GENERELLE BETINGELSER FOR AGROVI I/S V/NORDSJÆLLANDS LANBBOFORENING OG DANSK UDLANDSRÅDGVINING
1. De generelle betingelsers formål og rækkevidde
Nærværende almindelige betingelser (herefter betingelserne) fastsætter de nærmere vilkår for Agrovi I/S v/Nordsjællands Landboforening og Dansk Udlandsrådgivnings (herefter ”sælger”) levering af varer til en ikke-forbruger/forretningsdrivende (herefter benævnt køber) ved køb foretaget via sælgers web-shop på sælgers hjemmeside.
I det omfang andet ikke er skriftligt aftalt, er nedenfor angivne almindelige betingelser gældende og går forud for sælgers eventuelle almindelige betingelser.
2. Ydelsernes omfang
Sælgers ydelse består i levering af varer og billetter til arrangementer, hvis nærmere udformning, omfang og leveringstidspunkt er beskrevet på sælgers hjemmeside (webshop) og i ordrebekræftelsen.
3. Aftaleindgåelse
Endelig aftale om køb anses først indgået, når ordren er bekræftet i webshoppen.
Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle fejl og oplysninger i materiale udformet af tredjemand. Dette gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning, indhold på andre websites m.v.
4. Annullering og ændring af ordrer
Køber har efter afgivelse af ordre ikke ret til ændring heri eller annullering heraf.
Hvis sælger på trods af ovenstående særskilt godkender en annullering eller ændring, er køber pligtig at betale de med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger.
5. Returnering
Varer modtages ikke retur.
Såfremt det på trods af ovenstående aftales, at sælger tager varer retur, skal varerne være ubrugte, i mangelfri stand, og i original og ubrudt emballage.
Varerne skal være fri for smuds etc. Varer, der er specielt producerede og/eller hjemtaget til køber, modtages dog aldrig retur.
Godkendte returvarer krediteres med fradrag af det af sælger fastsatte gebyr til dækning af returneringsomkostninger og sælgers salgsomkostninger.
6. Særligt om billetter til arrangementer
Køb af billetter til arrangementer kan ikke ændres eller refunderes.
Dog gælder, at hvis arrangementet aflyses af sælger, refunderes billetprisen af sælger uden ugrundet ophold. Beløb refunderes til den konto, som er brugt til betaling af billetten.
Hvis arrangementet flyttes til en anden dato eller et andet sted, og køber ikke ønsker at deltage i det ændrede arrangement, er køber berettiget til at annullere handlen og modtage købesummen retur, hvis der gives meddelelse herom til sælger senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om arrangementets flytning.
Sælger er berettiget til at foretage justeringer og ændringer i et arrangement, herunder ændre på indlægsholdere og optrædende mv., så længe arrangementets indhold eller tidsmæssige udstrækning ikke ændres væsentligt. Ved mere væsentlige ændringer skal køber straks informeres herom og har herefter mulighed for at annullere købet og få betaling retur.
7.Priser og fakturering
Den aftalte pris for de bestilte varer fremgår af webshoppen og sælgers ordrebekræftelse.
8. Betaling
Varer og billetter betales straks ved køb i webshoppen med de der angivne betalingsmidler.
9. Fejl og mangler
Køber er forpligtet til at undersøge og teste det leverede umiddelbart efter levering, så grundigt som forholdet nødvendiggør det, for at konstatere, om der er mangler ved det leverede, eller om det leverede er i overensstemmelse med ordrebekræftelsen såvel i forhold til kvalitativt som kvantitativt.
For at påberåbe sig, at det leverede lider af fejl eller mangler (herefter benævnt ”fejl”), skal køber skriftligt reklamere overfor Sælger straks efter, at fejlen er eller burde være opdaget. Køber skal i forbindelse med reklamationen angive og på forlangende forevise, hvordan fejlen ytrer sig. Sælger er alene ansvarlig for fejl, som køber har reklameret over straks fra levering af den fejlbehæftede vare.
Såfremt der måtte være fejl i leverede varer, kan sælger vælge, om sælger vil afhjælpe fejlen, foretage omlevering, give et forholdsmæssigt afslag eller refundere købesummen.
10. Levering og risikoens overgang
Det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt er alene vejledende for sælger, medmindre andet skriftligt er aftalt.
Såfremt der er aftalt fast leveringstidspunkt har sælger ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde;
a) Force majeure jf. punkt 13
b) Ved forsinkelse, som skyldes sælgers leverandører, transportører eller øvrige tredjemand
c) Usædvanligt vejrlig
d) Arbejdskonflikter uanset årsag
e) Offentlige påbud eller forbud, som sælger ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.
Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne varer.
11. Reklamation ved og ansvar for forsinkelse
Køber skal reklamere skriftligt straks ved konstatering af forsinkelse, idet køber ellers mister ethvert krav på grund af forsinkelsen.
Ved mindre forsinkelse foretages efterlevering.
I tilfælde af væsentlig forsinkelse er køber berettiget til at hæve ordren. Hvis der er aftalt successiv levering, er Køber dog alene berettiget til at hæve den forsinkede delleverance.
Køber har ikke ret til nogen erstatning i anledning af sælgerens forsinkelse. Dette gælder uanset om køber hæver eller fastholder købet.
12. Produktansvar
Sælger er ansvarlig efter lov om produktansvar, i det omfang loven ufravigeligt pålægger sælger ansvar for sådanne skader, og sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.
13. Force majeure
I tilfælde af at levering, rettidig levering eller mangelfri levering, hindres eller forsinkes af begivenheder udenfor sælgers kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, transportvanskeligheder eller anden tredjemands svigt eller lignende, kan sælger ansvarsfrit udskyde levering eller helt eller delvist annullere ordren efter eget valg ved meddelelse til køber hurtigst muligt.
14. Fortolkning og ændringer
Nærværende betingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke eksplicit og skriftligt er fraveget mellem køber og sælger. Senere fravigelse af aftalen eller betingelserne kan alene ske gennem udfærdigelsen af ny aftale eller skriftligt tillæg til aftalen.
Betingelserne kan af sælger revideres og/eller ændres på et hvilket som helst tidspunkt. Allerede indgåede aftaler berøres dog ikke heraf.
15. Lovvalg og værneting
Tvist mellem parterne, der udspringer af betingelserne, aftalen eller sælgers ydelser i øvrigt, og som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, skal afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole på sælgers til enhver tid værende hjemsted.
16. Personoplysninger
Personoplysninger behandles i henhold til sælgers ”Politik for personoplysninger”, som er tilgængelig i webshoppen.
17. Oplysninger om sælger
Agrovi I/S v/Nordsjællands Landboforening og Dansk Udlandsrådgivning
CVR: 30145674
Industrivænget 22
3400 Hillerød
Tel.: +45 48225200
Mail: agrovi@agrovi.dk