- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Natur og biodiversitet på ejendommen
27. september 2021 kl. 17:00 - 20:30
FreeGRÆSTED
Kom med til FAGLIGT DIALOG- OG INSPIRATIONSMØDE om, hvad der skal til for at skabe mere natur og biodiversitet på vores ejendomme.
Vi har alle en fælles interesse og et fælles ansvar for at skabe bedre vilkår for natur og biodiversiteten i det åbne land – hvordan kan det integreres og harmonere med de aktiviteter, vi har på vores ejendomme i dag og vores planer for fremtiden? Kan partnerskaber være vejen frem, og hvilken rolle spiller kommunen?
Jægerne spiller en vigtig rolle, da de bidrager med viden, vildtpleje og regulering af råger, krager og andre sorte fugle og kommunerne skal udpege arealer, planlægge og igangsætte aktiviteter, der kan sikre naturen og biodiversiteten bedre vilkår.
På denne aften får du inspiration til, hvordan du med få indsatser kan skabe bedre levesteder for flora og fauna, både i den aktive landbrugsdrift og på de ejendomme, som drives mere ekstensivt.
Undervejs serveres pølser fra grillen.
PROGRAM
- Om biodiversitet i det åbne land – mod en ny blomstringstid v / Natur og planteavlskonsulent Andreas Höll, Agrovi
- Levestedsindsats på ejendomsniveau – Markvandring og fagligt indlæg: Inspiration til, hvordan du kan øge biodiversiteten på din ejendom
v/ vært og landmand Jakob Olsen og vildtkonsulent Lene Midtgaard, DJF
- Naturen på din ejendom i samarbejde med kommunen (eksempler fra Helsingør): Naturtjek, Registrering af HNV (High Nature Value), tilskud til naturpleje og naturgenopretning v / Biolog Anne Louise Busk og biolog Andreas Jarløv Busch, Helsingør Kommune samt Lisbeth Gliese Jensen, Seges
- Biodiversitet i byen og på landet
v/ Maria Lubanski og Henrik Helvweg-Larsen, biodiversitetsteamet i Agrovi - Afslutning og afrunding v/ Nordsjællands Landboforening
Arrangementet er støttet af Foreningen Plan Danmark