodiversiteten, fx. i form af insekter, hjælper til med at bestøve meget af den frugt og grønt, du spiser. Hvis ikke der var bestøvere, ville der ikke være ret meget frugt og grønt tilbage.
Biodiversitet og studier af forskellige arter har også hjulpet os til at finde ny og bedre medicin, rense vores luft, sænke temperaturen, rense vores vand og skabe en masse goder igennem det, man kalder økosystemtjenester.
Det kan fx være regulering af klimaet, træ til at lave flotte møbler af, rekreative formål, som at gå en tur i skoven og få klaret hovedet. Det er desuden videnskabeligt bevist, at jo mere natur, du har omkring dig, desto højere bliver dit velbefindende, og det kan faktisk hæve din levealder.
Der er faktisk mange virkelig gode grunde til at værne om vores natur og biodiversitet, for vi ved faktisk ikke rigtig, hvad der vil ske, hvis en del af den forsvinder helt.
Biodiversiteten i Danmark og over hele jorden er presset af flere årsager: Den vigtigste er nedgang i levesteder og i små sammenhængende områder uden mulighed for, at arterne kan flytte et andet sted hen.
Alt dette gør, at arterne får sværere ved at formere og udvikle sig, hvilket gør at flere bestande eller områder helt dør ud. Store sammenhængende områder med én planteart, er også et problem. Det kan fx være vores græsplæner, som er mere eller mindre som en ørken for mange dyr, der prøver at krydse den. Der er ingen mad og heller ikke noget at drikke.
Den øgede sprøjtemængde i vores marker har desværre heller ikke hjulpet, og vores mange biler har også klasket en del insekter rundt omkring på de danske veje.
Det skal også forstås, at der ofte sker et skred igennem store dele af systemet, hvis der er en væsentlig nedgang i én artsgruppe. Mange dyr og planter er afhængige af andre arter, og hvis de forsvinder eller bliver færre, bliver der også færre af de arter, som er afhængige af den art. Dette skaber en kaskade op igennem systemet, som er det, vi ser lige nu.
Der er mange ting, vi som helt almindelige mennesker kan gøre for at forbedre biodiversiteten i det område, vi bor i. Først og fremmest handler det om at gøre folk klogere på, hvad biodiversitet er, og hvad det betyder for den verden, vi lever i.
Mange mennesker tror, at de gør en masse ved at plante flotte planter med farverige blomster. Men hvis der ikke er nogen af de danske insekter, der er vant til at håndtere den blomst, tilføjer planten meget lidt til at afhjælpe problemet.
Mennesket skal også vide, at naturen er med til at hjælpe mod klimaændringer, oversvømmelser og mange andre ting.
En simpel ting som at lade lidt dødt træ ligge nede i bunden af ens have, kan faktisk hjælpe biodiversiteten betragteligt. Det samme kan valget af danske hjemmehørende planter i stedet for udenlandske, da det er noget, den danske natur og dens arter kender i forvejen.
Etablering af veje, som dyr kan bruge, såsom bede, der møder hinanden, eller buske, som leder igennem området, kan også hjælpe dyrene med at komme rundt, så de ikke skal over åbne områder.
Der er mange små ting, man kan gøre som hjælper både dyr og planter i det daglige. Har du et større område, som du er villig til at omdanne til biodiversitetsnatur, er det selvfølgelig bedre, end hvis du har et lille område – men det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan gøre meget godt med et lille område.
Det handler bare om at ville og være villig til at afsætte noget af sit areal for biodiversitetens skyld.
Der tales meget om hjemmehørende arter da de har stor betydning for at styrke biodiversiteten.
I mange tusinde år har planter og de tilknyttede arter (insekter, svampe, alger, fugle og pattedyr mf.) tilpasset sig klima og jordbund og ikke mindst hinanden. Derfor har et gammelt danske egetræ over 1000 organismer knyttet til sig. De har stået her siden isen trak sig tilbage for 8000 år siden. Tilsvarende har kastanjen kun været her i ca. 400 år, hvor munkene havde dem med i lommen. Der er 8 arter tilknyttet kastanjen på nuværende tidspunkt.
