i ipm projektet ”værktøjskassen” har vi i samarbejde med fire bedrifter og testet udstyr med det formål at reducere forbruget af pesticider. vi har koncentreret os om to værktøjer til udarbejdelse af tildelingskort:

1. overkørsel med roboweedmaps på de forskellige bedrifter med vårbyg; en med fokus på tokimbladet ukrudt og en med fokus på spotsprøjtning af tidsler.
2. gradueringskort til vækstregulering i cropmanager på to bedrifter; en kuperet og uens hvedemark og en ”flad” og ens vårbyg mark.

du kan se, hvordan det hele løb af stablen og høre de pågældende landmænd fortælle om forløbet, forventningerne og resultaterne i videoerne.

resultater, refleksioner og de rigtige forudsætninger

resultaterne hos vores landmænd har været af noget blandet karakter i forhold til det, vi havde håbet på. især roboweedmaps-resultaterne havde vi forventet mere af, men til gengæld er vi blevet klogere på, hvordan vi skal bruge teknologien bedst, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger at benytte netop det værktøj.
gradueringsdelen i projektet viste os, at potentialet for en direkte besparelse af vækstregulering klart er størst på bedrifter, hvor afgrøden står meget uens, eller terrænet er meget kuperet. og selv her er der mere tale om en omfordeling af midlet fremfor en dissideret besparelse.

roboweedmaps: nedre grænser, georeferering og finindstilling af sprøjteteknik

graduering af vækstregulering

vi oplevede ikke den store besparelse ved graduering af vækstregulering. det, som vi opnåede ved gradueringen var, at vi fik omfordelt vores vækstregulering, så vi brugte en højere dosering i lavninger, der, hvor afgrøden stod tæt og kraftig, og en lavere dosering på fx bakketoppe.det sikrer os en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere og formentlig bedre høst.

det er naturligvis vigtigt, at vi husker at holde os indenfor den maksimalt tilladte dosering på hele marken, selvom vi graduerer. dvs. at vi enten tager udgangspunkt i at køre den højst tilladte dosering, og derfra kun graduerer nedad, eller at vi tager udgangspunkt i en middeldosering af midlet og derfra kan graduere både op og ned.

som udgangspunkt vil vi sjældent vælge at køre med den maksimale dosering, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde. vi har derfor kørt med en middeldosering på begge bedrifter, og derfor har vi kunne graduere både op og ned.

potentialet for en direkte reducering af vækstreguleringsmidler er klart størst på bedrifter med meget uens jord eller meget kuperet terræn. det samme gør sig desuden gældende ved graduering af svampemidler.

det er dog meget individuelt fra bedrift til bedrift og fra landmand til landmand, hvorvidt man vælger at give arealer af marken ingen vækstregulering overhovedet, og derfor ender det oftest ud i en omfordeling af midlet, hvilket bestemt også er til gavn for bedriften og ikke mindst miljøet.

vil du vide mere?

i ipm projektet ”værktøjskassen” har vi i samarbejde med fire bedrifter og testet udstyr med det formål at reducere forbruget af pesticider. vi har koncentreret os om to værktøjer til udarbejdelse af tildelingskort:

1. overkørsel med roboweedmaps på de forskellige bedrifter med vårbyg; en med fokus på tokimbladet ukrudt og en med fokus på spotsprøjtning af tidsler.
2. gradueringskort til vækstregulering i cropmanager på to bedrifter; en kuperet og uens hvedemark og en ”flad” og ens vårbyg mark.

du kan se, hvordan det hele løb af stablen og høre de pågældende landmænd fortælle om forløbet, forventningerne og resultaterne i videoerne.

resultater, refleksioner og de rigtige forudsætninger

resultaterne hos vores landmænd har været af noget blandet karakter i forhold til det, vi havde håbet på. især roboweedmaps-resultaterne havde vi forventet mere af, men til gengæld er vi blevet klogere på, hvordan vi skal bruge teknologien bedst, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger at benytte netop det værktøj.
gradueringsdelen i projektet viste os, at potentialet for en direkte besparelse af vækstregulering klart er størst på bedrifter, hvor afgrøden står meget uens, eller terrænet er meget kuperet. og selv her er der mere tale om en omfordeling af midlet fremfor en dissideret besparelse.

roboweedmaps: nedre grænser, georeferering og finindstilling af sprøjteteknik

graduering af vækstregulering

vi oplevede ikke den store besparelse ved graduering af vækstregulering. det, som vi opnåede ved gradueringen var, at vi fik omfordelt vores vækstregulering, så vi brugte en højere dosering i lavninger, der, hvor afgrøden stod tæt og kraftig, og en lavere dosering på fx bakketoppe.det sikrer os en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere og formentlig bedre høst.

det er naturligvis vigtigt, at vi husker at holde os indenfor den maksimalt tilladte dosering på hele marken, selvom vi graduerer. dvs. at vi enten tager udgangspunkt i at køre den højst tilladte dosering, og derfra kun graduerer nedad, eller at vi tager udgangspunkt i en middeldosering af midlet og derfra kan graduere både op og ned.

som udgangspunkt vil vi sjældent vælge at køre med den maksimale dosering, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde. vi har derfor kørt med en middeldosering på begge bedrifter, og derfor har vi kunne graduere både op og ned.

potentialet for en direkte reducering af vækstreguleringsmidler er klart størst på bedrifter med meget uens jord eller meget kuperet terræn. det samme gør sig desuden gældende ved graduering af svampemidler.

det er dog meget individuelt fra bedrift til bedrift og fra landmand til landmand, hvorvidt man vælger at give arealer af marken ingen vækstregulering overhovedet, og derfor ender det oftest ud i en omfordeling af midlet, hvilket bestemt også er til gavn for bedriften og ikke mindst miljøet.

vil du vide mere?