Der er masser af planter der er så eksotiske, at de ikke har et samspil med de herboende arter. Platantræet, rododendron og kirsebær laurbær er eksempler på eksotiske planter der optager plads fra den trængte natur, og ikke bidrager til øget biodiversitet. I de danske skove er alle nåletræerne på nær bjergfyr og enebær udefrakommende, ofte hurtigt voksende og der med økonomisk attraktive, men de bidrager negativt til biodiversitetskrisen.
En art er enten hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, den kan ikke være begge dele samtidig. Arters udbredelse er dynamisk, og det er derfor en konkret vurdering, om arter, der forekommer tæt på Danmark, skal betegnes som hjemmehørende arter.
Definition: En hjemmehørende art er en art, som er kommet til landet eller vores farvande ved naturlig indvandring, og hvor Danmark er en del af artens naturlige udbredelsesområde. En ikke-hjemmehørende art er en art, som er introduceret af mennesker uden for dens naturlige udbredelsesområde. Kilde Miljøstyrelsen.
Definition: Invasive arter er organismer, der af mennesker spredes til nye områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, med en negativ effekt på den hjemmehørende biodiversitet. Kilde Miljøstyrelsen.
Vil du vide mere?
Andreas Höll
Teamleder, Natur & Biodiversitet Naturbeskyttelse, plejegræsning, tilskudsmuligheder, lovgivning, vand og vandløb 48225249 20474828 anh@agrovi.dkteamleder, natur & biodiversitet
48225249
20474828
anh@agrovi.dk
naturbeskyttelse, plejegræsning, tilskudsmuligheder, lovgivning, vand og vandløb
få svar på dit spørgsmål
det kan godt være svært at blive klog på, hvad biodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt. nedenfor har vi prøvet at samle de oftest stillede spørgsmål, så du kan få et hurtigt overblik over, hvad biodiversitet er, og hvorfor den er værd at beskytte.
-
hvad er biodiversitet
ordet biodiversitet bliver i dag brugt i mange sammenhænge og er virkelig kommet på mode over de sidste år. du har måske lagt mærke til, at det er svært at undgå, hvis man læser avis eller ser nyheder – men hvad dækker begrebet egentligt over?
helt kort handler biodiversitet om al den liv, vi har på jorden. det er både alle de forskellige økosystemer, der bliver udfyldt af et væld af liv. det er alle de forskellige arter, jorden har – og også forskellige sammensætninger af de gener, der måtte være indenfor en art.
biodiversitet handler også om det samspil, der er imellem forskellige arter og områder. hvordan en guldsmed kan være afhængig af en speciel plante for at overleve, eller hvordan nogle svampe hjælper træer med at få næring fra jorden.
biodiversitet er omkring os hele tiden, men grundet vores vaner som mennesker, har vi mindsket den mange steder ved at ødelægge naturlige områder, øge sprøjtemængden, frisere vores haver til perfektion og meget mere.
men der skal faktisk ikke så meget til før, at vi kan vende udviklingen, hvis vi bare alle gør lidt og gør det rigtigt.
-
hvorfor er det vigtigt?
du kan måske nok tænke: jamen har det noget at gøre med mig, al den der biodiversitet? og ja det har det faktisk.
biodiversiteten, fx. i form af insekter, hjælper til med at bestøve meget af den frugt og grønt, du spiser. hvis ikke der var bestøvere, ville der ikke være ret meget frugt og grønt tilbage.
biodiversitet og studier af forskellige arter har også hjulpet os til at finde ny og bedre medicin, rense vores luft, sænke temperaturen, rense vores vand og skabe en masse goder igennem det, man kalder økosystemtjenester.
det kan fx være regulering af klimaet, træ til at lave flotte møbler af, rekreative formål, som at gå en tur i skoven og få klaret hovedet. det er desuden videnskabeligt bevist, at jo mere natur, du har omkring dig, desto højere bliver dit velbefindende, og det kan faktisk hæve din levealder.
der er faktisk mange virkelig gode grunde til at værne om vores natur og biodiversitet, for vi ved faktisk ikke rigtig, hvad der vil ske, hvis en del af den forsvinder helt.
-
hvorfor er der nedgang?
biodiversiteten i danmark og over hele jorden er presset af flere årsager: den vigtigste er nedgang i levesteder og i små sammenhængende områder uden mulighed for, at arterne kan flytte et andet sted hen.
alt dette gør, at arterne får sværere ved at formere og udvikle sig, hvilket gør at flere bestande eller områder helt dør ud. store sammenhængende områder med én planteart, er også et problem. det kan fx være vores græsplæner, som er mere eller mindre som en ørken for mange dyr, der prøver at krydse den. der er ingen mad og heller ikke noget at drikke.
den øgede sprøjtemængde i vores marker har desværre heller ikke hjulpet, og vores mange biler har også klasket en del insekter rundt omkring på de danske veje.
det skal også forstås, at der ofte sker et skred igennem store dele af systemet, hvis der er en væsentlig nedgang i én artsgruppe. mange dyr og planter er afhængige af andre arter, og hvis de forsvinder eller bliver færre, bliver der også færre af de arter, som er afhængige af den art. dette skaber en kaskade op igennem systemet, som er det, vi ser lige nu.
-
hvordan kan jeg hjælpe?
der er mange ting, vi som helt almindelige mennesker kan gøre for at forbedre biodiversiteten i det område, vi bor i. først og fremmest handler det om at gøre folk klogere på, hvad biodiversitet er, og hvad det betyder for den verden, vi lever i.
mange mennesker tror, at de gør en masse ved at plante flotte planter med farverige blomster. men hvis der ikke er nogen af de danske insekter, der er vant til at håndtere den blomst, tilføjer planten meget lidt til at afhjælpe problemet.
mennesket skal også vide, at naturen er med til at hjælpe mod klimaændringer, oversvømmelser og mange andre ting.
en simpel ting som at lade lidt dødt træ ligge nede i bunden af ens have, kan faktisk hjælpe biodiversiteten betragteligt. det samme kan valget af danske hjemmehørende planter i stedet for udenlandske, da det er noget, den danske natur og dens arter kender i forvejen.
etablering af veje, som dyr kan bruge, såsom bede, der møder hinanden, eller buske, som leder igennem området, kan også hjælpe dyrene med at komme rundt, så de ikke skal over åbne områder.
der er mange små ting, man kan gøre som hjælper både dyr og planter i det daglige. har du et større område, som du er villig til at omdanne til biodiversitetsnatur, er det selvfølgelig bedre, end hvis du har et lille område – men det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan gøre meget godt med et lille område.
det handler bare om at ville og være villig til at afsætte noget af sit areal for biodiversitetens skyld.
-
hjemmehørende arter
der tales meget om hjemmehørende arter da de har stor betydning for at styrke biodiversiteten.
i mange tusinde år har planter og de tilknyttede arter (insekter, svampe, alger, fugle og pattedyr mf.) tilpasset sig klima og jordbund og ikke mindst hinanden. derfor har et gammelt danske egetræ over 1000 organismer knyttet til sig. de har stået her siden isen trak sig tilbage for 8000 år siden. tilsvarende har kastanjen kun været her i ca. 400 år, hvor munkene havde dem med i lommen. der er 8 arter tilknyttet kastanjen på nuværende tidspunkt.
der er masser af planter der er så eksotiske, at de ikke har et samspil med de herboende arter. platantræet, rododendron og kirsebær laurbær er eksempler på eksotiske planter der optager plads fra den trængte natur, og ikke bidrager til øget biodiversitet. i de danske skove er alle nåletræerne på nær bjergfyr og enebær udefrakommende, ofte hurtigt voksende og der med økonomisk attraktive, men de bidrager negativt til biodiversitetskrisen.
en art er enten hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, den kan ikke være begge dele samtidig. arters udbredelse er dynamisk, og det er derfor en konkret vurdering, om arter, der forekommer tæt på danmark, skal betegnes som hjemmehørende arter.
definition: en hjemmehørende art er en art, som er kommet til landet eller vores farvande ved naturlig indvandring, og hvor danmark er en del af artens naturlige udbredelsesområde. en ikke-hjemmehørende art er en art, som er introduceret af mennesker uden for dens naturlige udbredelsesområde. kilde miljøstyrelsen.
definition: invasive arter er organismer, der af mennesker spredes til nye områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, med en negativ effekt på den hjemmehørende biodiversitet. kilde miljøstyrelsen.
vil du vide mere?
[contact-person contact_id="530"]
https://www.agrovi.dk/contact/andreas-holl/